Sider

tirsdag den 9. august 2011

Solskin kan man altid finde...

Men måske ikke lige udenfor mine vinduer idag, hvor det regner og rusker. Og dog, for 5 min. lod den sig se for et øjeblik siden! Alligevel fór jeg rundt som en hvirvelvind igår og sikrede "hat og briller", så det ikke fløj ad pommern til i den forudsagte kuling idag og imorgen. Og så kom blomstersaksen på arbejde! Er der ikke sol ude, så er der det ihvertfald inde i vaserne. Lige nu kunne jeg godt komme i tanke om endnu et par buketter mere, jeg kunne have lyst til at tage ind. Men jeg kan godt vente på opholdsvejr ;)

Tak for jeres søde hilsener til fødselsdagsbuketten!

Der dufter på badeværelset...



Der er solskin på komfuret...



I køkkenvinduet springer Dahlia 'Caribbean Fantasy' og rød Montbretia sikkert ud de næste dage...



Masser af Cosmea 'Rose Bonbon' og høstfloks noname...



Lidt flere, som sneg sig ind under et ophold i regnen - i ly for de grumme vindstød...





Hav en god dag!

3 kommentarer:

  1. Hvor har du mange smukke buketter.

    SvarSlet
  2. Hvor er du altså modig :-)
    Især i år, har jeg virkelig prøvet at få mig selv til at plukke nogle buketter ind.
    Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at så mangler de jo når jeg kommer ud i haven igen, når det engang bliver tørvejr. Er det ikke dumt... alt jeg fik klippet var 3 stilke lathyrus :-D
    Det er flotte og meget fantasilfulde buketter du har lavet :-)

    SvarSlet
  3. Tak skal I have - og I kan tro, jeg nyder dem, mens regnen siler ned og vinden nu igen tager fat! I en pause over middag var jeg på haverundfart og måtte konstatere, at en af Sommerfuglebuskene havde fået nedlagt grene af vind/regn. Det nåede jeg ikke at få gjort noget ved da, men skal have gjort det, så den kan sætte nye blomsterstande...

    Det gør den nemlig, når man fjerner visne - jeg klipper disse af et par gange her i sensommeren og har som regel blomster på buskene til november.

    Georginer, Ærteblomster, Stolte Kavalerer og Morgenfruer skal meget, meget gerne plukkes for at sætte en masse nye blomster istedet for at gå i frø. Dem har jeg også til sæsonen er definitivt slut = når frosten sætter ind.

    Montbretia, Høstfloks, Purpursolhat og Røllike kan nå at sætte flere blomster, men opfører sig ikke på samme måde som sommerblomsterne. Til gengæld har jeg dem i så rigelige mængder (med vilje), at ingen vil opdage plukkeriet...

    Mandstro, ved jeg ikke om sætter flere blomster (men der er flere på planten) og Dagliljen gør næsten helt sikkert ikke, selvom denne blomstrer to gange på en sæson. Men hellere inde i en vase end, hvor de vil blive ødelagt af vinden ;)

    Så pluk du bare lidt til stue, køkken og bad Hanne - det kan læres ;)

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep