En stikling skal fejres

Og ikke en hvilken som helst stikling; En, der kom til verden for snart 13½ år siden og den yngste af sin slags. Hun kan næsten ikke vente til sol og sommer og navnlig bær og frugt i haven - og muligvis også grønt, hvis der bliver arbejdet for det. Derfor skulle det med i invitationerne, syntes jeg, da jeg satte mig og fik banket rusten af kortmageren og pustet støvet af opbevaringskasserne. Det er år og dag siden, jeg sidst har papirnusset.

Nu er de så, efter nogle dage, færdige og klar til at komme ud i verden idag :D Ganske vist har gæsterne været inviteret mundtligt allerede i efteråret, men jeg synes nu, der er en vis charme ved en invitation med posten - selv i disse internettider. Ligesom jeg heller ikke får den samme sanselige oplevelse ved at læse en udgivelse på skærmen i.f.t. at have en bog imellem hænderne med alle dens dufte.

Glad i låget på forårsjævndøgn!

Planer er ikke, hvad de aldrig har været, må jeg konstatere for jeg ved ikke hvilken gang i mit liv, idag. Ærgelig, nej, irriteret, nej, opgivende, nej, frustret, nej, panisk, nej. Jamen hvad så? Glad i låget simpelthen. For da jeg besluttede at ødelægge mine planer mere, end de allerede var blevet af omstændigheder, jeg ikke kunne gøre noget ved, så kom jeg forbi en gammel zinkspand i haven.

I den gamle zinkspand groede engang nogle blomster. Jeg er lige ved at tro, at jeg forrige år havde købt nogle gyldne Stedmoder og nogle Lyserøde Bellis og sat sammen med nogle Forglemmigej fra havens overflødighedshorn af selvsåede. Når jeg nu tænker nærmere efter. Og det er nok ikke helt ved siden af husket. Sidste år havde jeg ikke andet end selvsået ukrudt i og omkring zinkspanden. Sådan rundt regnet. Og de sørgelige rester af det, fremstod brune og visne. Og i det hele taget taget havde zinkspanden overhovedet ikke nået frem til min bevidsthed endnu. Lige indtil jeg kom forbi og ud ad øjenkrogen så noget lyserødt. Og DA blev jeg så glad i låget - kontrasten er da fantastisk!!

Og som jeg jo afslørede, så var jeg igang med at spolere mine planer om at få lavet invitationer idag. Jeg havde ellers allerede nået at rode kreahulen godt og grundigt til imorges, inden jeg pludselig skulle noget andet. Jeg havde sågar gjort rent dér for et par dage siden, så der var hyggeligt - og køkken/mellemgang fik en ordentlig omgang igår, så jeg ikke skulle tænke på det idag.

Men nu var det jo sådan, at jeg idag blev ganske overrasket over, at en kær blomsterveninde på Falster har fødselsdag. Overvejede først at gå i arkiverne og finde et blomsterbilled at fejre dagen med. Det synes jeg nemlig er festligt, at vise nogle blomster o.lign, samtidig med tillykke. Men hun fylder knagme rundt!! Nuvel, forleden fulgte nogle Hornvioler med mig hjem fra byen. Det behøver vi vidst ikke at komme nærmere inde på hvorfor, vel?!

Hornvioler stod at DUFTEDE i drivhuset, da jeg kom retur fra mit ufrivillige ærinde. Og SÅ slog det mig. I dagens anledning ville jeg plante i krukker og starte pyntning udenfor køkkendøren! Så igang gik jeg og fik da også slæbt potten med Buksbom frem, delt min yndlingsgræs og genplantet samt vandet i drivhuset med årets første opsamlede regnvand. Ikke et øje tørt, vel ;)

Resten af opstillingen kommer først senere, når jeg har pyntet til påske - det var jeg dog ikke fristet til endnu. Men noget helt andet er, at det idag er forårsjævndøgn! Og det fejrer Google. Går man ind på Google, så kan man starte en lille "tegnefilm" med en figur, der vander blomster frem. Det kunne jo nemt have været mig - eller dig...

Fairy fornemmelse...

Og så på en torsdag, eller rettere fredag blev det, førend jeg drog til drømmeland. Men lad nu det ligge. Bortset fra som en bikommentar, en erkendelse af, at der nok skal en tidlig slummer til idag, når nu week-enden (og en nat med vindstød) står på spring ;)

Efter at have afleveret familien her til morgen og dermed hjembragt bilen til senere brug, greb jeg igen spaden. Ikke den, jeg brugte igår. Tror måske, at en havenisse har gemt den for at drille mig. Eller at en anden mindre ordentlig af husstanden af uvisse grunde har hensat den efterfølgende andetsteds. Hvad de så ellers skulle bruge en spade til igår. Men ihvertfald  en (anden) spade. En spade med et kort, blødt blad. Suk. Det er ikke lykken, når Dorteliljer skal graves op af den lerede drængrøftekant. Ned i jorden, tage fat og boing bukker bladet. Men det lykkedes da med lempe til sidst af få endnu en portion op, så også Janni kan glæde sig over denne dåredejlige forårsbebuder i de kommende år.

Der er noget forunderligt alfeagtigt over haven idag. Eller rettere over blomsterne i den. Dér, hvor solen har skinnet de seneste dage, er jorden bleg, hård og nærmest kold at se på i det skarpe, lave forårslys. Den er lukket og ser mest af alt ud til at trænge til en ordentlig gang regn. Jeg har nu også sat palletanken til at opsamle vand igen, så det kan bare komme an. Blomsterne derimod bliver gennemsigtige og drømmeagtige i selvsamme lys.

Jeg slæbte lidt brænde ind fra havestuen og lænede mig så et øjeblik op ad karmen og kiggede ud på dem. "Nyd det nu, for imorgen er det uvejr", rådes fra alle sider idag. Lidt noget pjat - at nyde på kommando. Omvendt tager vi nok ikke skade af at blive mindet om, hvor rige vi i grunden er, hvis vi tager os tid til at nyde.

Så det gjorde jeg altså. Inden uvejret imorgen... Uvejr har også sine charmer. De er bare ret meget barskere og da handler det for alvor om at tage sig sammen til at nyde ;) Men altså, jeg nød det ligefrem så meget, at jeg hentede cameraet og zooooomede en hel masse ind for at forsøge at gengive den her  fairy fornemmelse, jeg stod med. Den kommer ihvertfald næppe til mig imorgen.

Julerosen er nu snart klar til at begynde på en frisk. Er snart tæt på at slynge sine efterkommer ud i verden. Og lige så forførende den var som hvid i november og december, lige så yndig og feminin står den nu frem i sin modning. Omend mærket af vinterens liv, selvom det ikke var udpræget hårdt.

Min yndlings mini Iris over dem alle er Kathrine Hodgkin. Den har endelig besluttet sig for at finde sig til rette her. Adskillige forsøg i årenes løb har mislykkedes. Der skulle planter helt fra Skanderborg til... Måske er det mere eksotisk for dem end de, som jeg hidtil har købt lokalt ;) Drømmer om engang at have rigtig, rigtig mange af dem i haven. Jojo man har vel lov at håbe, at man får et langt liv - eller i det mindste, at det vil glæde andre.

Særligt min yngste datter er begyndt at vise interesse for haven. Eller blomster og madplanter/træer. Stod det til hende, var forhaven et brusende væld af blomster overalt hele året rundt. Det er vel ikke så ringe endda ;) Hun holder, ligesom jeg, meget af denne Crocus, 'Cream Beauty', som faktisk ville være sød i rå mængder sammen med de to forannævnte.

Tror denne fairy fornemmelse kommer fra dagdrømmerland ;)

En ny begyndelse i Zeps have 2014

Der blev vandet drivhus, næsten med andakt. Og det trængte. Der er lunt og godt derinde og planterne er begyndt at strutte af lyst til den nye sæson. Rosenstiklingerne, buskstiklingerne, Primulaerne, Chrysanthemum'erne, Tulipanerne, Russisk Mandstro, Liljer, Buksbom, Heuchera og hvad der ellers forvildede sig derind sidste år inden vinteren.

Udenfor åbenbaredes et sørgeligt syn. Sidst på sommeren ledte jeg efter en potte med en "De 4 verdenshjørner", jeg havde sat ud på sommerferie. En ganske særlig en, rød, fra min bedsteste veninde. Men den var ikke, hvor jeg mente, jeg havde sat den. Jeg søgte højt og lavt uden held. Nu fandt jeg den. Aldeles blød og død. Meget trist.

Efter vandingen blev de to Pæoner, 'Sarah Bernhardt', jeg havde k'øbt i Bilka i sidste uge, plantet under juleæbletræet. Der var gode spirer på dem og de fik rigeligt med vand der i jordoverfladen, hvor de blev sat.

