Vinterens blomster i min forsommerlige have, fortsat..

Lillejuleaften blev der pyntet op i Lillebo.

Nuvel siden første søndag i Advent havde der naturligvis sneget sig stjerner med lys i op i vinduerne ud mod vejen, som vi nu engang plejer. I køkkenet var gardinerne skiftet ud med kapper i rødt med guldstjerner. Også div. dekorationer og figurer, nyt og gammelt var fremme. Foruden den forgyldte adventsstage, som er så smuk i sin enkelhed og stråler julemåneden igennem. Jeg skal skåne jer for billeder. Men vil dog alligevel prale med, at sneen på ruderne ikke kom fra en dåse...

Men at pynte op til jul handler først og fremmest om træet. Til jul hos min morforældre, husker jeg, at det altid var sådan. Træet er højtidligt. Og så slipper jeg desuden for problemer med vejrtrækning og løbende næse og øjne. Altså lige bortset fra de få juledage, hvor træet bare må og skal være der - og jeg iø ikke ønsker at indtage medicin...

Vi var ganske godt varslede af div. vejrprofeter og nyhedsmedier om, at Bornholm ville få en endog meget hvid jul. Så forberedelser var gjort i god tid. Vi nåede tilmed at få olietanken fyldt op den 22. december efter at have ventet nær 14 dage, fordi december allerede havde budt på mere end én snestorm, hvor tankbilerne blev forsinkede. Midt på formiddagen til Lillejuleaften begyndte øen allerede at lukke ned. På bakken op mod skolen sad hele to lastbiler fast i hver sin retning - den ene, en flyttebil havde sikkert været på vej ned for at gå på juleferie...

Et rødt silkebånd og en bradepande blev den udendørs juleudsmykning. Dørdekorationen på den øverste halvddør ind til køkkenet var blevet halet ind, da den rev og sled i sit bånd og truede med at flyve ganske bort. Istedet blev bradepanden tøjret til håndtaget indvendig på den nederste halvdør, så den kunne hales ind, omend den dog ikke troede med at flyve. Næh den blev fyldt med sne og det var ikke meningen, selvom det var uundgåeligt. I nærved 3 døgn blev den således tømt og fyldt i et væk rigtig mange gange, for vinterens blomster skulle dog have bare en smule chance for at overleve. Og de stred sig gennem snefoget hen til trappen og spiste for deres liv!

Vinteren byder på mange smukke ting. Men kun få farver. Mon ikke de fleste vil kunne nikke genkendende til, at grå, brun og sort er de herskende i forskellige nuancer?! Hvid er undtagelsen, når sneen kommer eller Julerosen får lov at blomstre. Men "blomster" er der dog, som er anderledes; Nemlig havens småfugle, som lyser op med deres fine kulører og kan få en til at falde i staver ved at kigge ud ad vinduet - eller måske ligefrem tælle dem fra engang i januar til "Den store vinterfugletælling". Men "døm" nu selv, om ikke de er vinterens blomster (men se bort fra fotokvaliteten ;))

Og sandelig om ikke de er her "endnu". Det er som om der er mange flere i år i haven, end der plejer. Ikke, hvad man kunne forvente sådan umiddelbart efter så barsk en vinter, hvor der var langt imellem føde. I denne tid høres de noget mere, end de ses. Et forsommerligt kor, som også har selskab af så fantastisk en sanger som Nattergalen. Allerede tidligt på foråret begyndte Lærkerne at hænge over markerne og trille. Og Svalerne flyver netop nu i voldsomme jagter, som indimellem afbrydes af hvil på tagryggen eller eltrådene. Når det, som idag trækker på til regn, flyver de tilmed så lavt, at man uvilkårligt dukker sig. Larver biller, orme og en mængde andre insekter, spindlere osv. er der i rigt mål netop nu, hvor havens fugle sidder i træer og buske, som gror bedre og bedre til og dermed inviterer til at blive. Jeg kan ikke synge, at jeg ved en lærkerede - men måske kan en solsorte én af slagsen være næsten lige så godt ;)