Nu er den her! Tiden på året, jeg finder allermest eventyrlig. Med dunkle aftener, stjerner, dufte og lyde i haven. Høst og farver i metermål. Og med nætter, hvor man igen kan ånde og sove oppe under det lune tag og dyner.
Alt det er puttet ind i denne kransedekoration. Og mere til. Nemlig et sidste farvel. Gemalen er draget til sin familie idag, med færgen. Imorgen tager de afsked med hans fætter. Og selvom det er ganske ikke-nemt at præstere noget i blomster, som kan overleve rejsen og ventetiden, til det skal bruges, så var vi alligevel enige om, at den sidste blomsterhilsen skulle være personlig...
Bortset fra roserne, som er købte, så er alt fra haven min. Skåret igår og har stået godt i vand indtil i formiddags, hvor jeg kastede mig ud i at stikke i oasiskransen.
Håber, I alle har nydt og/eller er kommet igennem den imponerende højsommer, vi har haft i år?!
Hvor er den dog bare smuk, og de fine kvæsurt, hjerteranke og bær har en dejlig let virkning i kransen.
SvarSletJa det er en dejlig tid her i august, det er ok, det ikke er så varmt mere. Smuk buket, du har lavet.
SvarSletTakker :D
SvarSletHjerteligst
Hvor er det en meget smuk og personlig hilsen, du har lavet som et farvel til din mands fætter.
SvarSletKh Linda
Tak Linda :D
SletHjerteligst