Så gik turen ind til fyrrummet, hvor småknolde af Georginen 'Mambo', som jeg endelig, efter lang tids ønske, fik byttet mig til i vinter, lå. De så lidt indskrumpne ud, så jeg fik fart på med at få dem lagt i en stor potte med let fugtigt muld og stillet i vaskerummet. Håber sådan, at de formår at skyde.

Og hvorfor så ikke liiiiiige lave en smule i haven. Eller rettere ude ved vejen foran rosen 'Erinnerung an brod'. Bare sådan en spandfuld. Og det gik også fint. Med vinden i den krusede hårtop og solen på kinden, mens lærkerne skrålede over marken. Det var slet ikke så ringe endda. Og jeg stoppede, da spanden var fuld af visne toppe og ukrudt. Var ikke et sekund i tvivl om, at vejen tilbage til "rigtigt" havearbejde bliver en kende lang. Musklerne strammede og stak allerede og leddene næsten knirkede. Men når jeg rejste mig op og kiggede på "værket", så havde det nu gjort en forskel, som er god at kigge på. Sankthansurternes sprøde, grønne skud var blevet synlige og toppene af forskellige løgplanter struttede nu - noget man ikke kunne se inden, hvis ikke man vidste, de var der. Og jeg mødte en larve og en lille mariehøne.

Spanden blev tømt på kvasrodebunken og turen gik tilbage til gården med den. På vejen blev forskelligt forfløjen plast og andre uordentligheder samlet op for til sidst at ende i skraldestativet. Lige inden, jeg tog i porten til gården, faldt blikket på "havet" af "Dorteliljer". Min yndlingsforårsblomst. Min kæledække, som hvert år - undtaget sidste - bliver delt og plantet på ny andre steder. Også i andre haver end min. Sidste år skulle jeg have sendt til Blomsten-Pia og Evy. Det magtede jeg bare ikke. Nu stod jeg så der og rokkede på min fod; Skal - skal ikke? Det blev til "skal". Så op kom to store blokke, som blev rystet for jord, klippet ned og pakket i poser og kødbakker. Så skal jeg "bare lige" have pakket færdig senere idag og sendt imorgen, når jeg har bilen.

Bagefter fløj vasketøjet ind fra snorene i gården. Ikke, at det var tørret færdig - det havde kun hængt ude et par timer. Men vinden vendte og var fuld af "vitaminer", som tøj ikke har så godt af. Men så havde det ihvertfald fået forårsduft i sig (inden vinden vendte) og tørrer nu færdigt foran brændeovnen.

På nær det døde løg, altsammen lige til at plante et fornøjet, bredt smil på læben, når jeg om et blikøje tager på nødvendig tur til drømmeland.

PIP

Ja lige et lille pip fra mig, inden dagens "ræs" begynder. Jeg kan godt se, at der ikke bliver tid til at blogge i denne uge...

I aftes fik jeg lagt sidste hånd på et par abekattestreger, som skal til sølvbryllup på lørdag. Så er de da klar...

Foto fjernet, da jeg er i tvivl, om mine abekatte på den led "udstilles". Inspirationen til opskriften, jeg har hæklet efter, er et varemærke med ophavsret. Gruppen bag anerkender, at de kan fremstilles til privat brug, hvilket mine er - de var til min mor og hendes mand. Men samtidig skrives, at de ikke må udstilles eller bruges kommercielt herunder på spociale medier, blogs m.m. For at være på den sikre side, fjerner jeg derfor fotoet. /Zep 140314

Vinterferie

Her fastelavnsmandag starter vinterferien på Bornholm. Det giver sjovt nok mig mere at se til ;) Men vil lige ønske alle en god mandag, inden jeg går igang :D Vender tilbage til kommentarer senere...

Update...

Jeg ligger ikke på den lade side for tiden. Dvs. en lille smule mere lad har jeg været siden onsdag, hvor jeg fik den sidste antistofbehandling :D Det blev fejret på afdelingen, hvor der stod flag på bordet, da jeg kom. Og jeg havde selv medbragt lidt til sidebenene og hæklede cupcakes til fri afbenyttelse hihi. En medpatient havde købt de yndigste lyserøde roser til mig. Og de står nok så nydelige i mellemgangen endnu!

Og apropos mellemgangen, så ser den nu sådan ud...

Ikke, at jeg er færdig, men ihvertfald en hel del længere end for 3 uger siden, hvor den så sådan ud...