Aldrig så snart havde jeg vist mine mobilfotos i Floralen, førend Elly kom med et super link til en præsentation af og tegning over den her herlige have . Nu snupper jeg så en lille stund af min hjemmeweekend til også at lægge mine foreløbige fotos her. Jeg må sige, at jeg haven begejstrer mig. Alene tanken om, at man værdsætter en have på stedet, gør mig i rigtig godt humør. Hvad siger du? Eneste "mangel" set med mine øjne, er et hjørne, hvor man selv kan få lov at stå og rode i jord - måske man skulle foreslå ledelsen det...
Regner med at tage flere billeder i næste uge. Der er også dejlige bede, som jeg undlod af fotografere, da der sad folk og nød dem, som jeg så ikke kunne undgå at få med på billederne :D
Hvor er det dejligt med en have omkring Riget, hvor man kan få en pause fra afdelingerne og sygehusstemningen og jeg er spændt på om du får mulighed for at fotografere nogle af bedene.
SvarSletI mange år har der udelukkende været fokus på bygningerne så at man nu om dage tænker på patienternes mulighed for at få en mental pause er glædeligt.
Og hvor er det fantastisk med et patienthotel, så du ikke skal bruge meget tid på transport frem og tilbage mellem behandlingerne:)
Da jeg var 10 (1967) tilbragte jeg en hel sommerferie indlagt på Rigshospitalet, alene uden familien som boede i Roskilde. Jeg ved ikke om det var i den bygning hvor der er patienthotel eller bygningen ved siden af, men dit billede af hotellet i et tidligere indlæg, rykkede genkendende i minderne. Dengang var de igang med at bygge de høje bygninger i midten af "byen". Riget var en lille by i byen som man kom ind i via en muret port ud mod Blegdamsvej. Som psoriasispatient bogstavelig talt smurt i tjære fra top til tå, måtte jeg ikke være ude i solen, men om aftenen kunne jeg snige mig ad bagtrappen ned i haven og indsnuse lidt sommer.
Når jeg ser patienthotellet tænker jeg at 7 uger er lang tid for en 10-årig og det er godt at man er blevet så meget klogere med årene.
Hvis du orker så vil jeg anbefale dig at besøge Assistens kirkegård som ikke ligger så forfærdelig langt fra Riget.
Uha Lisbeth, det må være grimme minder at få rusket i. Som 10-årig er det jo nærmest tortur at skulle være så langt fra familien i så lang tid. Kan slet ikke forestille mig mine børn i den situation. Forresten skal jeg holde mit bestrålede område aldeles væk fra solen i et år. Så der bliver ingen badetur til mig i år heller. Men i min situation er det jo en ringe pris at betale...
SvarSletJa det er fantastisk, at man har fået øjnene op for det, en have kan gøre for sindet! En tidlig aften, da der var meget sommerligt i Kbh., travede jeg en lille smuttur ned til Sortedams Sø, som endte med at stikke næsen indenfor porten til Holmens Kirkegård på Øster Farimagsgade. Det var tæt på lukketid, så jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville vende tilbage en dag - den så også et besøg værd ud. Og forleden havde jeg kørelejlighed og kom derved med på Mariebjerg Kirkegård. Aldrig har jeg set så smuk en sidste have før! Og Assistens må bestemt også have mit besøg, inden jeg er færdig med at være week-endbornholmer.
Jeg er jo fuldt overbevist om, at alt, der minder om haveliv og naturoplevelser, har en meget positiv indvirkning på et helbredelsesforløb :D
Hjerteligst
Kæreste Zep.
SvarSletEt kæmpekram fra Anton og mig. Vi tænker på dig og vi er MEGET stolte af dig:o) Du formår at se det positive i enhver situation og det er livskunst af højeste kaliber.
Hvor er det godt, at der er kommet fokus på, hvor vigtigt det grønne og naturen er for psyken og kroppen. Jeg er også overbevist om, at smukke natur/haveoplevelser har en meget meget gunstig effekt på et behandlings- og helbredelsesforløb.
Stort tillykke med din brors forlovelse. Skønt og opløftende med en glædelig begivenhed i familien.
Anton og jeg beundrer dig og sender dig endnu et kæmpekrammer.
Nu er du snart i mål, søde:o)
Kys og kram fra Anton og jeg
Godt der findes patienthoteller og nu også haver til rigshospitalet. Efter at have læst Lisbeths kommentar, må jeg tilslutte mig, hvor er det godt, at den slags ikke finder sted i dag. Tiderne har trods alt ændret sig i forholdt til den gang vi var børn. En skrækkelig tanke at lade sit barn være alene sådan et sted en hel måned. Men der var jo ikke andre muligheder.
SvarSletHeldigvis er alt dette da blevet til det bedre :)
God tur igen i morgen Zep. Jeg kan huske, at jeg kiggede efter dig i Geografisk have sidste år, det behøver jeg så ikke gøre i år, men jeg vil tænke på dig.
Hvor giver det dog bare dejlig meget ekstra energi med en hilsen fra dig, Kjæreste Tante Grøn og Anton, den lille strik. Håber han deler krammere ud ad libitum :D :D <3
SvarSletJa endnu et mål er nu i sigte :D
Først ved der forundersøgelser/dianose - tjek.
Så var der OP og genoptræningsprogrammet - tjek.
Så var det kemoen - tjek.
Og nu er det så snart strålerne... Og hvis jeg ellers formår at holde fast i mig selv og ikke falde i selvoptagethuller, så går det såmænd også ganske rimeligt at nå det mål :D
Den biologiske behandlings mål ligger så først i foråret 2014 og antihormonpillerne har jeg følgeskab af i 5 år. Men bivirkningerne af de sidste to har hidtil været til at overse, så jeg har troen på, at jeg snart igen har en relativt "normal" tilværelse med fremsyn :D
Min allerbedste ønsker fra øen i Østersøen til øen i Klisterkanalen - tænker ofte på jer!
Hjerteligst
Tak Lisbeth/Høneballehaven :D Nej i år må plantemarkedet (og især auktionen) i selskab med min bedste veninde, desværre klare sig uden mig. Det må blive næste år... Håber du og andre bloggere får en fantastisk god dag og bliver fristet til en masse nye skønheder til haven! Jeg vil tænke på jeg onsdag formiddag :D
SvarSletHjerteligst
Lisbeth,
SvarSletjeg kunne ikke rigtig ryste din historie om dit lange ensomme behandlingsforløb som kun 10-årig af mig. Så jeg vender lige tilbage med et par ord til dig. Puuha, siger jeg bare...hvor var vi ukloge på sarte børnesjæle dengang. Jeg sender et stort trøstekram til søde og dejlige lille 10-årige Lisbeth, med nogle års forsinkelse....<3
Knus til både dig og Zep
Kære Zep
SvarSletJeg har aldrig set Mariebjerg kirkegård og jeg bor ovenikøbet i nærheden.
Jeg tror lige som du at havelivet naturoplevelser er godt for helbredelsen. Det lyder som om du klarer det hele i den rette ånd, det er sikkert drøjt for både dig og familien at rejse frem og tilbage, men det er jo det der skal til.
Hvor er det godt at du har energi til at tage lidt rundt og se på noget grønt:-)
Ja du prikkede lige til et bestemt punkt hos mig, men som Lisbeth Høneballe siger så var det bare sådan før i tiden og forældre havde ikke andet valg.
tak for knus til tante Grøn:)