Sider

tirsdag den 8. april 2014

Det drivhusglade vanvid...

i 1½ år har drivhuset grundet sygdom, stort set kun været opbevaring. Opbevaring som i; Ind med "skidtet" i en eller anden krog eller ledig plet...

Jovist var det for et år siden stedet, hvor jeg kortvarigt tog mig et hvil, når jeg havde kræfter til at bevæge mig rundt ude. Men drivhusglæden, den der vanvittige ting, der gør, at man næsten ser salig ud ved duften af fugtig, varm muld og simpelthen må ud at sniffe flere gange om dagen, har været længe væk - fortrængt af alt det, der skulle være plads til af helbredelse - i hovedet..

De der flere gange, hvor man hver gang liiige får øje på noget, der skal pottes, knibes, udplantes, omplantes, flyttes, vandes osv. Det vanvid greb mig først for alvor igen for 8 dage siden. OG så på en mandag ;) 7 timer piskede jeg mig selv igennem derude, så nordbedet blev ryddet op, tilført møg og muld, sået til med salat og spinat, "dækket" af et kraftigt trådnet og fyldt med potter osv.osv. Jeg kunne dårligt kravle op ad trappen den mandag, da dagen var slut og hovedpuden kaldte.

Ovenikøbet blev der temmelig lunt i glashuset. Det har der også været siden og jeg har været der mange, mange gange. Og nu ser det ikke engang ud som på billedet. Vestbedet har fået samme voldsomt tiltrængte tur, dog uden net og såning.Istedet er der undervandingsbakker til alt det, jeg har sået de sidste dage, som jeg vover at sætte til spiring derude - det er sgisme nemmere end at starte det inde... (hvor her er endnu flere såbakker). Og egentlig "tyvstartede" jeg med ompotning af rosenstiklinger m.m.m. for 14 dage siden.

Jow drivhusglæden er tilbage :D




9 kommentarer:

  1. Tillykke med den genfundne drivhusglæde. Den er tydeligvis kædet sammen med en masse energi.

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at du igen oplever den glæde.

    SvarSlet
  3. Dejligt at høre, at du er ved at være med igen.

    SvarSlet
  4. Det er dejligt at du igen har genfundet glæden ved det. Det er så velgørende at komme ud i haven og dens omgivelser.
    PS posten kommer snart.

    SvarSlet
  5. Hvor er det skønt at du har plads til at opleve glæden ved det igen!

    SvarSlet
  6. Hvor er det herligt at læse! Der er ikke noget som at få fingrene i jorden :) Og så får drømmene vinger!

    SvarSlet
  7. Kære Zep.

    Hvor fantastisk at høre, at du igen er begyndt at føle drivhusglæde. Sådan et dejligt budskab varmer langt ind i hjertet. Rent fysisk er du da også virkelig blevet fit for fight igen. Syv timers arbejde i stræk, det er godt gået. Du er så sej, Zep.

    Knogleknuserkram

    PS Overvintrer du altid dine gyldenlak i glashuset?

    SvarSlet
  8. Ja det er dejligt få overskud til drivhuset igen. Det er så dejligt at være i driveren, når vejret er blæsende og regnfuldt.
    Så dejligt at høre, at man kommer ovenpå igen, efter lang tids sygdom!

    SvarSlet
  9. Takker allesammen :D Må tilstå, at de 7 timer ikke var i rap men fordelt med 4 timer, derefter frokost og middagslur (som jeg endnu ikke kan undvære) og derefter endnu 3 timer derude. Det var, hvis det kan blive imellem os, måske nok liiiige i overkanten af, hvad jeg magter. Men jep fysikken begynder at blive trænet op igen og ledsmerterne er nu næsten væk, her 6 uger efter sidste behandling! :D

    Og nej kjæreste Tante Grøn, Gyldenlak i al almindelighed passer sig selv i haven året rundt eller lige deromkring. Meeeeen, indimellem er der enkelte eksemplarer af hvadsomhelst godt fra haven, som er lidt mere krukket end naboen og gerne vil "udstilles" lidt ;D

    Kære Helga - tusind tak - posten har været her idag :D :D

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep