I barndommens fodspor

Jeg vandrede idag ad stier, som jeg også betrådte med røde træsko i en noget mindre størrelse. Sammen med min ældste datter. Ungdommen generelt vil nok mene, at meget i Brændesgårdshaven ved Ibsker er håbløst gammelt. Alligevel trækker robådene på søen, gyngerne,  karussellen, dyreanlæggene og meget mere alligevel folk til - udover det noget nyere vandland, hoppeland og andre fremskridt, som er kommet til. Svævebanen over søen høres stadig i et væk, scenen trækker børn i alle aldre med hang til lidt trylleri. Og sådan kan jeg blive ved og ved. Tænk en gave at kunne vise, hvad man selv så som barn...!

Som den havenørd, jeg er, kunne jeg godt ønske mig langt mere fokus på lav beplantning istedet for dækbark. Men jeg elsker de gamle træer. Smukke er de! De var kun knapt sprunget ud på denne dage, hvor haven slog dørene op for endnu en sæson behørigt markeret af de mange mc'ere, som kørte fra Store Torv i Rønne og til Brændesgårshaven, traditionen tro. Flere hundrede maskiner, som igen i år bevægede mig. Forklare det kan jeg ikke. Men mens vi senere sådan gik under nogle af de gamle træer blev jeg betaget af forårets planter, som snart forsvinder under lukkede kroner og "forvandles" til græs resten af sæsonen. Noget så yndige.

God week-end!