I næste uge vil der her komme billeder fra haven, som afslører, at de vilde planter har en del plads i haven i år. Det er såmænd ikke kun ringe! Den vilde Kørvel har hvert år lov at være her. Rigtig god søndag :D
søndag den 9. juni 2013
fredag den 7. juni 2013
Rose Aicha igen...
Aj jeg kan ikke lade være med lige at smide endnu et billed at nyde starten af week-enden på! Ikke at jeg skal sidde her, men... Rosen Aicha. Den stod i knop, da jeg tog afsted i mandags. Og nu blomstrer den. Den er i mine øjne så fotogen, at det næsten gør ondt ;) Og jeg lovede også Mathias højt og helligt at tage billeder. Jeg er startet idag og fortsætter week-enden over, så det sikkert næsten bliver for meget. Men her er lige en lille "mundsmag" ;)
I må få det hele!
Botanisk Have, Tivoli, utallige indkøbsmuligheder, for ikke at tale om busser hvert øjeblik, metro og tog - og i særdeleshed lyden af travlhed, trafik, udrykninger og byggeri, foruden helikoptere og små 25 graders varme og et liv i "dovenskab" på patienthotellet, hvor maden næsten bliver serveret og håndklæderne skiftet hver dag!
Jeg giver gerne det hele - på godt og ondt - til en anden (hvis vi et sekund er i stand til at glemme, at ovenstående er en følge af en livsnødvendig behandling), hvis blot jeg må få min have... At komme hjem til den i al sin ukrudtstilsatte overdådighed af blomster, summeri, duften, pippen og sommerligt solskin, er som at træde ind i alfeverden. Fuldstændig til at forglemme alt i!
Første fotorunde er allerede foretaget, efter første runde af ren og skær nyderi. Billederne må naturligvis vente, til jeg igen er i Hovedstaden (medmindre, jeg ikke kan lade være forinden ;) ). Netop nu vil jeg blot ønske jer en hjertelig god week-end med et glimt fra gården, hvor Porcelænsblomst står så yndige imellem svulmende frøstande på Påseklokke, Nøgen Jomfru's grønne toppe og lidt andet!

onsdag den 5. juni 2013
Min debut som gæst i Botanisk Have i Kbh.
Jeg var der idag... Klos op ad det larmende metrobyggeri og midt i byens vrimmel og larm, forsvandt jeg næsten i en grøn oase; Botanisk Have i Kbh., som ligger et stenkast fra Nørreport St. - hvis man altså er rigtig god til at ramme ;) Med indgang fra Gothersgade lige lukt i en lille butik med en blandet landhandel af pottede planter af forskellig slags, både ude og inde - samt frø, pynt og sjove små fnurligheder.
Det lykkedes mig at lade være med at slæbe planter med derfra! Til gengæld nød jeg min debut som gæst derinde i stor stil! Var der blot et par timer at "sondere terrænet". Og fortabte mig hist og pist i detaljer både ude, og inde i Palmehuset, som åbnede kl, 10. Men jeg kommer igen. Sikkert mange gange. Og højst sandsynligt allerede i næste uge med en medlogerende fra Patienthotellet, som også godt kunne tænke sig at se haven - og meget gerne vil følges, måske især for ikke at blive væk i byen.
Idag savnede jeg godt nok mit Canon Powershot camera! I må nøjes med udetaljerede snapshots taget af min mobil. Særligt sådan noget som den eventyrlige, sartlyserøde Tamarasisk duvende i brisen og de første Åkander i blomst i solen på søen, kunne have været lækre at indfange med lidt mere stemning end tilfældet er.

tirsdag den 4. juni 2013
Rose Aicha
Som så ganske mange andre, så er jeg efterhånden godt og grundigt vaccineret med en rosentorn, formoder jeg. Igen i år blev jeg, nu i week-enden, forbløffet og overmåde begejstret over, hvor tidlig rosen Aicha blomstrer! Den stod med bristefærdige knopper og jeg kan næsten ikke vente med at se den i den kommende week-end! En meget vital rose, med underfundige røde støvdragere og lidt godt til næsen :D
Læs evt. om den her: Rosenselskabet/Ernst Jensen

mandag den 3. juni 2013
Min røde Træpæon
For 2 år siden til plantemarkedet på Grundlovsdag i Geografisk Have i Kolding, kæmpede jeg med næb og kløer for at vinde en auktion på en rød Træpæon, hihi. Ikke at jeg anede, hvordan den så ud. Men jeg havde en stærk fornemmelse af, at den skulle med hjem!
Igår var jeg så svineheldig, at den første af 2 knopper var begyndt at folde sig ud. Jeg så blomsten på lang afstand og drønede ind efter cameraet, så snart regnen holdt inde. Fornemmelsen holdt stik - den er så smuk rød :D Og jeg nåede altså at se den, inden jeg igen tog herover på patienthotellet.

lørdag den 1. juni 2013
Rigets have
Ikke alene er jeg så priviligeret at have fået et værelse, et hjem på hverdage i 6 uger, som har udsigt til patienthotellets have, hvor bænkene i solskin ofte er fyldt af mennesker. Riget selv har en have, som jeg begyndte at udforske i den forgangne uge.
Aldrig så snart havde jeg vist mine mobilfotos i Floralen, førend Elly kom med et super link til en præsentation af og tegning over den her herlige have . Nu snupper jeg så en lille stund af min hjemmeweekend til også at lægge mine foreløbige fotos her. Jeg må sige, at jeg haven begejstrer mig. Alene tanken om, at man værdsætter en have på stedet, gør mig i rigtig godt humør. Hvad siger du? Eneste "mangel" set med mine øjne, er et hjørne, hvor man selv kan få lov at stå og rode i jord - måske man skulle foreslå ledelsen det...
Regner med at tage flere billeder i næste uge. Der er også dejlige bede, som jeg undlod af fotografere, da der sad folk og nød dem, som jeg så ikke kunne undgå at få med på billederne :D

Abonner på:
Opslag (Atom)