Havenørdens mandagskvaler

Jeg har været rastløs og ude af stand til at multi taske det meste af dagen. Heldigvis fik jeg stegt fiskefilét'erne på pandejernet og lagt det rene tøj sammen - forestil dig blot, hvis det havde været omvendt. Selv ordene har faldet mig svære idag...

Efter week-end i familiens skød (de insisterer på at tjekke min eksistens engang imellem i denne tid), var det mandag og formidabelt vejr til at komme videre i de store haveplaner om, at forhaven i år skal være det liiiige en tand ekstra smuk og mere sammenhængende og spændende for ikke at tale om udfordrende. Sagt med andre ord; Der skal arbejdes hårdt og grundigt i den lerede jord, når den endelig er fugtig nok til at forbedre...!

Nuvel perfekt mandag, frem med spade, greb, spand og trillebør. Hjørnet ved vejen var dagens mål - i forvejen var langt det største arbejde gjort. Der manglede lige noget genstridigt staudeukrudt, hvilket kræver, at greben jokkes solidt ned i jorden, løftes op og vendes i luften, inden hugstilling indtages og klør 5 sorterer og kaster i spanden, som tømmes i trillebøren, når den er fuld.

Da trillebøren var ved at være fuld for 3. gang, hvilket resulterer i en køretur langs vejen, ned på marken og ind fra bagsiden af det sted, jeg ynder at kalde kvasrodebunken, satte jeg mig igen ned, greb fat i en rod, som viste sig at sidde liiidt for godt fast endnu. Well, den kunne vel trækkes op, besluttede jeg mig for. Jeg trak og trak og bed tænderne sammen, fast besluttet på at vinde kampen. Og så skete det; Noget i en af trækmusklerne strejkede... Tro nu ikke, at jeg slap roden - og jeg vandt også. Men det var så også en gravemuskel, der var blevet overanstrengt.

Nuvel en kop kaffe, lidt hokuspokussalve og så for en sikkerheds skyld lidt is (den skulle lige igennem maven for at virke på benet altså) og så måtte den ged være barberet. På den igen! Men nej. Trillebøren blev tømt, jeg sad på rumpen og trak græstotter op langs stenene og det var så den havedag, der så blev for varm til at foretage sig mere fornuftigt i den stilling.

Nu er benet i bedring og vækkeuret bliver sat til kl. 4.30, for imorgen bliver det en varm dag på solskinsøen - iflg. vejrprofeterne! Så kan man jo sove, når det sidste indtræffer. Og så kan man jo spørge sig selv, hvad der får en forholdsvis fornuftig kvinde (titel, jeg har pådraget mig i Floralen) til at agere således nærmest sindssygt. Nuvel siden du endnu læser med, så må jeg gå ud fra, at du har en eller anden form for haveinteresse?! Trangen til at se og hjælpe naturens vidundere på vej er enorm, når man har oplevet, hvad grønne fingre (= 50% hårdt arbejde + 50% erfaring og inspiration) kan frembringe af forunderlige skabninger i forskellige farver, størrelser og former. Ud af det (næsten) rene ingenting kan skabes en udsigt så fantastisk, at man ikke engang behøver at være maler - og tilmed tilsat duft og lyde, i helt perfekte former (eller næsten ihvertfald, hvis vi et øjeblik glemmer alt det, der kan gå galt og mislykkes). Eller også er det bare det "lykkepiller", som jorden siges at indeholde, som driver værket ;)