Nyd det sammen med mig.

Men synet, der nu mødte mig, tog næsten vejret fra mig; 

Det er ikke min intention at lyde kommanderende eller moraliserende. Men det kommer jeg måske alligevel til, hvis jeg ser det fra en anden vinkel end den tænkte. Men så håber jeg, du vil tage godt imod det alligevel.

Når jeg stopper op og lægger billeder og ord i Floralen, på Fjæsbog, her eller andre steder, er det ikke just, fordi jeg ikke har andet at tage mig til. Jeg har altid levet efter "devicen" om, at intelligente mennesker aldrig keder sig. Ergo har jeg et hav af ting at gøre, herfra og til evigheden (smiler og kniber underfundigt øjet i).

Når jeg gør det alligevel (altså sætter mig til skærmen og stavepladen istedet for at ordne køkken og lave frøposer, som var planen), handler det om at dele. Der bliver delt så rigeligt ud af alverdens gebrækkeligheder på nyhedsmedier. Og det uden at udlede noget godt af det skidte. En uskik i mine øjne. Men lad det nu ligge. Jeg deler også indimellem mindre gode oplevelser i mit liv. Men jeg foretrækker ihvertfald at tro, at jeg får det til at skinne igennem, at der stadig er masser af livsglæde samtidig med. Og fremfor alt, så vil jeg oftest forfærdelig gerne dele mine skønne oplevelser med dig.

Jeg er på mange måder en livsnyder. Og jeg er god, når jeg selv skal sige det (blinker igen) til at stoppe op og fange ind, når gode oplevelser ligefrem bliver serveret ganske uventet og sikkert også ufortjent på "et sølvfad". Og så er det, at jeg ønsker, at du og en masse andre kunne nyde det sammen med mig...

Derfor fløj jeg også ind efter cameraet imorges, da jeg tilfældigt var ude ved tørresnoren. Jeg havde godt bemærket den smukke morgenrøde lidt tidligere og tænkt ved mig selv, at den da i grunden stod ganske pænt til de purpurfarvede Hyldebær mellem bladene. Men synet, der nu mødte mig, tog næsten vejret fra mig;

"Guld" i dele af trætoppene i krattet ved drængrøften. Og jo længere, jeg blev lokket ud af gården, mod vejen og markerne, var der det ene fantastiske motiv efter det andet. Jeg er ikke camerakyndig nok, overhovedet, til at have fået det helt rigtige ud af de kæmpe oplevelser. Men måske så du noget lignende og kan mindes det sammen med mig? Eller måske kan du alligevel fornemme, hvor unik en oplevelse, det var? Der var klatter af sol, striber af "guld" imellem skygger og en helt fantastisk energi i landskabet.

Og så startede det faktisk allerede i aftes, da jeg stod og skulle trække gardiner for i stuen og faldt i staver over en lækker skyformation...

Og så er det vist tid til køkkenet!  Og så bare lige et enkelt billed af himlen fra i fredags.