Botanisk Have, Tivoli, utallige indkøbsmuligheder, for ikke at tale om busser hvert øjeblik, metro og tog - og i særdeleshed lyden af travlhed, trafik, udrykninger og byggeri, foruden helikoptere og små 25 graders varme og et liv i "dovenskab" på patienthotellet, hvor maden næsten bliver serveret og håndklæderne skiftet hver dag!
Jeg giver gerne det hele - på godt og ondt - til en anden (hvis vi et sekund er i stand til at glemme, at ovenstående er en følge af en livsnødvendig behandling), hvis blot jeg må få min have... At komme hjem til den i al sin ukrudtstilsatte overdådighed af blomster, summeri, duften, pippen og sommerligt solskin, er som at træde ind i alfeverden. Fuldstændig til at forglemme alt i!
Første fotorunde er allerede foretaget, efter første runde af ren og skær nyderi. Billederne må naturligvis vente, til jeg igen er i Hovedstaden (medmindre, jeg ikke kan lade være forinden ;) ). Netop nu vil jeg blot ønske jer en hjertelig god week-end med et glimt fra gården, hvor Porcelænsblomst står så yndige imellem svulmende frøstande på Påseklokke, Nøgen Jomfru's grønne toppe og lidt andet!
Hvor jeg forstår dig Zep, hjem til freden og roen, vi øboer bryder os ikke om alt den hurlumhej, der er i storbyerne. Du må nyde din weekend og glæde dig over, at der er en uge mindre, inden det hele er overstået.
SvarSletKh
Lisbeth
Tak Lisbeth :D Ja på onsdag er jeg halvvejs... Måske nok den lette halvdel (hvem ved), men alligevel ;)
SvarSletHjerteligst