Sider

fredag den 3. maj 2013

Kirsebærtræerne

Jeg var i hovedstaden igår. Ikke den største by her på øen. Men København. Jeg blev hentet, efter endt aftale, af et par rigtig gode venner fra Odsherred og så fik jeg en lille guidet tur til forskelligt i byen sjælfulde dele. Først og fremmest havde vi aftalt at skulle til Langelinie og se, om Kirsebærtræerne var sprunget. Dét har jeg nemlig aldrig oplevet. Og der var gang i dem!


Amaliehaven var vi også lige indenom. Manden og jeg havde næsen og især øjnene i mange planter, da vi har en fælles interesse i dem. Der var den skønneste Stjernemagnolie, som især trak snudeskafterne til sig. Og der var Maj- og Pinseliljer. En smule Anemoner tiltrak sig også opmærksomheden ligesom Hundetand, der stod i knop samt Bispehue næsten på spring og hist og pist små områder med blå, formentlig Skilla. Men der var frygtelig meget bar jord imellem. Og jeg kan ikke sige mig fri for at være skuffet over, at man ikke havde dækket den med eksempelvis Primula. Dét havde præsenteret sig langt bedre - og udvalget er jo ikke ringe idag. Regner med at vende tilbage senere på sæsonen med cameraet i min mobil og måske bringe nyt derfra til den tid. Der var en masse stauder på vej op ad den bare jord ihvertfald....

3 kommentarer:

  1. Det ser flot ud med kirsebærrenen i baggrunden. Måske er der mere at se på næste gang du kommer. Det kunne være sjovt at se hundetand i blomst.

    SvarSlet
  2. Jamen jeg har da heller aldrig set kirsebærtræerne i blomst på Langelinie.....det er faktisk ikke ret ofte min tur går til Staden. Lige med undtagelse i morgen, hvor jeg skal i Tivoli og se mit barnebarn optræde. Men jeg skal jo også se, hvad der er af blomster derinde.

    SvarSlet
  3. Jeg når nok ikke at se Hundetand i blomst derinde - skal først "flytte over" den 22. og da er de nok afblomstret. Men jeg har nogle i haven selv, som også står på spring nu :D

    God tur Bente. Ja det er dejligt, at Tivoli også handler om blomster :D

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep