I køkkenet på en regnvejrsdag

Planterne har garanteret klappet i deres små og store blade, dagen igennem. Løftet og strakt dem og ladet de skønne regnvejrsdråber glide hele vejen ned ad stænglen og til jorden, hvor rødderne har suget i sig. Potteplanterne i vindueskarmen blev i den grad misundelige på havens planter, så de måtte bæres udenfor på en bakke, hvor de får lov at overnatte, inden de formodentlig imorgen endelig bliver plantet om.

Derfor har husets frue gået og smilet dagen lang. Bundet en duftende buket, "alt godt fra haven" til køkkenvinduet og bagt kage til modelflyveklubben, der har deres ugentlige møde i køkkenet netop nu - og naturligvis til husets øvrige slikmunde.

Endnu en sommerbuket...

Er det da ikke helt utroligt, som alferne har sørget for smukke blomster til mig, mens jeg har været borte?! Har netop bundet en buket, som skal "flytte hjemmefra" imorgen af Rølliken 'Terracott', Sporebaldrian, Kæmpe Skælhoved, Torskemund, Daglilje og roserne 'Charles Austin' og 'Dr van Fleet' :D

Blomster til værtinden

Tidligt imorges. Endog tidligere, end jeg gik igang med mit morgenritual i haven, hvor jeg dels nyder og dernæst yder i et par timer. Imens bollerne bagte, som var færdige ca. kl. 7.20, lavede jeg en gave. Forberedelsen blev gjort i aftes, hvor jeg blandt havens bedårende flor indsamlede roser med navnet 'Mme Plantier', Lægebaldrian, Lodden Løvefod og Kæmpeskælhoved. De blev sat dybt i vand natten over og bundet til en buket. Når ellers jeg får smølet mig ud efter kompostorme til værten og ellers får "frisket hårlokkerne", som nu er hele 2-3 cm. lange sine steder ;), så går turen afsted til fødselsdag med buketten til værtinden. Omend en flygtig gave, som afskårne jo dog er, så noget at det dyrebareste, jeg kan give!

Med søndag morgen frisk i erindring, mens solen nu banker ned derude...

Første gang...

Skamløst må jeg indrømme, at svar på blogkommentarer og andre internetaktiviteter efter en lang og virksom som dag blev overtrumfet af Sherlock Holmes i fjernsynet. Har haft en svaghed for den figur siden barndommen. Måske fordi fortællingerne altid rummer mere end, hvad øjet ser i første omgang. Det var Doyle god til - og var iø også indblandet i handlingen i en meget speciel bog om at fotografere alfer...

Imorgen tidlig skal der bages boller af langtidshævet dej og imens bindes en buket til en værtinde senere på dagen. Dejen blev rørt sammen og blomsterne plukket, inden jeg smed mig i lænestolen. Og inden da blev det lige til et enkelt foto idag. Blomster jeg har ventet flere år på. Først og fremmest, fordi jeg har glemt at vande små frøplanter (og derfor har sået dem flere gange). Planter af frø, som en god haveveninde forærede mig. Men sidste år lykkedes det. 2 planter overlevede de barske opvækstvilkår og nåede at blive plantet ud i solskinsbedet og tilmed vokse til Og de seneste weekender har jeg med fryd konstateret, at der nu var knopper! Knopper i Kæmpeknopurt, som nu altså er begyndt at springe ude!

Om et kort øjeblik er det imorgen. Så jeg iler lige med et foto af triumfen og lover at vende tilbage til kommentarerne, mens jeg gufler boller - god søndag :D

Beruset.

Ja det er vist den nærmeste beskrivelse, jeg lige kan komme på af fornemmelsen, når jeg går igennem haven i disse dage. Særligt om aftenen dufterne roserne om kap, ikke mindst med den  gamle, hvide Kaprifolium, som står med uanede mængder af knopper netop nu og næsten frister til at tilbringe natten derude i al vellugten!

