Sider

tirsdag den 16. juli 2013

En yndling set fra oven...

Nej nu skal I altså lige have lov at se med og forhåbentlig nyde næsten lige så meget, som jeg gjorde igår morges, da jeg slog tagvinduet op. Om morgenen ligger det meste af haven i skelbeplantningens skygge, dog med strejf indimellem, som bliver flere, når der bliver tyndet lidt ud på et tidspunkt.

Kæmpe Skælhoved blomstrer her for første gang i år. 3-4 planter står foran havestuen mod syd og rager imponerende op over havestuens tag. Så højt op, at de fangede solen der igår morges, hvilket var det mest forrygende syn.




I det hele taget formår de at begejstre mig ud over det vanlige uanset, hvilken vinkel jeg ser dem fra (indrømmer dog, at jeg endnu ikke har prøvet at lægge mig ned og kigge op i dem ;)). Og jeg er ikke ene om begejstringen. De har formået at fange gemalens opmærksomhed og beundring og det er store sager, for han bemærker ikke det store i haven (og har ganske andre interesser). Og så er insekterne - især svirrefluer helt eksede med dem! Der er et leben i blomsterne fra morgen til aften!



Og derudover, så er de også havnet i adskillige buketter allerede, sammen med blomster fra Lodden Løvefod. De to giver en fylde og friskhed i vasen.



Og så kunne jeg ikke nære mig for også lige at fange noget i "baggrunden"; Sankt Johannes Gåseurt med cameraet (som også er værd at bemærke). En lidt anden måde at fotografere på, end jeg plejer - sådan set fra oven...


6 kommentarer:

  1. Det er en fantastisk plante, som er rigtig god som overstander i havens bede. Utrolig smukt som den står hos dig over taget og med solen på.

    Jeg har den for første gang i haven og venter spændt på, at den springer ud.

    SvarSlet
  2. Det er da også en fin plante med dejlige ranglede, høje stængler-
    og sikke et delikat, cremefarvet hovedden har. Jeg kan godt forstå, du nyder synet!
    Jette

    SvarSlet
  3. Det er da godt nok også en plante, der vil frem i verden. Lækker farve den har. Sammen med den lodne løvefod mums hvor flot!

    SvarSlet
  4. Rigtig god ide at fange den fra oven. Min har også sin første sæson i fuld udspring, desværre blev det kun til en plante. Men skønne er de altså, og besøgene i haven bemærker den også.
    Iøvrigt lidt sjovt at du kan beskrive min mand så nøjagtigt... ;). ;)

    SvarSlet
  5. Sikke et skønt syn at vågne op til.
    Jeg har endnu kun et forkølet eksemplar, men jeg har noget at se frem til :)

    SvarSlet
  6. Tak skal I have :D

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep