Sider

tirsdag den 29. januar 2013

En slyngel i såbakken... Rhodochiton atrosanguineus

Sidste år havde jeg den ved buske og andre steder, hvor den slyngede sig ind og ud imellem. Det har jeg sjovt nok ingen fotos af. Ihverfald ingen, jeg lige kan finde... Billederne fra 2011 ligger på en stick, som leger gemmeleg med mig. Så jeg skulle helt tilbage til 2010 for at finde et, hvor Rosenslynger optrådte. Den er med andre ord nærmest fast inventar her med sin dragende, lidt magiske kulør og de elskelige hjerteformede blade. I år håber jeg at kunne fremvise langt bedre billeder...


Den er noget af det allerførste, jeg sår. Og det er netop nu, idag sket! Den er lang tid om at nå frem til den flotte blomstring. Og så er den altså lidt af en slyngel at holde styr på, indtil den kan komme ud. Den er nemlig ganske grovillig, når først man har fået den igang og skal knibes tit og tæt. Det afknebne kan iø stikkes i jord og rodslå.

Allerkritisk er det den første tid; Kimplanten er, iflg. min erfaring, lidt vanskelig at holde fugtig uden at den bliver for fugtig og rådner. Så normalt plejer jeg at så mange frø og prikle kimplanterne om så snart, jeg synes de er store nok. Og så plejer jeg alligevel at få for mange planter trods store tab.

I år har jeg ikke så mange frø og de er fra 2011. Så spændende er det, om det lykkes endnu engang. Nu er de ihvertfald sået i fugtig jord, fået trukket en hvid pose over såbakken (ikke lukket) og sat på badeværelsesgulvet. Så kan de næste par uger gå med at se, om der er liv. Sådan ca. 10 gange om dagen og med voksende bekymring for, at de aldrig bliver til noget ;)

13 kommentarer:

  1. Ditto her. De første jeg sår.
    Aldeles uundværlig i haven hele sommeren og efteråret.

    SvarSlet
  2. Jeg har også sået frø fra 2011 af rosenslyngeren og er helt enig, den er uundværlig.

    SvarSlet
  3. Den må jeg prøve endnu engang. Jeg såede rosenslynger for nogle år siden, men de blev bare nogle små pistlinger som døde hen på foråret, men sidste år købte jeg en plante som jeg var meget glad for selvom mine dårlige så erfaringer gjorde at jeg ikke høstede frø.

    SvarSlet
  4. Smuk plante.
    Jeg kender den slet ikke. Det er da hvis en fejl....
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  5. Jeg har læst om rosenslynger hos norske Marit, men har den ikke selv. Jeg sår ikke ret meget, da jeg ikke kan nå at prikle, når først havearbejdet rigtig går i gang.
    Jeg kender godt det at lede efter billederne, det bruger jeg laaaaang tid på i øjeblikket :)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Smukke det er de. Jeg fik frø fra Oles Have men de kom aldrig op, så dem har jeg ikke succes med....
    Så er det bare ikke meningen, at de skal være hos mig.

    SvarSlet
  7. Jeg jubler med dig, men sjovt nok har jeg aldrig haft den ude i haven men kun i drivhuset. Måske fordi den fra første forsøg stortrives så meget i glashuset at jeg aldrig har tænkt på den i bedene. Det skal der fluks laves om på i år, - og så må jeg vist også hellere få mine hjemmedyrkede frø i jorden... ;o)

    SvarSlet
  8. Jeg har ikke selv haft den i haven, men læst om den flere steder på bloggene - den tror jeg lige må på frø-indkøbslisten for i år.

    SvarSlet
  9. Jeg synes slunglen er fantastisk flot, og som det første i år, sået den for få dage siden. Jeg håber meget på succes, da jeg helt sikkert bliver vild med den.
    Mit badeværelse er ret mørkt men med varme i gulvet; tror du det er et godt sted at starte frøene op?
    Kh Rose

    SvarSlet
  10. Dejligt, at den har så mange fans :D

    Jeg oplever den også som lidt udfordrende at få til, som jeg skriver. Men undvære den, vil jeg ikke.

    På mit badeværelse er der også meget lidt lys og bakken står under en badebænk. Men så snart, de har spiret kommer de fra badeværelset og i mere lys (under et grorør til et akavarium) og bliver så priklet om så snart, jeg tør.

    Ja jeg kan godt forestille mig det dikketivarbejde, du har Lisbeth, med alle de skønne billeder, du viser efter tema hver dag. Jeg nyder dem meget!

    Hjerteligst

    P.s. Har tjekket frøene idag et par gange hihi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen :)
      Så tror jeg at jeg vil sætte frøbakken på badeværelset for de vil jo gerne have rigtig god varme for at spire, jeg var bare i tvivl om det med lyset til at starte med. Tak, og god aften :)

      Slet
  11. Det er også en af mine favoriter. Men sidste år fik jeg dem ikke rigtig til at blive til noget, så jeg må se og få købt nogle frø og komme i gang. Min erfaring er også, at det er her omkring starten af februar de skal sås, og så skal man have stor tålmodighed, som du skriver

    SvarSlet
  12. Glæder mig til at se masser af Rosenslynger i blogland til sommer :D

    Fru Friis, du havde nær forstyrret min nattesøvn ;) Pludselig så jeg for mig drivhuset som den rene, vidunderlige jungle af hjerteblade og prinsesseskørter. YES din idé ville jeg prøve i år! Lige indtil, jeg kom i tanke om, at jeg slet ikke er hjemme nok i et par måneder til at vande... Så næste år, måske ;)

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep