Men lad os se i øjnene, at det også kan være, at året har brug for tålmodighed for at komme ret igang. At mangt og meget har brug for at være skidt for at kunne blive godt - så længe det ikke sætter sig fast og ikke kommer ud ad stedet. Følelsen af fortvivlelse er dog en følelselse... Vi er i live - og det er det derude også! Og indimellem er det godt at få det bekræftet. At udnytte et flygtigt solstrejf til at trække i tøjet og cameraet og bare slendre afsted derude. Uden de store forventninger, bare slendre. Og så sker det jo...
Sørme, SØRME om ikke de grønne Påskeklokker, som blev flyttet i en tør periode i sensommeren sidste år, kom igang alligevel. Det var næsten ikke til at tro, for der blev ikke udvist rettidig vandingsomhu. Og alligevel er der spirende, sprudlende liv på vej op ad den frosne - eller ihvertfald kolde jord.
Vinterens første sne, som kom igår, er allerede på retur. Og det kan jo være meget rart i indkørslen.
Sneen er nu ellers god til at lyse op! Og den har været savnet i årets første tid med frost døgnet rundt og bidende vind. Selvom tankerne sjældent har været meget udenfor endnu i det nye år - altså ude som i omsorg for haven og dens planter, så har tanken dog strejfet, at en dyne af sne havde været godt! Godt, så skuddene kunne putte sig.
Det kan ihvertfald næsten få én til at gyse ved synet af de Dagliljeskud, som den usædvanligt lune december lokkede frem - og de er ikke ene...
Men så er der jo så også dem, som plejer at pryde på denne tid og ihvertfald ikke lader sig mærke med kulden. Kejserbuskens skønne, små, duftende sartlyserøde blomster råber op i den grå tid. Og Den Italienske Ingefær sætter stille og roligt nye blade. Denne vinter er det dog gået stærkt...
I grøften fornægter de 3 plusgrader sig ikke. Den risler og spejler alt godt foroven i den svindende sol. Den snød mig nemlig; Solen. Den lokkede mig udenfor og gemte sig så mere og mere bag en stor sky. Som der stod i vejrudsigten - eller rettere, så skulle vi ifølge den slet ikke have haft sol. Så det var en bonus.
3 kvarters slendren blev det til, inden jeg trak ind til brændeovnens varme og håndarbejdet, som fortærrer en hel del af januar - ignorerer tristheden og lever med, at året skal have lov at komme igang. Og dermed også tusind tak for ønsket om et godt nyt år, fra Iris - lige over til dig og andre, som kigger her forbi!! Og et forsinket hjerteligt tillykke med fødselsdagen til Tante Grøn :D
Kære Zep.
SvarSletDejligt med et livstegn fra Bornholm. Har faktisk lige haft besøg af en eksilbornholmer fra Gudhjem, som vi nu har været så heldige, at få som nabo.
Hvor er det dejligt, at du deler dine januartanker med os. Ja, man kan godt gå hen og forfalde til mismod i vintermørket. Jeg er rigtig rigtig glad for den sne, der er faldet. Den gør verden smuk og tyst. Og den lyser op i sindet, såvel som i landskabet.
Min måde at komme igennem januarmørket på, kan nok lyde lidt selvpinerisk: Jeg bruger januar til kedelige indendørsprojekter. Trælse hængepartier, som der ikke er hverken tid eller lyst til i sommerhalvåret. Lysten er der faktisk heller ikke nu, men tiden er. Der bliver sorteret, smidt ud, gjort grundigt rent og John er ved at male. Han er startet i køkkenet. Januar er ligesom en ny frisk start. Det føles godt, at man kan gøre noget effektivt ved de ugjorte tings tyranni. Det kræver selvdisciplin. Men når lyset er vendt tilbage og solen skinner, er man så glad for, at man fik det gjort.
Når man har travlt med et indendørs-projekt går tiden hurtigt, og før man får set sig om, er dagens længde allerede tiltaget mærkbart.
Havesæsonen var så lang sidste år, at jeg endnu ikke er begyndt af få abstinenser. Men de skal nok komme.
Tusind tak for din søde og betænksomme lykønskning. Anton er lige blevet støvet af. Han indgik også i januar-gøremålene:o)
Håber I er kommet rigtig godt ind i det nye år, og må 2016 blive et lyst og bekymringsfrit år for dig og alle dem, du elsker.
Kæmpestort knus og de kærligste tanker
Nårh, kan du mærke, at jeg klapper dig kærligt på håret? Pludselig en dag, måske allerede i januar, er gnisten der igen, det er jeg overbevist om.
SvarSletEn gå tur i solen (også selv om den gemmer sig bage en sky) giver meget mere end man kan forstille sig. Jeg går altid og smiler lidt af at man i de kolde måneder kan se meget mere end når det hele er lukket af med saftige grønne blade. Det kan være en smuk bygning eller en flot anlagt have hvor strukturen pludselig er tydelig. Jo Januar kan bruges til meget.Det er tiden for afslapning og planlægning.
SvarSletKh fra Linda
Takker.
SvarSletHjerteligst
Zøde Zep.
SvarSletHåber, at du langsomt men sikkert, får dig vristet ud af den klokke af intethed, tomhed og ligegyldighed, som du lige nu befinder dig i. January Blues er der mange, der lider af. Selv synes jeg altid, det er så trist og tomt, at bære julen ud. At vågne op til den rå januarhverdag med krav, pligter, kulde og mørke, kan være temmelig nedslående og demoraliserende efter julens kravløse intense hygge,varme og nærvær.
Håber, du fortsat leder efter det store i det små, - og det positive midt i det negative. Det kan nemlig udrette mirakler for ens sind. Når man føler sig tom og følelsesforladt, kan det også hjælpe, at gøre noget godt for andre. Kan man ikke selv være glad lige nu, er det bare så dejligt, at se at andre kan glædes. Og at man selv, er i stand til at bibringe dem den glæde. Dine kreative frembringelser vil helt sikkert bringe smilet frem hos andre. Det samme vil et venligt ord, en omsorgsfuld gerning etc etc. Glæde avler glæde.
Og nu lægger der sig forhåbentligt snart igen, et smukt hvidt snetæppe over alle dine "dårlige samvittigheder" ude i haven. Så vasker den rene nyfaldne sne din samvittighed ren, og du tænker "PYT!!" og "Hvor er det smukt!"
De kærligste hilsner, tanker og et kæmpekram fra een, der selv har en op-ad-bakke-dag idag.
Kæmpe kram retur <3
Slet