Ugen der gik tilsat opskrift på citronbrownies

Lidt indlæg blev det til i løbet af ugen. For indimellem kan man godt trænge til bare at sætte sig og dele skønne syn og oplevelser med andre. Og sidenhen frydes over, hvis en anden har fundet tid til en lille hilsen. Resten af tiden, altså udenfor nettet, er i høj grad blevet brugt på at påbegynde generobringen af hjem og have. Familien har gjort en stor indsats i de måneder, jeg har været mere eller mindre sat ud af spillet. De har imponeret ved at holde hjulene igang, med meget lidt hjælp fra mig og megen ekstra aktivitet ud af huset med div. operation og efterbehandlinger, oveni hverdagen med bl.a. folkeskolens afgangseksamen for den ældste datter. Og nu nyder jeg så, skridt for skridt at vende tilbage til hverdag.

Og hverdag er jo så ikke bare hverdag lige nu, for det er sommerferie. Og det handler ganske meget om at generobre rum til hygge - andet må så vente. I forgårs blev meterhøjt og også mindre ukrudt forvist fra gården, ligesom rod, der havde sneget sig derind siden sidste år. I aftes kastede jeg mig så over "spisepladsen" derude. Grunden fra et gammelt vaskehus, som siden blev udlånt til opdræt af hanesteg, hvorved vi i sin tid fik hanen Caruso, som flygtede fra øksen gennem vinduet uden en skramme og blev belønnet med en hønseflok, som har været været fortid i nogle år. Så blev det til andehus - skønne moskusænder, som smagte forrygende. Og for nogle år siden blev det så revet ned, da dele af det var blevet overtaget af rotter, som vi ikke var så glade for ;)

Men grunden blev altså stående (jeg kæmpede med næb og klør for, at den ikke skulle bankes op). Der blev indhegnet en smule, så det fortsat var et lille rum. Og der blev plantet roser fra en bekendt fra Langeland. Navnet er ukendt, men de er livskraftige og så har de den skønneste skrigpink farve, når de springer ud i klaser på denne tid. Derfor tilgives de også, at de kun blomstrer en gang om året og iø ikke dufter. Det er et eventyrligt syn, når de står som en hæk rundt om spisepladsen. Sidste år fik de tildels lov til at indtage det meste af spisepladsen, hvor blomsterrankerne lå henad gulvet og var så romantisk, at det halve kunne være nok. Og så skulle de have været klippet tilbage i foråret, så vi kunne få gulvet tilbage og "nøjes" med hækken. Det skete først igår aftes. Og det gav så plads under og ud fra, så et havebord og stole kan indtage pladsen til hygge med familie og venner i sommer. Her kommer lige et enkelt glimt - et øjeblik igår morges, jeg bare måtte indfange, hvor de knapt udsprungne roser så så yndige ud i selskabet med Clematis montana 'Freda', som langsomt men sikkert fletter sig ind i herligheden...

Tilbage til i torsdags, hvor jeg bagte citronbrownies... Der blev spurgt til opskriften. Det kan jeg godt forstå, for udover at se indbydende ud på en egen stille måde, så smager de altså også så godt! Jeg stødte engang på en amerikansk opskrift på dem. Og jeg måtte bare prøve at lave dem! Opskriften var dog ikke helt forståelig for mig, sådan der på udenlandsk, så det endte egentlig med, at jeg udfra et nogenlunde overblik tilsat lidt gætteri og kunstnerisk frihed fik "strikket" noget sammen. Det noget, gentager jeg indimellem, når jeg har et par økocitroner til overs (hvem har ikke prøvet at købe 3 i en pakning for blot at skulle bruge 1?!).

1½ kop mel, 1½ kop sukker, ½ tskf. salt og 1 kop flydende margarine røres godt sammen i en "stor" skål. I en anden skål piskes 4 æg sammen med citronskal og saft fra et par citroner. Det sammenpiskede piskes sammen med indholdet i den store skål. Hele herligheden hældes i en halvstor bradepande/ildfast fad foret med bagepapir og bages på 180 grader (varmluft) i 25 minutter - eller så længe det tager den at blive lyst gylden i overfladen. Bagefter skal den køles absolut helt ned. Det kan være en fordel at bage den dagen før...

Når kagen er kølet, skal der røres en glasur. Efterfølgende mængder er absolut kun nogenlunde vejledende. Jeg ender nemlig altid med at tilføre både tørt og væde sjatvis efter for at frembringe lige præcis den sejhed, jeg foretrækker i en glasur - og iø med en hel masse røren med en spiseske for at få den så blank (som jeg orker). 1½ kop flormelis tilsat 5 spskf. citronsaft (her bruger færdigkøbt citronsaft fra flaske). Glasuren smøres på kagen, trækkes ud over med en smørekniv, som indimellem dyppes i et krus med nykogt varmt vand). Derefter ryger den i køleskabet min. 1 time, inden den skæres ud i små firkanter, som i mit indlæg i torsdags, hvor modelflyveklubben indtog den med god appetit ;)

Og så skal der lige lyde en hyldest til Søren Ryge Petersen og hans direkte udsendelse torsdag aften. Han forstår om nogen at tilføre sommeren en masse hygge - i torsdags også fra en "övergivan" have fyldt med Martagonliljer, som fik en anden en til at sukke dybt henført og gispe over det overvældende antal. Og Søren elsker blomster. Og ikke alene at plante og pynte med dem i havens bede, men som han selv sagde at plukke buketter i rå mængder sommeren igennem til eget brug og til at give væk af til højre og venstre. Det sang nærmest i mit hjerte, hvis jeg skal være en smule poetisk, af fryd over "mødet" med en anden, der ser høst af blomster i haven som noget lige så naturligt som at plukke jordbær eller ærter. Eller rabarber for den sags skyld. Og skulle du møde Søren, så må du hilse og sige, at det ikke blot er ham eller avantgardistiske blomsterhandlere i Kbh. (hans illustrative gæt på andre), der kan finde på at bruge blomsterne/frøstandene fra rabarber i en vase. Det er sket mere end én gang her, da jeg hvert år imponeres over de høje spir.

Og så skal der selvfølgelig følge en buket med al den snak. For at det ikke bare skal være snak ;) Igår morges blev denne sat sammen (pst der er også "ukrudt" i hihi), inden jeg tog på besøg hos brormand og svigerinde og byttede den for en kop kaffe, inden vi lavede lidt rosenstiklinger. Fortsat god søndag, hvis du er nået så langt som her til ;)