Som nævnt i forrige indlæg, så anbefaler jeg at besøge Enghøj Staudehave Den er en have, som i mine øjne giver næring og inspiration til drømme! Det kræver stor disciplin og flid at deltage i en åben have festival. Det er jeg ikke i tvivl om. At få sin have til at tage sig ud og virke indbydende, at træde op på kommando. Det er i sig selv en bedrift. Men når man så tilmed kan præstere, at præsentere legen med planter m.m.m.m, så er jeg pænt imponeret.
Og hvad er så lige det der med Sherbetdrømme, tænker du måske. Jo altså, jeg husker tilbage til min barndom (hæhæ) noget, som var populært og hed Sherbet is. Det smagte godt. Og det havde lækre farver. Jeg drømmer ikke om en have, der smager af den is. Men får jeg en dag overskud og lejlighed til at inddrage en bid af marken, så skal der laves et haverum i sherbetfarver.
I Sherbethaven vil hvid, lime og lilla/blå være stort set fraværende. Løvet vil være domineret af de mørke blade - istedet for grøn - og "sølv" hører ikke til. Hos Enghøj, kom jeg i tanke om denne drøm, da jeg tog disse billeder...
Andre af dagens indtryk følger i flere indlæg...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep