Kvækkevæk.

Hvis man lytter meget godt efter, så er der helt stille udenfor nu. Især fordi jeg sidder inde og det er mørkt nu ude. Gætter dog på, at der endnu kan være en græshoppe, som ikke er gået helt til ro eller sværmere eller måske sågar et pindsvin eller flere, som trisser rundt. Lige om lidt er der visne blade, så man hører bevægelser, hvis man lytter...

Tidligere idag kom sjældne regndråber forbi. De trommede på havestuen og tagvinduerne og fik fuglene til at kvidre. Og lur mig, om ikke der også var andre skabninger, som brød ud i jubel. Jeg véd, at der var andre lyde. Lyde, som da højsommeren gik på hæld, begyndte nærmest at drive mig til vanvid. Lyde, som ikke plejede at være derude. Måske en ny fugl, som var kommet med sommerens usædvanlige varme?! Jeg gættede et kort øjeblik på frø, men var langt fra sikker.

Det var den der lyd, som er kraftig, nogle gange flerstemmig, som man altid hører på afstand. Jeg styrtede ud rigtig mange gange i august, efter at have hørt den indefra. Blot for at konstatere, at min tilstedeværelse tilsyneladende var signal til total tavshed. Mange, mange gange! Jeg ændrede taktik og luskede mig ud. Blot for at konstatere, at det ikke gjorde en hak forskel. Alarmsystemet havde øjensynligt meldt min ankomst.

Lige til en dag, hvor jeg var lige i nærheden, da "koncerten" brød løs. 3 steder fra og jeg fik øje på den ene af "sangerne". Det var små grønne løvfrøer. Utroligt, at de kan lave så høje lyde! Jeg har forhørt mig hos Bjørli Lehrmann, Vestre Hus, om det virkelig kunne passe, at de kvækker nu. I mit hoved skulle de jo have stoppet kurmageriet for længst for i år. Hun fortalte så, at hannerne her sidst på sommeren markerer deres teritorium. Og at hun dælme godt gad at have dem i sin have. Det gider jeg også. De er meget forunderlige, smukke og velkomne.