Sider

søndag den 26. maj 2013

Tid til at pakke...

Jovist, jeg har været tavs her på bloggen de seneste dage. Jeg har holdt week-end. Fredag forlod jeg Kbh. og tog hjem til min dejlige solskinsø. Om eftermiddagen var der tid til en lille rundtur med camera i solskinsvejr i haven. De billeder blev smidt på en usb-stick og puttet i baggagen til imorgen, når jeg atter er på min pind på patienthotellet (og iø også vender tilbage til kommentarer).

Lørdag skulle den yngste holde filmaften for nogle veninder. Så vi løftede i flok og fik hjemmet til at se lidt mere civiliseret ud, stort set hele dagen. Og kommer der gæster, så er jeg ikke sen til at støve lidt blomster op i haven til nogle vaser. Det blev bl.a. til til en vasefuld Syréner. Er der noget, der dufter af barndomsland i maj, er det netop dem. Jeg mindes svagt noget om, at vi "sugede honning" af deres blomster. Jeg har været indhyllet i deres forføriske duft siden igår, som gjort smilerynkerne lidt dybere. En forunderlig dejlig oplevelse, som jeg tager med mig i tankerne, mens de udenfor sikkert blomstrer af, inden jeg er hjemme igen.

Havde jeg kunnet, var Syrénerne blevet pakket i kufferten og taget med. Men det vil de næppe bryde sig om, så jeg må hellere fylde den med skiftetøj og toiletsager  ;) På genskriv!


7 kommentarer:

  1. Det er godt at have sin have med på hospital. Jeg tænker på dig Zep og håber at haven vil gøre sin Helbredende virkning.

    Kram M

    SvarSlet
  2. Uhm ja, kunne man dog bare gemme dufte på flaske, syrener, sommerregn, efterårsskoven, liljekonvaller, nyslået græs... Og så liste låget af en flaske i regnvejrstider og indsnuse liv og lykke.
    Ønsker dig god bedring.

    SvarSlet
  3. God tur væk fra solskinsøen, håber tiden går hurtig, så du kan komme hjem til blomsterne igen. Godt du tager billeder med dig.

    SvarSlet
  4. Man kan tydeligt fornemme, at du har tanket fornyet energi til den kommende uge på Riget.

    SvarSlet
  5. Dejligt at kunne lade op i egen have til næste forløb på Riget.
    Det er nogle skønne syrener du har. Ja jeg mindes også barndommens sugen honning af syrener og døvnælder!
    Så kom man lige en tur tilbage til barndommens land!

    SvarSlet
  6. Kære Zep.
    Én uge er gået, så er der 5 igen. Ønsker for dig at du bagefter kan nyde sommeren i fulde drag, sammen med din mand og dejlige piger.
    Ja, én ka´ blive helt nostalgisk af at tænke på barndommen, syrener, og for os oftest, kløver-blomster. ´En forsmag på det søde liv´ ;o) ;o) ;o)
    Må solen skinne på dig. Kh, Iris.

    SvarSlet
  7. Tusind tak for jeres skønne hilsener :D Jeg er nu tilbage på min "pind" efter en dejlig week-end.

    Ja det havde ikke været dårligt at kunne lagre dufte på henkogningsglas Tulle :D

    Dufterindringer fra barndommen er noget af det forunderligste! Da jeg var en bette tøz plukkede jeg buketter af de fineste Tvetand - altså dem, som jeg nu fjerner fra bedene, når de dukker op. Og så bliver lugningen lige pludselig ekstra frydefuld. For når de trækkes op, breder duften sig sammen med smilet :D

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep