På denne tid begynder det ellers allerede at krible i de 10 grønne tommelfingre efter at så de første frø. Når først Julen og Nytåret har takket af og lysene er slukket og januar er mørk. Bare ikke denne gang. Lysten er blevet væk. Kræfterne er sparsomme og bruges med megen omtanke. Fremtiden, selv den nærmeste, er uvis.
Men Tante Grøn skrev på sin fødselsdag om at så i vildskab og min bedste veninde, som selvfølgelig er havevild, som jeg, var her nytåret over og vi kom alligevel til at kigge frø; Lidt i virkeligheden, lidt i katalog og lidt på nettet. Egentlig havde jeg så også fået svinget mig op til at falde over en af mine frøposer, som skal have frost for at spire. I et øjebliks kådhed og selvforglemmelse var det soleklart, at de frø skulle sås dagen efter i en bakke i den gamle havestue, hvor der også kommer frost i løbet af vinteren. Havde solen skinnet, var det måske også sket. Men iveren efter at få fundet alle "remedier" frem var som fordampet, da blæst og regn gik alt for godt hånd i hånd med den skygge af mig selv, jeg er for tiden.
Ikke at det generede mig. Hvor jeg vanligt er relativt samvittighedsfuld og indimellem ærgres grueligt over kuldsejlede planer, så er jeg pt helt på det rene med, at jeg har mine begrænsninger. Idéen endte i et træk på skuldrene og et "pyt" inde i hovedet. Jeg havde alligevel en fantastisk dag.
Først idag, hvor jeg havde taget afsked med bedsteveninden og hendes fantastiske kæreste og derefter prøvede at hive mig selv ud af tomheden ved at kigge på de fotos af fyrværkeri, det lykkedes mig at tage forleden, skete der noget igen. Vi fik først "fyret af" 1. januar efter aftensmaden - vejret ved midnat var ikke til ansvarlig affyring ved Lillebo. Jeg stod inde i stuen med cameraet og albuerne støttet til vinduesrammen for ikke at ryste alt for meget. Og ja det lykkedes nogenlunde. Jeg begejstres hvert år af alt det glitrende i mørket, gnisterne, sprutten osv.osv. Det er så...sprudlende og overraskende. Det fik også smilet lidt frem igen, ikke mindst tanken om det selskab, jeg havde oplevet det i.
Men så dukkede pludselig en strøtanke op. Bogstaveligt talt. Frøene havde åbenbart ikke forladt baghovedet, for pludselig så jeg for mig, hvordan jeg spredte de kuldekrævende direkte i bedene sådan lidt efter lidt i den kommende tid. Ikke noget med forkultivering og styr på tingene. Jeg fik simpelthen den tanke, at haven skulle have lov at overraske og sprudle i år - og det, der er stærkest, vil sandsynligvis alligevel få lov at vinde i år. Om det så bliver "ukrudtet"...
Det er da det, du gør. Så kan de ligge der og 'kuldekime' alt det, de vil indtil frøken tø arriverer og giver den spiregriller. Glæder mig til du følger op på hvad der i dine bede sker.
SvarSlet:)
Nogen gange lykkes selvsåning meget bedre, det vil jo næsten være selvsåning.
SvarSletHåber de kommer op og ukrudtet fløj med krudtet :)
Ja og med en sprudlende have til foråret og sommeren, er jeg sikker på!
SvarSletFingrene er krydsede og jeg er spændt på, at se det fyrværkeri, som vil dukke op i din have i 2013.
Med et godt nyt år til dig!
En god og meget organiseret plan, som passer til dit liv lige nu, det bliver godt! :o)
SvarSletDet lyder da som en rigtig god idé :-) Mine bede er desværre for fyldt til at der er ret meget som kan spire i dem.
SvarSletJeg har også helt mistet lysten til at så frø i år. Det er et stort arbejde at passe de små, og nok ikke lige det vi har brug for i de kommende måneder.