Sider

torsdag den 9. maj 2013

Giraffen i spejlet - klar til åbning af Brændesgårdshaven

Så mange i blogland har vist mig stor støtte gennem operation og påbegyndelse af efterbehandling for brystkræft, både her på min blog, jeres egne og ikke mindst lyserøde indlæg. Derfor kommer her en lille opdatering...


Igår fik jeg sidste kemobehandling (og om 14 dage skulle jeg gerne være helt udenfor div. infektionsrisici og startet på strålebehandling på Riget)! Det var en festdag - og tilmed sprang Bøgen ud på denne! Idag skal det fejres med at tage til åbningen af Brændesgårdshaven. En tradtion, hvor en ordentlig kolonne af mc'ere kører fra Rønne og til plænen i haven i Ibsker og markerer, at sæsonen er startet :D

God Kr. Himmelfartsdag til alle :D

Hjerteligst

5 kommentarer:

  1. En perfekt dag at markere en milepæl i din sygdmomsbehandling, nyd dagen og se kun fremad og ikke tilbage. Selvom jeg ikke ofte har kommenteret, så læser jeg ofte med hos dig. Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  2. Hej Zep,
    Dejligt at høre du er færdig med dine behandlinger. God tradition at åbne "Brændegårdshaven".Forstår det ekstra skal fejres i år.
    Der venter os en forrygende sæson i haverne derude. Smukt billede af giraffen:)

    SvarSlet
  3. Hej der i spejlet, søde Zep. Hvor ser du bare godt ud :-)
    Tillykke med at du er færdig med de grimme chemo behandlinger, det er da virkelig værd at fejre. So jeg har hørt er strålebehandlingerne mindre ’hårde’ men mere irriterende, fordi det er hver dag. Men jeg kan mærke at du også fokuserer på det positive.
    Jeg tager jo lige ind og tester strålekanonen på Riget i morgen. Jeg håber at det bliver den enste gang, men hvis jeg skal derind igen, så må vi lige høres ved og se om vi kan mødes :-)
    Jeg skal jo i gand med immun terapi senere, men det er på Herlev.
    Rigtig god fornøjelse i Brændegårdshaven. Jeg har været der som barn for maaange år siden. Knus.

    SvarSlet
  4. Kære Zep.
    Hvoe ER det dejligt at tænke på. Glæder mig på dine vegne, og med dig.
    Kh, Iris.

    SvarSlet
  5. Tusind tak for jeres hilsener - de betyder rigtig meget, en ekstra glæde!

    Du har helt ret Frk. Anemone; Jeg hænger ikke i fortiden, men vil frem...! Og så har kemo'en lært mig ekstra meget at fange hver en positiv ting i nuet og fastholde den. At jeg har lært det på den hårde måde ved tidligt i behandlingsforløbet at ryge ned i mørke huller af mit sind (sikkert grundet hormoner), det er så en anden sag. Men med den sidste behandling bag mig, så har jeg sejret og fået styrke til det næste slag!

    Brændesgårdshaven var en rigtig dejlig fejring igår Anne! Perfekt vejr med sløret sol, små vindpust og 20 grader :D Jeg har kommet der siden min barndom (dog ikke på åbningsdagen hvert år) og "underholder" hvert år mine piger med, hvilke legeredskaber og dyr der var der dengang allerede hihi.

    Hanne, giv kanonen et klap for mig idag! Vi ved jo godt efterhånden, at kræften kræver skrappe metoder at bekæmpe - og at vi ikke slipper for at blive påvirket af dem. Men kræften skal saftsusemig (undskyld mit franske) have kamp til stregen. Jeg krydser mine fingre for, at du kan nøjes med strålerne idag, kære du. Og ellers så får du ekstra klap på skulderen herfra til de kommende! Hvem ved, måske overkommer jeg at finde Herlev, mens jeg er derovre - men love det vil jeg ikke endnu...

    Kære Iris, hvor er jeg dog glad for at høre fra dig igen. Tak skal du have!

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep