Sider

mandag den 23. maj 2011

Der findes ikke grimme Akelajer.

Hvorfor er jeg ikke faldefærdig af træthed eller ligefrem på vej til drømmeland?! Jeg burde være det. Dagen er brugt op og det meste af den ude i sol og blæst med spade, greb, trillebør, spande, graveske og vandkande! Igår kom intet mindre end 15 mm regn fra overgartneren i aftentimerne ledsaget af Thors fantastiske færd på himlen, som holdt mig oppe længere, end jeg egentlig orkede. Og idag kunne kanden altså atter fyldes med vand, som der endnu ikke er afgift på og slæbes til nyplantede, hvor der før var græs. Og hvad jeg ikke nåede igår med klipperen - eller rettere undlod, da genboen havde familiebesøg i haven, det blev indhentet idag. Svedende som en hest! Og nærmere behøver vi vel egentlig ikke at komme ind på det, selvom det i sig selv kunne blive en helt lille godnathistorie om, hvordan man kan ende med at have flere opgaver foran sig end bagved, når en havedag er til ende.

Kort før mørket faldt på, fandt jeg endnu en "undskyldning", et ærinde, som bragte mig ud i haven. Jeg tror nok, jeg glemte, hvad jeg gik efter. Sådan er det netop nu, hvor Akelajerne springer ud. Midt på dagen lider de lidt under de barske lysforhold, hvis solen skinner. Ikke at de selv har den fjerneste anelse, går jeg ud fra. Men Akelajer tager sig bare allerbedst ud i "lavt" lys. Da er de mest romantiske. Jeg kan ikke blive træt af at se på dem - alle de fine detaljer og farver, de kan fremvise. De er noget af det første, der skyder i foråret med det yndigste løv og pludselig farer de i vejret som raketter og står i knop. Indimellem kan jeg godt følge de tanker, at de bemægtiger sig lovlig meget af bedene, så andre ikke kommer til deres ret. De har jo en tendens til at finde enhver plet egnet til besiddelse. Men jeg tilgiver dem og luger ofte udenom nye, selvsåede. Skulle jeg blive træt af det, så er det jo ikke noget større problem at trække dem op, mens de er små. Men netop deres evne til at komme på de mest uventede steder, gør dem også så charmerende - og hvem ved, hvordan en lille ny kommer til at tage sig ud til næste år..

Jeg satte mig så altså for at finde ud af, OM de nu også er smukke, mens jeg brugte det sidste dagslys. Dét er de! Måske er mit foto ikke, men de yndefulde forførere ledte igen mine skridt fra den ene til den anden og videre og videre. Jeg har én, som dufter! Den såede jeg for år tilbage og den kommer troligt igen. Hvert år venter jeg, at nu er det forbi, for egentlig er de vel 2-årige. Men denne bliver ved med at glæde mig. Det er nu ikke den, der har fået lov at posere. Det er en anden (selvsået), som også er en genganger og i mine øjne den smukkeste lige nu. Og jeg ved det, for jeg har kigget på hver og en. Og det sidste kig gav altså lige lidt ekstra energi, så jeg først NU bliver tavs og takker for idag!

3 kommentarer:

  1. Kære Zep

    Jeg har også en skov af de dejlige akelejer. Jeg har været nødt til at klippe lidt i bladene, for de skyggede for nogle andre små babyer, men bladene ser dejlige ud i en vase med at par lyserøde tulipaner. Jeg har i nogle år haft lyserøde i alle afskygninger. Flere med en anelse æblegrønt. Min havenabo har hang til mørke farver og indførte mørke akelejer sidste år, så nu har jeg også vinrøde. Grimme. Ehmmm måske ikke. Men ...... jeg ville allerhelst have pastellerne og de lilla :-)

    Tag en slapper. Lyder som om du har fortjenet det. Måske en tidlig aften med en god havebog?

    SvarSlet
  2. Kære Zep:o)

    Nej, grimme akelejer findes ganske enkelt ikke. Det er en plante, som her hos mig får lov at selvså sig, ligeså meget som den lyster. Jeg elsker den. Min yndling i haven er en mørk purpurfarvet. Jeg fandt moderplanten i et gammelt uafbrændt Sankt Hans bål på en lokal strand engang for længe siden. Og som du jo nok ved, så har enhver ordentlig påklædt kvinde ALTID sin planteske i håndtasken:o)

    De kærligste hilsner og tanker,
    TANTE GRØN

    SvarSlet
  3. Takker Nette.

    Det kniber lidt med påklædningen her... Hvilket der naturligvis må rådes bod på, inden jeg drager udenøs i næste uge. Man kan jo ikke sådan rende halvnøgen rundt ;) Sagen er, at nu har borte taget begge mine planteskeer og jeg kan altså ikke få stoppet spaden ned i min yndige ladies purse.

    Hav en god dag!

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep