Sider

onsdag den 28. november 2012

Opfordring til at støtte de socialt udsatte i DK

Advent og dermed Julen nærmer sig. I krogene dukker små hemmeligheder op. Den kommende week-end tager jeg hul på hyggen sammen med familien. Nogle ting er forberedt allerede. Kagedåserne er vasket af og der er efterhånden gjort plads til den stads, som gør december så festlig. Og en smule tyvstartet har jeg også med en hæklenål og nyfunden opskrift...Den skønne kurv fandt jeg nordenfjords i sommer i en genbrug til bare en femmer.


Jul og hjerter har for mig ikke meget med supermarkeder at gøre. Heller ikke med den horible stak af reklamer! Jeg forstår ganske enkelt ikke hjerteligheden i forbrugsræs og gæld. Men et salgssted ligger mit hjerte meget nær. Det er: http://www.kigkassen.dk/ , hvorfra der sælges hjemmelavet, genbrug og overskudsvarer, doneret af en masse mennesker, som ønsker at støtte bl.a. hjemløse, kvinder på krisecentre og deres børn samt andre i nød i vores lille land. Pengene går i høj grad til strømpegarn, som frivillige hænder, forvandler til lune sokker i en kold tid.Varmestuestrik.dk står også bag meget andet hjemmegjort til de nævnte trængende. Derfor ønsker jeg inderligt, at du måske kan finde noget at glæde dig selv eller andre med i Kigkassen og være med til at varme hjerter, som kun få har tanke for i det daglige.

Jeg har været stille længe på min blog. Koncentrationen har været brugt herhjemme og på undersøgelser, jeg helst havde været foruden. Jeg håber, at det imorgen er sidste gang i år, jeg er nødt til at drage til hovedstaden. Og jeg håber, at det om en uges tid vil vise sig at, at en af mine leveregler fortsat holder stik: "Jeg er er rask, til det modsatte er bevist...".

7 kommentarer:

  1. God idé at støtte de projekter, og så ønsker jeg dig al mulig held og lykke og håber på at du ER rask kære Zep.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Tusind tak, Lisbeth!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. Kære Zep.
    Sygdom er altid træls men desværre noget vi ikke selv er herre over. Jeg sender dig mine varmeste tanker og ønsker for dig, at du ER rask. Jeg havde mine tanker, da du var tavs hér på din blog, men glæder mig over, at du er tilbage igen ;o)
    Det er dejligt når du som her slår et slag for de af vore medmennesker, som er værdigt trængende, og som du så sandt siger det, ofte glemmes i vores eget juleræs. Julen er for alle.
    Pas godt på dig og ha´ en god dag.
    Kh, Iris.

    SvarSlet
  4. Kære Zep.

    Jeg krydser fingre for dit helbred. Ventetid er aldrig rar.

    Hvor er det flot at du har overskud til at tænke på andre. Det kunne mange lære af, selv når de har deres eget at slås med. Storsind hedder det.

    Jeg vil kigge i kikkassen. Dejligt at du deler. Tak for det.
    Hav det rigtig godt.
    Helga

    SvarSlet
  5. Tusind tak, Kære Iris og Helga! Det luner, skal I vide... Håber, at jeg snart kan juble over at være rask... Håber!!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  6. Søde Zep,

    hvor er du et fantastisk menneske. Her sidder du og udviser næstekærlighed og medmenneskelighed, mens du selv har nogle FORHÅBENTLIG UBEGRUNDEDE helbredsbekymringer at tumle med.

    Jeg vil gå ind og kigge på "Kigkassen", hvor jeg forhåbentlig også kan få lov, at udvise lidt næstekærlighed. Jeg giver dig inderlig ret i, at julehjerteligheden ikke handler om købekraft, forbrugsræs, prestige eller julegave-trofæer. December og især julen er en rigtig hård tid for mange. Det viser alle undersøgelserne og statistikkerne.

    Jeg sender et lys til dig, der kan lyse i mørket. Og jeg sender en engel til at passe på dig og dine.
    Håber snart at høre godt nyt fra dig, kære Zep.

    Et stort knus og mange varme tanker fra hende den grønne, som også er nødt til at være ret blogstille for tiden.

    Kys og kram

    SvarSlet
  7. Tak Kjæreste Tante Grøn! Fredag drager jeg endnu engang afsted - og da får jeg svaret.

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep