Enghøj Staudehave og matchblomster

Lad det være sagt med det samme; Mit hjerte banker varmest for cottagegardens - og det, der er "vildere" med en kunstnerisk hånd. Tasha Tudor's have er noget af det mest ultimative for mig. I sådanne haver er der plads til min fantasi og sanser.

Enghøj Staudehave er godt på vej til at blive en cottagegarden i mine øjne. Selvfølgelig er den det allerede. Men altså en cottagegarden, som har opnået års hvilen i sig selv, den tager jo altså....år ;) Denne have har jeg lyst til at give noget på en eller anden måde, jeg end ikke kan forklare mig selv. Og alligevel var det mig, der drog afsted med et minde derfra, som nu er plantet i min egen have og fremover vil sende tankerne tilbage til hin lummerlune sommerdag i 2012, hvor jeg mødte Michaels planteglæde først IRL. Og vær vis på, at jeg kommer tilbage. Jeg "truede" Annemette med det allerede igår, inden jeg måtte tage afsked.

Jeg blev, som nævnt tidligere, slet ikke færdig med at suge haven til mig. Der er MANGE billeder, jeg ikke fik taget... Jeg har stor respekt for, at man generelt med "åben have" i Havefestivallen som ejer formår at lukke "fremmede" ind i ens lille verden - ens lille bid af "paradis". På en eller anden led er det at lukke andre ind i ens sind, sådan som jeg ser det. Fremmede, som suger alle de små og store "hemmeligheder" til sig. Som jeg sagde til Annemette, med cameraet om halsen, så "stjæler jeg med arme og ben" - altså idémæssigt. Mon ikke, det et eller andet sted, føles bare en smule blufærdighedskrænkende? Selvom jeg jo selv har erfaring med den glæde og stolthed det er, når andre kan se og bruge ens kreativitet!

Men nu ikke så meget snak ;) Jeg fik fanget lidt farvematch på foto hist og her igår - det er blot nogle ganske få eksempler ud af mange, som kom med hjem. Og I slipper ikke for at se rosen og den gulløvede Røllike igen - den er en sikker vinder i mit hjerte! Men første sammensætning her, kommer meget tæt på "1. pladsen" - i det hele taget var de gule toner brugt så nydeligt, at det gav solskin helt ned i havens bund.

Som ende på de lækre gule toner, burde her have været et foto af rosen Aicha. Men det fik jeg ikke taget. Roser er der iø en rigtig god del af.

Blå og lilla toner manglede absolut heller ikke. De har, sammen med rosa og lyserød, i mange år været dominerende i enhver sommerhave med respekt for sig selv. Altså de romantiske haver, som har tiltalt os i rigtig lang tid - særligt i den monokrome stil. For mig i den lidt mere spradebassede stil er de også romantiske og dejlige. Samtidig giver den blå farve en fornemmelse af at være nær planten (modsat hvide, som virker fjerne) og udstråler en kølighed, som nok kunne bruges på den meget fugtigvarme dag, hvor jeg mere end en gang, som den asparges jeg er, måtte søge en plads i skyggen. Men nyd dem nu og fortsat god søndag!