Forunderlig

Var denne morgen. Tidlig morgen. Ikke at jeg sædvanligvis er en sovetryne. Allersenest 7.30 uden vækkeur trods sommerferie, vågner jeg. Og oftest senest en time tidligere. Besynderligt egentlig, for jeg er stort set ude den hele lange dag og klokken slår da ofte 12 slag, før jeg lukker øjnene. Og det tillige med en ikke ubetydelig energi dagen igennem. Tror næsten, jeg er soldreven ;)

Men nu var det denne morgen, vi kom fra, hvor jeg klokken 5 havde været oppe lidt og trak rosentæppet over skuldrene og gik i haven. Bortset fra naboen, som red afsted på sin MC, sikkert på vej til arbejde, var verden stille. Ikke sådan, at fuglene ikke fløjtede - solsorten var startet et par timer tidligere - og insekterne havde allerede travlt i blomsterne i hele haven. Men stille på den måde, at hverken mennesker eller kæledyr syntes at eksistere. Og så skete det ganske forunderlige. Nærmest for øjnene af mig, var den første blomsterknop på Liljen 'Bronzino', en foræring fra en kær planteveninde, åbnet. For første gang nogensinde her i Lillebo's have, var den ved at springe ud, så jeg næsten holdt vejret. Men dynens varme løfter indendøre trak alligevel mere end cameraet ;) Det kom først med senere på dagen, hvor den havde åbenbaret sit underskønne indre.