Lysten, glæderne og forventningen...

• Jeg vimser i disse dage omkring, snart her, snart der i Lillebo og gør klar til week-enden, hvor gode blomsterveninder og -ven gennem flere år kommer heeeelt herover til Bornholm. Jeg har travlt og jeg glæder mig! Nøj hvor jeg glæder mig :D Jeg har særligt travlt, fordi jeg glæder mig, tilmed ;) Men ikke for travlt til at stoppe op ½ time og række en hånd til én bekendt på nettet, som bad om et godt råd. Et godt råd om, hvordan man kan rette ryggen og fortsat holde fast i "Jeg KAN, VIL og SKAL", bare 3 mdr. efter en OP og med udsigt til at vende tilbage til (arbejds-)livet. Spurgte, hvordan jeg mon havde klaret mig igennem til, hvor jeg er nu.

  
  

  Den personlige del af mit svar, har jeg selvfølgelig udeladt her. Men det slog mig, at der måske sad en og anden i blogland også, som kunne have glæde af at "høre" det. Det følger efter billedet her fra imorges i havestuen, som jeg nu skal ud og videre med at gøre klar til hyggeligt kaffeslapperads i om få dage...

  
  

  

  
  

  
  

  Under kemoterapien var jeg på et tidspunkt en hårsbredde fra en depression, er jeg sikker på. Jeg var så langt nede i en afgrund, at alle tanker konstant kredsede om bivirkninger og frygt for, at jeg skulle få en infektion og miste livet af den grund - eller at der måske var alvorlige ting galt andre steder i kroppen end, hvor jeg var opereret. Og der tærede jeg alvorligt på KAN, SKAL og VIL. 

  
  

  Dét jeg vil frem til er, at jeg virkelig måtte stykke sammen lille bid for lille bid, hvad det i grunden var, jeg ville. Viljen skulle have en hjælpende hånd og det fornemmer jeg også lidt, at din måske skal have nu. Spark dig selv til at prioritere lysten, glæderne og forventningen inde i dit hoved. Vi kommer ikke udenom, at det har en pris at nå, det vi vil. Men den må ikke fylde mere end målet. Håber du kan følge mig i, hvad jeg mener. Hverken du (som jeg har forstået det) eller jeg får den tilværelse tilbage, vi kendte engang. Men vi vil godt have den bedst mulige fremtid. Og derfor må vi igang med at gøre os klart, hvad den skal rumme. Det lyder banalt, men jeg har lært det på den hårde måde. Fokuser på ALT det gode din fremtid kan rumme - også og måske især på arbejdet, som du nu frygter. Spark frygten over i hjørnet lidt efter lidt!

  
  

  Som en god blogveninde (min blog er iø på http://alazep.dk , hvor du måske også selv kan danne dig et indblik i, noget af det, der har hevet mig op) skrev til mig, da jeg havde fået diagnosen og stod overfor alt det frygtelige, noget i retning af; "Find din indre løve og kæmp. Kæmp for alt det, du har kært. Jeg ved, du kan". Meget malerisk og faktisk ord, jeg har vendt tilbage til i tankerne mange gange.
• Men hvis du skulle ramle ind i, at du overhovedet ikke kan nedkæmpe frygten, ikke kan få hverdagen til at hænge sammen og ikke magter andet end at give op, så bed din læge om hjælp! Jeg var selv, i min nedtursperiode, til en snak med min egen læge. Og det gjorde jeg, fordi jeg måtte have nogle ting på plads i hovedet om mit forløb og også som en rettesnor for, om jeg var havnet i en depression, der krævede mere end vilje at komme ud af...

  Det blev et længere "godt råd" fra mig. Håber du kan bruge det til noget. Og jeg sender det til dig med et stort kram og troen på, at du kan