Min (midlertidige) udsigt

Jeg er ekstremt egoistisk anlagt, når det kommer til forhaven. Det opvejes af andre dele af min personlighed. Men forhaven er og skal være min legeplads, mit eksperimentarium og min kilde til videre inspiration. Og derudover, så er den propfyldt af planter, som minder mig om plantevenner og -veninder. Den pirrer mange forskellige sanser hos undertegnede.

Glem alt om tanken om, at den er anlagt med sans for arkitektur og fremvisning! Det tætteste, den kommer på det er, den inspiration, som andre har givet til placeringer. Og vigtigst af alt er udkigget fra mit vindue her. Det er jo her, jeg må nyde den, når vejret eller andet holder mig inde.. I får nu den midlertidige udsigt at se, som den tager sig sjaskende regnvåd ud idag. Og når jeg skriver midlertidig, så handler det om, at der er mange nyplantninger - dermed huller eller midlertidigt placerede genstande og planter for fylde. Og med tiden, når jeg enten falder helt tilfældigt eller måske laver en selv, så skal der en havelåge i ud mod vejen - og måske lidt passende stakit om hjørnet derude. Kun måske, for der er buske i det hjørne, som er meget unge og slet ikke ses indefra endnu. Mange planter vil også, helt bevidst, gro sig så store med tiden, så jeg bliver nødt til at gå derud for at se, hvad der gemmer sig bag... Stierne, som endnu er af græs, skal være skjult for mit øje, så det ligner et hele, når jeg engang er færdig til "blot" at vedligeholde, nyde og lade mig inspirere af til at spinde uld og andre kreative udfoldelser. Det tager år at perfektionere egoisme ;)

God regnvejrsdag!