Sider

mandag den 18. juli 2011

Havens spisekammer

En lille pause må der til, når man lever sommeren for fuld udblæsning! Glem alt om klager over regn fra min kant. Aldrig har min have været så frodig - nogle planter viser sig fra en side, jeg end ikke havde forestillet mig i volumen og "sprødhed"! I aftes nåede jeg lige 5 kvarter med ukrudtspanden, inden regnen kom igen og sendte mig ind i køkkenet, som fik en ordentlig omgang - gulvspanden blev som den sidste sat på plads kl. 00.55!

Idag bliver køkkenet nemlig brugt i den grad. Der bages; Italienske boller, "Verdens bedste brød" og forsøgsvis sammen med datteren, jordbærcupcakes og colacupcakes. Og så er der gårsdagens høst...


Rosen 'Nostalgie', som jeg næsten har lyst til at tage en bid af, pryder i havestuen. Agurkerne smuttede med datteren på overnatning hos veninden. Ribsene blev kogt til saft, mens køkkenet blev gjort rent og sat til afdrypning, mens Zeppen sov tungt ;) Den skal geleres i aften. Og stikkelsbærrene blev kogt til syltetøj, som naturligvis måtte testes på "Verdens bedste brød" (som dog ikke fik verdens bedste bund, fordi den hang fast i stegesoen) til aften sammen med et glas lækkert kærnemælk fra det lokale mejeri til aftensmad. Lækkert!!


2 kommentarer:

  1. Hej Zep!

    Åh, jeg vil også have en stikkelsbærbusk!

    Det med brødet, der hang fast. Du huskede at varme stegesoen op først? Hvis man kommer dejen i en kold gryde/stegeso og sætter ind i ovnen, så brænder dejen fast.
    Derfor skal man huske bagepapir, hvis man bruger kold gryde/stegeso.
    Men altså ikke, hvis man varmer den op først. :-)

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  2. Bedre sent end aldr...

    Jo den var varmet op først.

    God solskinssøndag!

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep