Sider

tirsdag den 13. maj 2014

Fornemt besøg til frokost

Jeg var ved at runde hushjørnet med vandkanden, da hun kom skridende ind ad den gamle indkørsel. Først forsigtigt klukkende. Men da jeg begyndte at kalde putte-putte-putte blev tempoet sat i vejret. Vandkanden blev efterladt ved havestolene og jeg gik ind og hentede posen med rester af vildtfuglefrø. Tilbage ved køkkendøren begyndte jeg at strø om mig med frøene og genoptog min kalden. Så kom der ellers liv i kludene og damen glemte alt om forsigtighed og styrede hen imod mig og vel særligt frøene...


Det var også meget tæt på frokosttid. Og iø gevaldigt luftigt i skørterne, mens Hønepøne indtog retterne med stor fornøjelse.


Jeg styrede naturligvis ind efter cameraet. Lagde mig i porten til gården, på maven. Fortsatte min kalden, mens hun skrabede og slugte. Og så foreviget damen lidt til (forhåbentlig) fornøjelse for dig - og resten af beboerne i Lillebo, som ikke var hjemme.


Hønepøne har levet det frie fugleliv i mere end et år nu. Hun stak af fra den nye genbos hønsefræseting. Og det blev hun ved med. Indimellem hører jeg madammen brokke sig gevaldigt i baghaven. Gætter på, at det er vore frække røde, store killinger, som kommer lidt vel tæt på og skal have læst lektien.


Inden vinteren prøvede jeg at lokke hende mere til, så evt. kunne finde på at søge ly ved hestene. Men det passede hende skam ikke. Hun kom og gik, som det passede hende og var ikke til salg for en håndfuld frø o.a..

Tilsyneladende er kattene heller ikke et problem for hende. Eller ihvertfald ikke et større et af slagsen. Hun ser fin og uskadt ud, hver gang jeg møder hende. Så det kunne nu være så hyggeligt, om hun fik for vane at følges med mig i haven. Det var der, jeg havde været hele formiddagen - og hun måske havde spottet mig. Der blev gravet op til plantepakke til Sonja. Første rigtige arbejde med spade og greb i år. Der blev også flyttet og plantet en smule. Og fjernet kæmpeukrudt inden. Og pakket ikke at forglemme.


Så holdt jeg for idag. Musklerne skal trænes langsomt op, er jeg ikke i tvivl om - alene fødderne føles som om de har bank. Men hvor der er en vilje, der er en vej. Og lykken er at kunne "skrabe" frit i jorden igen. Ganske som Hønepøne ;)  Og hun fik spist færdig og gik sin vej igen.

6 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt besøg. Hvor ser hun sund og smuk ud Hønepøne. Utroligt at ræven ikke har snuppet hende, det ville jeg da have været konstant bange for. Men det ser ud til at hun forstår at passe på sig selv, heldigvis. Ønsker dig at du må få mere selskab i haven af den smukke høne.

    SvarSlet
  2. Tak Anette :D Vi har ikke ræve på Bornholm.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. Jamen man kan da nærmest se hvor selvstændig den Hønepøne er :-) det er da utroligt hun ikke er til at købe for en lun stald og lidt korn, men i dag fik du hende på linsen til glæde for os alle sammen...hvor er hun smuk :o)

    SvarSlet
  4. Dejligt, du kiggede forbi, Linda :D

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Uventet besøg fra en selvstændig og karakterfast kvinde, det kan da kun sætte humøret i vejret og inspirere. Jeg kan også høre, du 'klør på' , haverne er så gode for os. :-)

    Ja, fritæevende høne på 2. År.... Må være fordi I ikke har ræve på Bornholm. Men.... Hvad med Ildere? Er der heller ikke nogen af dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja have og især drivhus er uundværligt lige nu - en rigtig tidsrøver.

      Heller ikke ildere: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/rovdyr/ilder/

      Hjerteligst

      Slet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep