En bordskik har vi her hos os
Antal vers: 3
Melodi: Molak Molak mak mak mak
En bordskik har vi her hos os
som alle nu må vide
man må ej kilde damerne hvis
de det ej kan lide
skeen skal bli' liggende
ej bag øret stikkende
- og man tørrer ikke mund og
hænder af i dugen
Se gaflen skal man spise med
og ikke rense negle
og servietten den skal ikke
rundt i glasset sejle
bøvse må I ikke her
heller ikke rense tæ'r
hvis der holdes taler skal I
vække sidemanden
Tallerknerne skal ikke slikkes
rene når I slutter
og det ser ikke godt ud når
på knivene I sutter
og hvis I skal ud på "das"
rejser man sig fra sin plads
ellers er der ikke mer' -
velkommen allesammen
Ovenstående var velkomstsangen til den 60 års fødselsdag, vi var til i fredags. Måske også god til nytårsaften...
søndag den 29. december 2013
Mellemjulen i Kalenderhuset - del 3
Selv det krøllede julegavepapir kan genbruges. Måske er denne grå, klamme søndag lige dagen, hvor du mangler noget at sidde og hygge med. Jeg er faldet over dette blogindlæg, som jeg godt kunne fristes til at prøve, hvis ikke det lige var fordi, jeg er igang med at civilisere her. Men det behøver jo ikke at holde dig tilbage - og jo mere vi genbruger, des mindre skal vi bruge ressourcer på at skille os af med. Klik her.
Og så lige et tilbageblik til en jul for flere år siden, hvor jeg prøvede at lave et "juletræ". Bare sådan for hyggens skyld. God søndag.
Og så lige et tilbageblik til en jul for flere år siden, hvor jeg prøvede at lave et "juletræ". Bare sådan for hyggens skyld. God søndag.
lørdag den 28. december 2013
Mellemjulen i Kalenderhuset - del 2
Tingene sker, når de når deres tid i mellemjulen. Den opmærksomme har opdaget, at jeg ikke er nået igennem kommentarerne i Kalenderhuset endnu - ihvertfald ikke svarene... Men Helligtrekongersdag, så er jeg med sikkerhed så langt, for da bliver "den gamle og brugte jul" pakket sammen (mere eller mindre).
Igår gik med en gevaldig 60 års fødselsdag i familien. Det var festligt og jeg fik danset boogie woogie sammen med børnene og andre barnlige sjæle. Idag kniber det nok mere med at svinge træbenet ;) Men apropos træ, så skal vores juletræ skilles ad og pakkes sammen idag. Mis (Fiona) og Fister (Finn) har nemlig pillet det mest af pynten af i juledagene ;)
Og udover lettere rengøring, lettere madlavning (hmmm hvad mon det bliver?) og lidt tøjvask, så skal dagen idag bruges på at slappe af med hæklenålen. 2013 har været hækleår. Aldrig nogensinde har jeg hæklet så meget - som følge af, at jeg ikke har kunnet strikke (flere har set langt efter julegaverne med strikkede sokker i år). Kaj og Andrea sender mange hilsener fra Norges land. De nåede frem til Johanna til Juleaften og morer sig vældigt deroppe.
Igår aftes sad jeg så og surfede blandt hækleopskrifter på Pinterest. Og så fik jeg selskab af den yngste datter, som med et ønskede sig alverdens hæklede ting og hjalp godt med til at få pinnet ideerne ind på min hækleopslagstavle. Du er velkommen til at tage et kig på, hvad der ligger nu - tryk her.
Igår gik med en gevaldig 60 års fødselsdag i familien. Det var festligt og jeg fik danset boogie woogie sammen med børnene og andre barnlige sjæle. Idag kniber det nok mere med at svinge træbenet ;) Men apropos træ, så skal vores juletræ skilles ad og pakkes sammen idag. Mis (Fiona) og Fister (Finn) har nemlig pillet det mest af pynten af i juledagene ;)
Og udover lettere rengøring, lettere madlavning (hmmm hvad mon det bliver?) og lidt tøjvask, så skal dagen idag bruges på at slappe af med hæklenålen. 2013 har været hækleår. Aldrig nogensinde har jeg hæklet så meget - som følge af, at jeg ikke har kunnet strikke (flere har set langt efter julegaverne med strikkede sokker i år). Kaj og Andrea sender mange hilsener fra Norges land. De nåede frem til Johanna til Juleaften og morer sig vældigt deroppe.
Igår aftes sad jeg så og surfede blandt hækleopskrifter på Pinterest. Og så fik jeg selskab af den yngste datter, som med et ønskede sig alverdens hæklede ting og hjalp godt med til at få pinnet ideerne ind på min hækleopslagstavle. Du er velkommen til at tage et kig på, hvad der ligger nu - tryk her.
fredag den 27. december 2013
Mellemjulen i Kalenderhuset - del 1
I bagklogskabens ulideligt klare julelys går det op for. Rammer mig som lyn fra en klar himmel. Og jeg ægrer mig lidt på dine vegne, at jeg ikke var hurtigere...
På Bornholm er det nu Mellemjul. Ikke, at jeg forestiller mig, at enhver herovre er opmærksomme på det eller giver det helt samme opmærksomhed, som jeg selv gør. Mellemjulen er nok tværtimod ved at være så umoderne, at selv jeg ikke længere erindrer, hvad den i grunden gik ud på engang. Hvad skal vi med den?
Ikke desto mindre består den her, mere eller mindre, af et sindigere tempo, flyden foran fjernsynet sammen med familien og hyggelige (og dovne) aktiviteter. Du kan godt pakke enhver tanke om, at julen skal forbrændes i mellemjulen, helt væk. Jeg er ikke til moderne samvittighedsnag - heller ikke selvom jeg i år ikke tåler alle de godter og mad, jeg ikke kan holde mine små snitter fra. Og idag skal vi til 60 års fødselsdag i min mors familie - så meget, som jeg nu magter.
Men det var i grunden slet ikke derfor, jeg pludselig ærgrede mig på dine vegne for lidt siden. Det kom til mig, da jeg læste, at en havevenindes mand og hans kollega, begge ville være på genbrugspladsen, hvor de arbejder, hele dagen. Og hvorfor så det, spørger du nok. Hvad i alverden har det med mig at gøre?! Joh ser du. Grunden til, at de skal være der hele dagen er, at de forventer en maaaaaassse mennesker med julepapir, som ikke må komme i papirkontaineren....
Da gik det op for mig, at jeg havde glemt noget - selveste juleaftensdag. Jeg burde da have indviet dig i min skattejagt, som løber af stabelen her i Mellemjulen. Jeg ved nok, at en del sikker betragter det som tidsspilde, nærrighed, fattigdom og hvad ved jeg. Eller for de flestes vedkommende slet og ret end ikke skænker det en tanke. Og det sidste er det værste - og lidt min forbrydelse.
Julens indpakning er et sandt overflødighedshorn af muligheder. Genbrug vil nogle kalde det. Jeg ser det nu mest som et helt utroligt udvalg af materialer til kreative udfoldelser i anledning af julen 2014, som jeg da håber og tror, at jeg kommer til at opleve. Mellemjulen er helt fantastisk til at kaste sig ud i at kreere de første gavemærker, julekort og andet til næste år. Jeg er selv dårligt begyndt på skattejagten i de to store "julemandssække" fyldt indpakningsmaterialer. Og dérfor glemte jeg at indvie dig i min skattejagt. Det må du undskylde.
Lidt har jeg dog allerede taget fra, inden det ramte sækkene - lidt som allerede spøger i kreativiteten. Og jeg vil give dig et smugkig på gaveindpakning til næste år. Nej faktisk er den til idag, hvor vi skal have pakkeleg til fødselsdagen. Men det er samtidig indledningen til Kalenderhuset 2014, hvor jeg går mere i dybden med "genbrug" af alt muligt til gaveindpakning. Og selvom jeg altså nok ikke har nået at redde dit mulige materialelager, så kan du nok alligevel springe lidt med på vognen næste år, for mangt og meget er ikke decideret juleefterladenskaber - det kan også jagtes i genbrugsforretninger.
På Bornholm er det nu Mellemjul. Ikke, at jeg forestiller mig, at enhver herovre er opmærksomme på det eller giver det helt samme opmærksomhed, som jeg selv gør. Mellemjulen er nok tværtimod ved at være så umoderne, at selv jeg ikke længere erindrer, hvad den i grunden gik ud på engang. Hvad skal vi med den?
Ikke desto mindre består den her, mere eller mindre, af et sindigere tempo, flyden foran fjernsynet sammen med familien og hyggelige (og dovne) aktiviteter. Du kan godt pakke enhver tanke om, at julen skal forbrændes i mellemjulen, helt væk. Jeg er ikke til moderne samvittighedsnag - heller ikke selvom jeg i år ikke tåler alle de godter og mad, jeg ikke kan holde mine små snitter fra. Og idag skal vi til 60 års fødselsdag i min mors familie - så meget, som jeg nu magter.
Men det var i grunden slet ikke derfor, jeg pludselig ærgrede mig på dine vegne for lidt siden. Det kom til mig, da jeg læste, at en havevenindes mand og hans kollega, begge ville være på genbrugspladsen, hvor de arbejder, hele dagen. Og hvorfor så det, spørger du nok. Hvad i alverden har det med mig at gøre?! Joh ser du. Grunden til, at de skal være der hele dagen er, at de forventer en maaaaaassse mennesker med julepapir, som ikke må komme i papirkontaineren....
Da gik det op for mig, at jeg havde glemt noget - selveste juleaftensdag. Jeg burde da have indviet dig i min skattejagt, som løber af stabelen her i Mellemjulen. Jeg ved nok, at en del sikker betragter det som tidsspilde, nærrighed, fattigdom og hvad ved jeg. Eller for de flestes vedkommende slet og ret end ikke skænker det en tanke. Og det sidste er det værste - og lidt min forbrydelse.
Julens indpakning er et sandt overflødighedshorn af muligheder. Genbrug vil nogle kalde det. Jeg ser det nu mest som et helt utroligt udvalg af materialer til kreative udfoldelser i anledning af julen 2014, som jeg da håber og tror, at jeg kommer til at opleve. Mellemjulen er helt fantastisk til at kaste sig ud i at kreere de første gavemærker, julekort og andet til næste år. Jeg er selv dårligt begyndt på skattejagten i de to store "julemandssække" fyldt indpakningsmaterialer. Og dérfor glemte jeg at indvie dig i min skattejagt. Det må du undskylde.
Lidt har jeg dog allerede taget fra, inden det ramte sækkene - lidt som allerede spøger i kreativiteten. Og jeg vil give dig et smugkig på gaveindpakning til næste år. Nej faktisk er den til idag, hvor vi skal have pakkeleg til fødselsdagen. Men det er samtidig indledningen til Kalenderhuset 2014, hvor jeg går mere i dybden med "genbrug" af alt muligt til gaveindpakning. Og selvom jeg altså nok ikke har nået at redde dit mulige materialelager, så kan du nok alligevel springe lidt med på vognen næste år, for mangt og meget er ikke decideret juleefterladenskaber - det kan også jagtes i genbrugsforretninger.
torsdag den 26. december 2013
2. Juledag i Kalenderhuset.
Julefreden har sænket sig. I stuen er endnu kun mig, brændeovnen og fyrfadslysene i deres stager. Og kruset med kaffen ikke at forglemme. De to ældste katte er kommet ind fra nattens musejagt og nyder varmen og stilheden.
Jeg bruger stilheden til at begynde forfra i indlæggene om Kalenderhuset. En indskydelse, jeg fik sidst i november, og sprang lige ud i. Måske har du fulgt med? De seneste par uger har jeg ikke haft fornøden tid til at svare på kommentarer. Det kommer nu lige så stille, efterhånden som jeg får "læst op". Og jeg har allerede besluttet mig for, at Lillebo også næste år skal være Kalenderhus. Og jeg er - mellem os sagt - gået igang med forberedelserne. Så har jeg måske bedre tid til at svare på de dejlige hilsener, du og andre lægger... Hvis du altså har lyst til at læse med igen til næste år.
Julen er for mig "kronen på værket", "prikken over i'et" eller "rosinen i pølseenden". Julen forener et helt års gøren, laden, oplevelser, høst, idéer og fest og farver. Julen er samværet med familien. Og julen er også gaver. Og fra mig bliver det mere og mere gaver fra egen hånd.Måske er jeg havnet i en forkert tidsalder, hvor det, der gælder og glæder i nuet er alt, hvad "kræmmerne" kan prakke en på at dyre indkøb. Men så må jeg blot stå alene - mere eller mindre - med, hvad mine hænder kan frembringe og som ikke kan byttes. Det giver mening for mig. Og jeg håber, at bare noget af det bliver brugt eller gemt som minder. For en dag er vi her ikke mere - og hvem glædes så over en elektronisk gryde, der for længst er gået af mode?
Du skal ikke tage mine ord så hårdt eller ilde op. Jeg siger blot, at jeg selv med tiden - og især til jul - har taget hjemmegjorte ting frem og mindedes kære, som ikke er iblandt os længere. Har siddet og kigget på det fine håndarbejde og tænkt på de timer, der gik med at lave det. Hørt stemmen fra den kære et sted langt tilbage i hovedet og næsten følt en anden stå ved siden af ved duften af jordbær eller Ærteblomster. Og så har jeg spurgt mig selv, hvad jeg vil mindes ved...