Der er helt fantastisk frodigt i haven i år. Det skyldes ikke blot mit fravær med klør 5, men i høj grad også, at Solskinsøen i forår/forsommer har fået regn, vi ellers ikke har været forvænt med de seneste år på denne tid. Det hele vokser nærmest om kap derude, hvor jeg går som en anden Tommelise :D Og blomster er der mange af! Lige ved siden af Kaprifolien og Rosen 'Mme Plantier' står Blærespireaen og blomstrer for første gang. Helt fantastisk yndefuldt!

Rigtig god fredag til jer alle!

Indisk Potentil 'Melton Fire'

Det er for så vidt ligegyldigt, hvad denne lille lækkermås hedder - bortset fra, hvis I skulle ønske at anskaffe den ;) Men imorges stod den nede i Flammebedet og kaldte på mig og cameraet, som kom forbi. Vi var på morgentur, ude at nyde alle indtrykkene, inden dagen tog rigtig fat. Solen havde ganske vist været oppe længe, men var ikke begyndt at komme ind i haven endnu.

Sådanne morgener ser jeg frem til rigtig mange flere af nu! Min plan er, da jeg alligevel ikke kan sove længe, at komme derud at virke og fotografere, mens pigerne endnu sover skønhedssøvn og solen endnu ikke kan ramme min sarte hud i haven. At starte med fuglesang, insekters summen og blomsternes dufter, farver og former. Dét er bare lykken - her illustreret i den lille blomst i morgenidyllen :D

Barberet ged...

Jeg sad i lænestolen med plaiden trukket næsten helt op om næsen. Udkørt, udaset, træt; Kald det, hvad du vil. Måske også en smule overvældet og ihvertfald med næsen pegende mod tv'et. Herhjemme i vores egen stue. Brændeovnen var ved at komme ordentligt til live, mens jeg var det modsatte. Lige indtil...

Ja brændeovnen fortsatte altså med sit forehavende, men jeg fik øje på den høje, hvide Fingerbøl, som aftensolens stråler nåede, mens den duvede i en let tiltagende vind. Og så var det, at jeg lige måtte ud med cameraet. Bare fordi det øjeblik var så smukt. Derude var der endnu mange skønheder, vinkler, farver, overraskelser og hvad ved jeg, som tiggede om at blive foreviget. Og jeg blev budt velkommen. Af en flok blodtørstige hunkønsvæsner. Sådan nogle oplevede jeg end ikke på mit værelse på patienthotellet - eller for den sags skyld de seneste 4 hverdage, hvor jeg har pendlet mellem Lillebo og Riget for at få barberet den ged (med weekendophold hos svigermekanikken med familien ovenikøbet).

Og nu er den så altså glatraget, barberet, som Fru Friis så poetisk udtrykte det andetsteds. Og når jeg gengiver det her, så er det bare fordi, jeg selv kunne have valgt de selvsamme ord. Strålebehandlingen er til ende. Og jeg er hjemme og ser frem. 6 uger er gennemlevet på mest godt og kun lidt ondt - fordøjet og har bragt mig videre. Og uanset, hvad "morgendagen" bringer, så kommer de 6 uger ikke tilbage - men andre er begyndt.

Og måske derfor var det, at cameraet af uransagelige grunde ikke havde alle motiverne med ind. Eller også fik jeg trykket på noget aldeles ukendt, som jeg end ikke lagde mærke til, fordi jeg var opslugt af motiverne, duftene og lydene derude i mit helt eget paradis på jord. Et af de få, der var tilbage, var af rosen 'Westerland' . Portrætteret med såvel en smukt, forfaldende blomst, som endnu kan tiltrække en Brumbasse og nye løfter i form af friske knopper.

Det fik jeg lige lyst til at dele med jer, inden jeg synker ned i lænestolen igen, mens kedlen på brændeovnen snurrer.