Sider

mandag den 5. maj 2014

Så er det mandag igen.

Regnen kommer, regnen kommer! Vejrskribenten på TV2 rækker følelsesladet ud til sine læsere; Frem med regntøj og paraplyer. Slut med sol. Alt bliver ustadigt. Jeg strækker halvsøvnigt hals og sender øjnene ud ad havedøren og videre ud af døren til haven fra havestuen, som en eller anden har ladet stå på klem. Solen skinner. Sløvt, ligesom jeg selv. Men den skinner. Får øje på tulipanen, 'China Pink', som rammes af strålerne, med råt træ som baggrund. Og smiler og tænker på, hvor den kom fra, engang for læææænge siden eller 1½ år, mens alt ikke var så lyst som nu. Og samtidig kan jeg høre en brumbasse gennem glasset i døren, som nok også lige har gnedet øjnene og er klar til at tage fat på endnu en dag, endnu en uge og den vanlige dont.

Et øjeblik forledes jeg til at tro, at vejrmanden kender til haveejernes trang til forandring. Jeg er næppe den eneste, der fryder mig over, at alt er i en evig forandring og for meget af det gode kan blive kedeligt og anstrengende i længden. Og jeg er nok heller ikke den eneste med have, der ikke ville byde en flok byger velkommen efterhånden. Ikke, at der er panik på endnu. Men skorpen på noget af jorden er unægteligt blevet lettere genstridig. Men næste øjeblik ved jeg alligevel med mig selv, at det ikke er, hvad han havde i tankerne. Og det går op for mig som en åbenbaring, at der findes mennesker uden berøring med det at gøre planter og jord tilpas, som ønsker regn hen, hvor peberet gror.

Det er så åbenlyst ikke her. At peberet gror, altså. Også bogstaveligt. For i min frørus i foråret, blev der ikke sået peber. Jeg blev enig med mig selv om, at det var alt for sent til det. Men tomater og verdens bedste agurker, som den yngste kalder dem. Og hun kværner agurker og må vide det. De er også gode! Picolino hedder de. F1 frø. Kan købes hos Tinas Verden. Jeg overvejer at bestille og så igen. Jeg købte i vinter og som det drog jeg er, blev de måske opbevaret for varmt. Ihvertfald er kun 2 planter kommet ud af 5 frø. Og det er måske lige i underkanten med et agurkemonster i huset. De er hurtige, når først de får spiret, så jeg er ikke bekymret over at genså nu. De to planter og tomaterne er lige nu i skyggen i drivhuset, hvor de venter på at blive pottet om til større forhold - ellers bor de inde endnu. Så sent som imorges ramte vi frysepunktet, hvilket ikke er nok til dem - og jeg nægter at huske mig selv på at varme drivhus op om natten. Der er såmænd næsten heller ikke plads derude, hvor det vrimler med prikleklare blomster o.a., der tåler mosten.

Derude står også en Ananastop. Jeg kunne simpelthen ikke nære mig, da jeg "faldt" over en video for nyligt om, hvordan man vred toppen af frugten, fjernede de nederste stive blade, hvorved der fremkom små roddannelser og plantede den i sandblandet muld (eller hvad man nu har) og holdt det fugtigt. Så skulle den skyde igen i løbet af et par måneder og med lidt held levere frugt efter 1½ til 2 år. Måske lever virkeligheden her mod nord ikke op til den helt store udbytteforventning. Men det gør heller ikke så meget, hvis bare det er sjovt. Og ananastoppen kom jeg netop til at tænke på i køkkenet, da jeg ryddede ud i datterens grøntafdeling. Hun går meget op i at spise frugt og grønt (dygtige pige). Derved havde et hvidkålshoved fået et par uger eller noget for meget på bagen. Det var temmelig indskrumpent efter at være blevet skrællet udefra til div. smoothies o.lign. for derefter at havne bagerst i kampens hede. Jeg skulle lige til at smide det i skålen med mad til ormene i kompostbeholderen, da jeg næsten stak mig på noget i toppen, der vendte væk fra mig. Bladdannelse?? Sådan så det ihvertfald ud. Som om der groede blade ud indefra midten. Overraskelsen var total og jeg gjorde som med ananassen og gik ud og plantede hvidkålen midt i gryden med issmåplanter. Giver det resultat, så vender jeg tilbage med foto.

Nu kalder frokosten, ovenpå formiddagens ihærdighed, hvor køkkenet og badeværelset dufter af citron efter at have fået renset haner med både af disse. Og ude dufter vasketøjet af mælkebøtter og kirsebærblomster, solskin og måske en lille smule af hest. Det sidste er jeg ikke sikker på, for så fintfølende er min næse ikke.  Men det er der, den lille vind kommer fra. Indimellem hidser den sig op til at få viskestykkerne til at komme med et lille smæld. Men ellers ånder alt fred og ro. Og solen skinner. Hov nu skriver vejrmanden, at det kan blive SÅ varmt imorgen... Overvejer efter frokost at vaske en smule mere tøj, hænge det på vingestativet og sætte det nær Duftsnebollen, som er så forførerisk berusende idag.

God mandag med eller uden regn eller sol :D





2 kommentarer:

  1. Fint indlæg.
    Gode billeder.
    Her småregnede det dagen lang i går.
    Tak for kigget.
    Ha´ dejlig dag.

    SvarSlet
  2. Selvtak :D

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep