The creative Adult is...

 The Child who Surwived.

Jeg har glædet mig til denne dag, længe. Faktisk nok i flere år. Selvom jeg ikke vidste, at det ville blive idag. Men en eller anden dag, hvor jeg endelig fik det gjort...

Jeg har leget det muntre køkken med skårede potter - næsten ihvertfald. Og jeg har leget med jord og små planter og et par knækkede krukker. Jeg smider ikke gerne noget ud, som nok kan bruges på et tidspunkt. Og det tidspunkt var altså idag.

I nogle dage forinden startede jeg på at lave mig mit første "alfetræ" af viklet ståltråd og neglelak. Ja egentlig startede det med mine forsøg på at lave neglelakblomster for et par uger siden. Blomstens skelet blev viklet af tynd blomstertråd og neglelakken trukket over. Det kræver lidt øvelse... Og hvad skulle jeg så bruge de blomster til?! Ja så var det, at jeg kom i tanke om et træ af tråd. Ståltråd blev viklet 100 gange eller deromkring, rundt om et lille skærebræt. Så blev det med møje trukket af (skulle nok have haft en afstandspind af en slags, så det var nemmere) og vredet på midten til stamme. Nederst delte jeg så alle trådbuerne i 3, så stammen kunne få "fødder" at stå på og øverst ventede et tålmodighedsprojekt ;)  De buer blev klippet op og viklet sammen i forskellig tykkelse (antal) som grene og kviste, altimens blomsterne indimellem blev viklet på. Og til sidst blev spidserne lakeret i forskellige toner, så det måske kunne ligne knopper eller noget...

Idag er det så mandag. Sådan en, der er startet rigtig tidligt med vækkeur. Sådan en, som Garfield ville elske at hade. Masser på "programmet" af huslige opgaver, der venter. Men energien var ligesom i nul, da familien var blevet afleveret til hver deres afsættelsessted. Så hvorfor ikke... Kaste sig ud i at få lavet den "alfepotte", jeg så længe har haft lyst til?! Og det gjorde jeg så. Mit første forsøg nogensinde. Og det gav også lidt energi :D