Og hånden på hjertet, så er det nu, forberedelserne starter. I det små. Forberedelserne til næste jul, hvis jeg vil gøre den så minderig som muligt. For ting tager tid. Kun småtterier kan nås i december, som først og fremmest skal opleves. Det er nu, julen er i mit hjerte - og det bedste sted at starte. Og tro mig, du kan langt mere med dine hænder, end din bevidsthed måske lader dig tro. Det handler om at give sig hen og give slip på vagthunden - og øve sig! Det er dovenskab at påstå, at man slet intet kan med sine hænder. Disse to helt fantastiske redskaber. Brug dem. Lær dem at kende. Bliv forundret over, hvad de kan, hvis de får lov...!
Igår havde vi besøg af min mor og hendes mand. Min mor har mere end en gang spurgt til, hvordan jeg lavede cernitfigurer. Derfor gik vi fra aftensmaden og ind til kreabordet her bag mig. Og så gik vi igang. Hun havde købt et par blå glasøjne på forhånd. Og allerede på vej ud af ovnen, havde hendes lille fyr, der herligste personlighed. Hr Pivski(d) døbte vi ham. Og var sikre på, at han var noget så nervøs for det væsen, som voksede ud af mine hænder - forløbigt kaldet "mørkemanden". Men det er nu ikke helt til at vide, hvad han ender med at blive, før han har farve i øjnene og tøj og noget. Og min mor lærte også, at det ikke er i ens eget hoved, de former sig - det sker med hænderne og væsnerne finder sig selv...
Jeg bruger stilheden til at begynde forfra i indlæggene om Kalenderhuset. En indskydelse, jeg fik sidst i november, og sprang lige ud i. Måske har du fulgt med? De seneste par uger har jeg ikke haft fornøden tid til at svare på kommentarer. Det kommer nu lige så stille, efterhånden som jeg får "læst op". Og jeg har allerede besluttet mig for, at Lillebo også næste år skal være Kalenderhus. Og jeg er - mellem os sagt - gået igang med forberedelserne. Så har jeg måske bedre tid til at svare på de dejlige hilsener, du og andre lægger... Hvis du altså har lyst til at læse med igen til næste år.
Julen er for mig "kronen på værket", "prikken over i'et" eller "rosinen i pølseenden". Julen forener et helt års gøren, laden, oplevelser, høst, idéer og fest og farver. Julen er samværet med familien. Og julen er også gaver. Og fra mig bliver det mere og mere gaver fra egen hånd.Måske er jeg havnet i en forkert tidsalder, hvor det, der gælder og glæder i nuet er alt, hvad "kræmmerne" kan prakke en på at dyre indkøb. Men så må jeg blot stå alene - mere eller mindre - med, hvad mine hænder kan frembringe og som ikke kan byttes. Det giver mening for mig. Og jeg håber, at bare noget af det bliver brugt eller gemt som minder. For en dag er vi her ikke mere - og hvem glædes så over en elektronisk gryde, der for længst er gået af mode?
Du skal ikke tage mine ord så hårdt eller ilde op. Jeg siger blot, at jeg selv med tiden - og især til jul - har taget hjemmegjorte ting frem og mindedes kære, som ikke er iblandt os længere. Har siddet og kigget på det fine håndarbejde og tænkt på de timer, der gik med at lave det. Hørt stemmen fra den kære et sted langt tilbage i hovedet og næsten følt en anden stå ved siden af ved duften af jordbær eller Ærteblomster. Og så har jeg spurgt mig selv, hvad jeg vil mindes ved...
Og hånden på hjertet, så er det nu, forberedelserne starter. I det små. Forberedelserne til næste jul, hvis jeg vil gøre den så minderig som muligt. For ting tager tid. Kun småtterier kan nås i december, som først og fremmest skal opleves. Det er nu, julen er i mit hjerte - og det bedste sted at starte. Og tro mig, du kan langt mere med dine hænder, end din bevidsthed måske lader dig tro. Det handler om at give sig hen og give slip på vagthunden - og øve sig! Det er dovenskab at påstå, at man slet intet kan med sine hænder. Disse to helt fantastiske redskaber. Brug dem. Lær dem at kende. Bliv forundret over, hvad de kan, hvis de får lov...!
Igår havde vi besøg af min mor og hendes mand. Min mor har mere end en gang spurgt til, hvordan jeg lavede cernitfigurer. Derfor gik vi fra aftensmaden og ind til kreabordet her bag mig. Og så gik vi igang. Hun havde købt et par blå glasøjne på forhånd. Og allerede på vej ud af ovnen, havde hendes lille fyr, der herligste personlighed. Hr Pivski(d) døbte vi ham. Og var sikre på, at han var noget så nervøs for det væsen, som voksede ud af mine hænder - forløbigt kaldet "mørkemanden". Men det er nu ikke helt til at vide, hvad han ender med at blive, før han har farve i øjnene og tøj og noget. Og min mor lærte også, at det ikke er i ens eget hoved, de former sig - det sker med hænderne og væsnerne finder sig selv...
tirsdag den 24. december 2013
mandag den 23. december 2013
23. december i Kalenderhuset
Nu hænger øjnene efterhånden helt nede i strømpeholderen. Eller noget. At kalde den 23. december for "lille" noget som helst er århundredets underdrivelse. Måske fordi den 22. også blev en ret langstrakt dag. Alle gode intentioner til trods, så blev "tidligt i seng" igår til noget meget nær midnat... Sådan er det bare med julen; Den overfalder mig og får mig til at finde på mere og mere og mere og mere - bare fordi, det er sjovt, kønt, hyggeligt, skørt (fortsæt selv).
Til behandling idag, troppede jeg op i brune leggings, orangeternet skjorte, rød halvbluse og røde, strikkede sokker med snemænd på. Åh og så ikke at forglemme en nissehue med langt hår. Jeg fik hevet mere end et grin frem på ansigtet, hvor jeg kom frem. Selv de alvorlige, trætte, syge, triste, jeg mødte, livede bare en anelse op. Min kontaktsygeplejerske flækkede i et stort grin og hev den ene efter den anden ansatte ind i "julestuen".
Der kom nemlig endnu en patient til behandling, som også havde nissehue på. Og hun laver så altså smykker til hverdag. I dagens anledning havde hun et helt julearsenal med. Og tænk engang, jeg fik lov at vælge mig et par i "julegave". Disse kunne jeg simpelthen bare ikke stå for ;)
Efter behandling, måtte jeg så vente på "julemanden" (min mand på de sidste juleindkøb). Så da sad jeg nede ved hovedindgang en rum til og vristede smil og julehilsener ud af folk. Jow, så er det hjertejul! Og på vejen derfra (og til en kop kaffe og aflevere gaver til min brorfamilie og tage nogle med retur), fik jeg sørme disse dejlige, julerøde tulipaner af "julemanden".
I aften har "julemanden"så sat juletræ op og lys på det. Pigerne har pyntet og hjulpet med at bage mormors ingefærsmåkager og vanillakranse. Risengrøden er kogt til ala manden imorgen. Og så er der dukket nisser op rigtig mange steder i Kalenderhuset.
Nu er det vist sengetid efter en dejlig, lang dag.
Til behandling idag, troppede jeg op i brune leggings, orangeternet skjorte, rød halvbluse og røde, strikkede sokker med snemænd på. Åh og så ikke at forglemme en nissehue med langt hår. Jeg fik hevet mere end et grin frem på ansigtet, hvor jeg kom frem. Selv de alvorlige, trætte, syge, triste, jeg mødte, livede bare en anelse op. Min kontaktsygeplejerske flækkede i et stort grin og hev den ene efter den anden ansatte ind i "julestuen".
Der kom nemlig endnu en patient til behandling, som også havde nissehue på. Og hun laver så altså smykker til hverdag. I dagens anledning havde hun et helt julearsenal med. Og tænk engang, jeg fik lov at vælge mig et par i "julegave". Disse kunne jeg simpelthen bare ikke stå for ;)
Efter behandling, måtte jeg så vente på "julemanden" (min mand på de sidste juleindkøb). Så da sad jeg nede ved hovedindgang en rum til og vristede smil og julehilsener ud af folk. Jow, så er det hjertejul! Og på vejen derfra (og til en kop kaffe og aflevere gaver til min brorfamilie og tage nogle med retur), fik jeg sørme disse dejlige, julerøde tulipaner af "julemanden".
I aften har "julemanden"så sat juletræ op og lys på det. Pigerne har pyntet og hjulpet med at bage mormors ingefærsmåkager og vanillakranse. Risengrøden er kogt til ala manden imorgen. Og så er der dukket nisser op rigtig mange steder i Kalenderhuset.
Nu er det vist sengetid efter en dejlig, lang dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)