Sider

torsdag den 21. februar 2013

I sne og sol

For et par måneder siden var jeg parat til at lægge min blog ned, i ½ år eller måske mere. Det var ganske uoverskueligt for mig at stå med en kræftdiagnose med udsigt til operation og måske efterbehandling eller det, der er værre. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan jeg kunne bidrage til blogverden med noget positivt fra min tilværelse og da slet ikke min have.

Nu er jeg faktisk i tvivl, om jeg var ved mine fulde fem dengang. Eller rettere, så har vejen vist mig, at det ikke behøver at være sådan. Vist kommer der næppe nogle af mine akrobatiske øvelser i min legeplads af en haveverden. Jeg forventer, at jeg må indtage tilskuerens rolle derude i år. Men jeg havde i bund og grund overset min livsglæde. Og intetsteds i forundersøgelser eller samtale om diagnose blev det nævnt, hvordan jeg ville blive bakket op fra alle kanter... Det sidste har uden tvivl vippet mig på den rette side af accepten af min skæbne. Og det har givet mig troen tilbage på, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget...

Der er ikke dukket nye sider op af mig, som jeg ikke kendte på forhånd. Men omstændighederne har givet mig tiden til fordybelsen og jeg er sikker på, at det forestående forår ville rumme endnu mere sansning end ellers - og måske endda også til glæde for andre. Så jeg kan nærmest ikke lade være med at blogge, når "tiden er til det". Jeg kan ikke lade være med at dele min begejstring...

Idag er Bornholm, ligesom igår i et winterwonderland. Og jeg ved, at mange af jer sidder og tænker, at det orker vi ikke mere af. Nu vil vi have forår. Jeg har derimod nydt det til fulde. Nydt den første gåtur ude i en uge. Lavet fodspor i jomfruelig sne på vejen. Været beruset af den tysthed, som kun sneen kan bringe med sig. Fuglene fik de sidste rester af hengemte æbler og lyset i lanternen, som var blæst ud, fik flamme igen. Drivhusets dør blev tvunget op og snart mødte duften af jord og planter mig. Sådan som den dufter, når solen er på besøg. Og det var den også i 5 min., hvor jeg til sidst satte mig i havestolen på hushjørnet. Den skinnede næsten voldsomt på mine lukkede øjne, indtil endnu en legesyg snesky kom og trak vinden med sig. Så gik jeg glad ind igen. Billederne er taget fra den halvåbne havestue lidt senere.



6 kommentarer:

  1. Ja engang imellem må vi stoppe op, og tænke over livets genvordigheder og livet i al almindelighed. Gør vi det ikke, vil vi alligevel blive tvunget til det, er min erfaring.
    Så igen et af dine meget livsbekræftende indlæg på bloggen, som ihvertfald fanger mig.
    Vi har også sne her på Sjælland, dog ikke i de mængder, som I har fået og det er nogle fine billeder der følger med dine visdomsord.

    SvarSlet
  2. Kære Zep

    Hvor var det godt du ikke lagde din blog ned, for så havde jeg ikke lært dig at kende. Hver gang du skriver, så nyder jeg din indlæg. Dem vil vi ikke være foruden. I dag har du fået mig til at tænke lidt dybere over livet.
    Din optimisme og livsglæde rammer os, du er et skønt menneske og jeg glæder mig til at møde dig når jeg kommer til Bornholm.
    Hjerte varme hilsner fra Linda

    SvarSlet
  3. Det var dejligt at du ikke gav helt op med bloggeriet. Man bliver bekræftet i at livet trods besværligheder er værd at leve, når man følger med i din færden. Tak for det.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  4. Jeg nyder dine blogindlæg og glæder mig over at du finder genvundet glæde i at skrive dine indlæg, det kommer helt her ud til os andre :)

    Dejligt at du har nydt sneen, solen og stilheden før foråret for alvor kommer og banker på med små spire i haven.

    Haveknus og tanker til dig Dorte :)

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt at høre, faktisk føler jeg også gennem dine blogindlæg, at du har det meget bedre. Du sprudler nærmest trods den fæle diagnose, så ja vi må sige: inte er så skidt, at det ikke er godt for noget.
    Glæder mig til mange flere sprudlende indlæg fra dig :)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Tusind tak! Det glæder mig meget at høre.

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep