På Ungersvendens blog beundrede jeg idag bl.a. Chokoladeblomst eller Chokolade Cosmos, som den også kaldes. En af dens helt store charmer er, at den vitterlig dufter af chokolade. En af dens ulemper er, at den ikke er hårdfør. Det sidste har afholdt mig fra at investere i den hidtil.
Kan man leve uden begge dele og "nøjes" med en blomst, der ligner den meget, så er Coreopsis 'Limerock Ruby' sagen. Den indgår på prøve i mit nye/kommende flammebed. Jeg kunne simpelthen ikke gå forbi dens frodighed og kønne blomster forleden hos Fuglesang Haveparadis.
På en aften som denne, stille med fuglefløjt i den nedgående sol, så er fristelsen meget, meget stor til at smide sig på græsset og kigge op i Gulerodsblomsterne. Så et gjorde jeg. Tænk engang, en slat overgemte gulerødder i foråret med lidt grøn top stukket i jorden og så ellers sørget for, at den jord ikke blev for tør; Det giver en pragt som denne!
Og så kan de tilmed bruges i buketter ;)
Hej hej
SvarSletDet er rigtig spændende med den forlorne chokoladeblomst. Og smart trick med gulerødderne, jeg har tænkt på det før. Det ligner skvalderkåls blomster.
Forresten er min chokoladeblomst tre år nu. Jeg har overvintret den frostfrit ved lav temperatur i jorden i potten. :-)
- Ungersvenden
Hvor er din Limerock Ruby vidunderlig. Det er jo lige den, jeg mangler i min have :-D
SvarSletJeg har nu også en chokolade cosmos som jeg også overvintrer i potten, men jeg elsker Coreopsis.
Åh, gulerodsblomsterne, de er så skønne, og har du lagt mærke til at de dufter også?
Jeg plantede dem efter Claus' forskrifter sidste år og elskede dem.
I år plantede jeg dem på samme måde, og glemte dem så lidt. På et tidspunkt undrede det mig at jeg ikke kunne se noget fra dem, og checkede, ingen gulerødder i jorden, men små huller gravet at hundepoter. Vores Frostie elsker gulerødder og har nok tænkte at de var til hende :-D
Fortsat god weekend.
Ja det er lige det med opbevaring ved lav temp. her i huset... Enten for varmt eller ikke helt frostfrit. En enkelt vinter har jeg kunnet overvintre en Dahlia i potte i drivhuset. Men den vinter var også "lun". Til gengæld mistede jeg alle mine knolde forrige vinter, hvor jeg opbevarede dem frostfrit, men for lunt...
SvarSletÅh altså de kæledyr Hanne - hvad de dog ikke finder på. Her i huset er det katte. Men de spiser heldigvis ikke gulerødder hihi. Ja duft i både blomster og løv lader ikke ret meget tvivl tilbage om, hvad der er i jorden. Og ellers dufter der en del af Dild i haven pt ;)
Jeg "opdagede" gulerodsblomster ved et tilfælde for et par år siden, hvor en efterladt gulerod vinteren over i datterens lille køkkenhave gav sig til at skyde og blomstre.
God søndag til jer.