Nissenumser hængt til tørre...

Når du læser dette, er jeg færdig med at kandisere sokkerne, koge sprællemanden, pynte vasketøjet med glimmer, perler og pailletter, pakke svigermekanikken ind i 24 forskellige kalendergaver, male småkagerne, vaske et snefnug, bage katten, strikke småkagerne, hænge nissenumser til tørre og meget meget mere...

Men indimellem. For at være helt præcis, tirsdag morgen i denne uges hektiske hitteopsomhed, sprang solen lige ind i øjnene på mig. Den fik hele min drivendeefterårsvåde have til at ligne en million! Cameraet var igang med at forevige udfoldelserne, men hev og flåede mig gennem de åbne døre, som var åbne for at få lidt frisk luft ind i det lummervarme køkken, som ligner et jordskælv af alverdens materialer til kreativiteter.

Tusinder og atter tusinder af små dugdråber kappedes om at glimte og glitre, mens blade blev ganske gennemlyst af solens stråler. Og lokkede og lokkede. Prøvede at få mig til at kaste ALT, hvad jeg havde i hænderne og komme ud. Ud, hvor der duftede af muld nedvisnen. Af den sidste rose hist og pist og Perikum. Ud hvor Solsorten nu næsten er ene hersker blandt fuglestemmer. Måske lidt overgået af Fasanen skråk skråk skråk og flaksen, når kattene kommer en tand for tæt på...

Jovist er det efterår. Efterår, som det meste af tiden har været gemt og nedsunket i lumnert mørke. Men jeg nåede lige et par glimt af det fra morgenstunden, inden vinteren måske snart kommer. Tirsdag aften nåede temp. helt ned på bare en enkelt varmegrad og stjerneklart...

Og pakkerne... Dem hører du mere til, når kalenderhuset genåbner :D