Sider

søndag den 10. november 2013

Min første krans... 2006

Hvad er det da med den tid?! Hvor søren bliver den af?! Bedst som man sidder en dunkel morgen afslappet påklædt med kaffe og rundstykke, så bliver det pludselig midt på formiddagen og samvittigheden siger, at om senest ½ time, så skal der altså ske noget med det huslige! Igår blev mest af alt til fødselsdag hos min brorfamilie. Så idag er der lige lidt mere, der skal nåes, inden en ny uge begynder...

Jeg ved selvfølgelig godt, hvad tiden er gået med. Først af alt sad jeg og sugede stemninger fra de to skønne links, der er blevet tilføjet mit indlæg om juleglædens opbygning Jeg håber, der kommer flere til. Der er en helt særlig stemning over at genopleve julen fra tidligere år. Og altså ikke "bare" min egen. Altimens brændeovnens indre nu er blevet oplyst og knitrer og luner i den endnu lidt kølige stue. I de kommende uger handler det om at få det huslige fra hånden - ihvertfald det meste - på hverdage, så week-enderne kan begynde at blive helliget forberedelserne. De hyggelige.

Jeg lagde også selv et link ind. Et indlæg, hvor jeg på denne tid for et par år siden lavede en julekrans til døren efter det forhåndenværende søms princip. Det kan god anbefales. Og så kom jeg til at tænke på min første krans, ligeledes bundet på en halmkrans, tilbage i.... Jeg fandt ud af, at det var 2006. Bærrene blev desværre hurtigt lidt kedelige at se på dengang, men ellers var jeg noget så glad for den krans.


Jeg skulle egentlig have nået at kommentere på mit forrige indlæg. Men tiden løb altså af med mig... Jeg skulle også have haft sendt en mail til dig, kjæreste Tante Grøn. Men min mailkonto har drillet siden igår morges. Så det må også vente (selvom jeg har svært ved det). Jeg tror bestemt, du har ret i, at Anton er igang med at forvandle sig til en jullekrammer. Cernitvæsner, når de har fået liv, rummer mange overraskelser for den, der forstår at se.





God søndag og på gensyn til alle!

5 kommentarer:

  1. Ja jeg vil gerne deltage men ikke endnu. Juleforberedelser er en omgang for tidligt for mig. Anton er en herlig fætter og ens første krans er selvfølgelig noget særligt, når man finder ud af - yes jeg kan godt!
    Nu har jeg jo mange år på bagen, så jeg kan ikke engang huske, hvornår min første krans blev lavet. Jeg har nok heller ikke fået taget billede af den!

    SvarSlet
  2. Tiden er en mærkelig størrelse, nogle gange forsvinder den uden man opdager det og andre gange står den stille.
    Juleforberedelserne er nu heller ikke rigtig gået igang her hos os, og så alligevel, vi dyrker juletræer og er begyndt at fælde dem, men det tæller nok ikke rigtig med. Vi plejer at vente med det til december, men sådan er vi jo heldigvis så forskellige :-)
    Kan godt forstå du var tilfreds med kransen, den er rigtig fin.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  3. Jamen der er han jo. Min kære lille ANTON:o) En rigtig dejlig Julekrammer af bedste bornholmske Lillebostøbning:o)

    Fin krans, du har kreeret. Der er ikke noget smukkere end kranse. Og så er de sjove at lave.

    Ja, tid er et meget meget besynderligt begreb. Synes mest, det er noget man ikke har nok af og som ikke vil slå til. Tid nok, er ihvertfald et af de største privilegier, vi mennesker kan have.

    Knus fra Anton og mig

    SvarSlet
  4. Nå, der fik du llige et kram og et kys på næsen, søde Dorte!

    SvarSlet
  5. Takker :D Glæder mig, til der er flere, der føler sig inspireret til at komme med "på vognen".

    Tid, kjæreste Tante Grøn, er noget, vi skal forstå at bruge rigtigt - sådan at den ikke blev hverken for lang eller for kort ;) Og vi skal tage os tid. Det gjorde jeg så lige et øjeblik, ovenpå en uge, hvor krop og sind har haft så meget andet at tage sig til, at begge dele nu trænger til week-end.

    Ja det er slet ikke så ringe enddag, kære Marianne!

    God week-end til alle!

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep