Sider

mandag den 6. maj 2013

Fri dag...

Torsdag tilbragte jeg hele dagen i Kbh. Fra fredag blev der lagt entusiasme i af gøre søndag eftermiddag, hvor der skulle holdes forsinket fødselsdag for gemalen, festlig. Og det var jo så igår... 4 dage i rap, hvor jeg har haft fundet og brugt en energi, som jeg ikke har haft lignende i adskillige måneder nu. Fantastisk! Og så fik jeg endda denne skønne buket af en af gæsterne igår.


Der blev bagt boller og kanelsnegle i rå mængder, så der er pænt med rester idag. Dette er blot lige en appetitvækker ;)


Og blomster blev hentet ind fra haven løbende fra fredag og til 2 timer, før gæsterne kom. Bordet skulle jo da også have lidt pynt. Det blev til Lærkesporer, Perlehyacinter og Tulipaner i champagneglas.


Idag foregår så i et noget mere sindigt tempo. Jeg holder Fri dag. Ihvertfald noget af dagen. Kl. 11.30 har jeg tænkt mig at smække stængerne op og læne mig tilbage og se, hvad Claus Dalby, Kjeld Slot og Fri's gartner vil berige os med. Nåede jo kun lige et hastigt glimt af Claus igår midt i forberedelserne, hvor jeg hørte hans milde røst, mens jeg kørte kanelsnegle i ovnen. Jeg har fundet lidt vejledning her i, hvordan man kan komme til at se TV2 Fri, hvis man ikke allerede har mulighed for det: http://fri.tv2.dk/hobby-og-fritid/2013-04-24-s%C3%A5dan-kan-du-se-tv-2-fri Håber det kan været til glæde for nogle. God mandag!

4 kommentarer:

  1. Godt at høre du har fået mere energi, så kan du nyde en fri dag i dag, det er jo dejligt vejr.

    SvarSlet
  2. Tak Lisbeth. Ja det er dejligt at begynde at føle sig som "menneske" igen efter 5 mdr... Vil smutte i drivhuset med kaffen om et øjeblik. God solskinsdag på Samsø :D

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. Jeg siger tak for linket og vil gå ind senere og se, hvordan jeg kan se TV2 Fri året ud i det mindste.
    Smukt bord du fik dækket med havens blomster!

    SvarSlet
  4. Velbekomme dig, Bente og tak :D

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep