Hvor var jeg september 2008? Strabo. Rigtigt gættet!

Forrige gættehave var der flere, som hurtigt og uden at blinke gættede; Claus Dalby's... Måneden efter, mødtes han og jeg igen, men et helt andet sted. Kan I mon gætte hvor?

Denne gang får I ikke mig at se, da jeg selv fører cameraet ;) Jeg har flere billeder til hjælp og/eller inspiration til senere idag...

     

Så lykkedes det! Lene fra Bag Havelågen ramte rigtigt :) Er der andre, der har besøgt Strabo?

Jeg kendte ikke Strabo ved Østermarie (Bornholm), før Claus Dalby nævnte det måneden før, hvor jeg besøgte hans have. I september skulle han dertil med sine bøger - og man kunne komme slæbende med sine egne og få signeret. Vi "aftalte" gensyn og jeg medbragte min til dato yndlingsbog af Claus; "Den levende have". Bogen, som fik mig til at falde for haven i Risskov og hans flair for skønhed og blomster. Og det kunne ikke være anderledes end, at jeg - stik mod sædvane for signering - ønskede "krusedullen" på afsnittet med "Flammebedet", som jeg forgudede ;)

Regner med, at jeg vil gense Strabo engang i år. Jeg har været der med gode havevenner siden og kan anbefale hyggen der, også når der ikke er helt så mange mennesker som i september 2008...

Hvor var jeg i 2008? Se nu svaret under billedet

Det gik jo godt igår med at gætte, hvor jeg var :D Og måske er det endda nemmere idag, selvom den besøgte have i 2008 ikke er fysisk åben for gæster i det daglige... Men nu ikke mere hjælp. I hvilken have (ved et absolut yndlingsbed, som ikke længere har samme form og baggrund), står jeg her og "drømmer" i slutningen af august sidst på dagen? Egentlig står jeg vist og lukker øjnene og snuser ind, men det andet forklarer bedre det fjogede udtryk hihi.

Jeg tænkte nok, I ikke var så nemme at narre ;) Det er ganske rigtigt taget i Claus Dalby's Have i august 2008 (uha som tiden flyver). En mindeværdig aften sammen med nogle rigtig gode havevenner! Et visit, som Hanne i Tilst fik stablet på benene. Vi følte os meget priviligerede over denne mulighed. Glemmer aldrig stemningen den aften. Der var den der magiske fornemmelse, som min yndlingsårstid kombineret med en fortryllende have kan frembringe...

Claus var i sit es og fortalte og fortalte, indtil vi blev sluppet løs (modige mand ;)) og selv kunne stille spørgsmål, mens han nuslede rundt blandt planterne. Alle gik glade og berigede fra haven ved Ris Skov! Og som en lille anekdote, så jokkede undertegnede ganske charmerende i spinaten... Claus endte med at takke for vores store interesse og aftenen, mens han rakte hånden frem. Fortryllet, som jeg var, røg det ud af mig, at jeg langtfra var færdig med at kigge. Og når jeg siger kigge, så mener jeg retteligt sanse. Hertil svarede Claus, at han ihvertfald ville trække sig tilbage. Og så stod hun rødmende dér ;)

Hvor er jeg? Se svaret længere nede...

Jamen jeg er jo lige her, på sneøen. Det ved jeg godt ;) Men kan du gætte, hvilken have jeg besøgte i juli 2010? En have, som er værd at mindes. Der kommer flere billeder derfra, hvis ikke du kan gætte det. Og kan du, kommer de alligevel som inspiration ;) Skyd løs!

Stadig ikke gættet... Hov nu kommer der lige lidt Persille ;)

Og en Pelargonie...

Jette bag Mit lille gods gættede rigtig! Min bedste (have)veninde inviterede mig med i Lille Malunds Have i juli 2010. Hun er også kvinden bag cameraet, da mit eget ikke var taget med på ferie i Jylland. Men jeg har efterfølgende fået billederne fra den dejlige dag. Her er lidt flere til inspiration.

Forelsket!

Og vi lader lige gemalen ude af det her forhold. Det er en betagelse, som han næppe kan sætte sig ind i eller helt forstå. Havde det nu været en RC helikopter, så var sagen ganske givet en anden. Men jeg tror måske, at dú føler med mig?! Der kom en uimodståelig trang over mig idag. Ikke en længsel eller utålmodhed, men slet og ret en "må have nu" fornemmelse!

For noget tid siden så jeg hos Bo Grønt årets første Hornvioler. De var så blide i farverne, hvide med lidt kulør foroven. Men jeg lod dem blive stående sammen med Perlehyacinter, Anemoner og hvad jeg ellers overhovedet ikke havde øje for. Jeg var på jagt efter en Primula. Det andet kunne vente. Men de vendte tilbage til mine tanker idag og jeg MÅTTE afsted. Næsten helt bange for, at de måske allerede var solgt.

Det var de sådan set, så vidt jeg kunne se. Småskuffet men med et bittelille håb styrede jeg ud under plantecentrets halvtag. Efter søgen blandt trivialiteter (læs; planter jeg sagtens kunne leve uden netop idag), nåede jeg endelig en bakke med Viola Cornuta. Eneste "fejl" var, at de, så vidt jeg kunne se, alle var ensfarvet lilla. Det var ikke, det jeg havde ønsket mig. Men de kunne vel gå an... Inde i varmen igen, fik jeg i forbifarten pludselig øje på 2 små tiloversblevne af de sartfarvede. Jeg strøg lige hen og tog dem i kurven, hvorefter jeg gik ud og satte de lilla af.

Åh hvilken lykke! I badeværelset står de nu - den ene kønnere end den anden. Jeg burde være klog nok til at vente med fotografering til dagslys. Men nu kunne jeg så heller ikke vente med at dele med dig, Først blev der taget billeder med blitz. Men de viste slet, slet ikke det farvespil, der er i den yndige, duftende lille sag. Så det blev altså taget i "svagt lys", så du kan få en fornemmelse af min oplevelse. Og den dufter! Take it or leave it ;)

Krise i teknikken...

Kaster håndklædet i ringen og går i bad nu! Har forgæves forsøgt at finde ud af, hvor/hvordan jeg kan tilføje en delingsknap under mine indlæg - nærmere bestemt til Pinterest ligesom der er til Facebook, Twitter, Google+ osv. HPRUMPHF¤"%#¤&¤/(/&%%¤¤# HJÆLP, please...

Bøgetræf

Åndedrættet og de varme muskler gled ned i den ene gamle havestol mod sydøst. Omkring ansigtet smøg en sagte brise, som havde rejst hele vejen rundt om Lillebo fra nordvest. Eller måske havde den taget en smutvej over tagene, som dryppede om kap og hvor næsten hver dråbe lød til at være rund og stor. Solen varmede brisen så tilpas meget, at det føltes som et vinterligt kærtegn på kinderne under de lukkede øjne. Længere og længere ned i stolen sank tankerne for til sidst nærmest ikke at eksistere. Fuglenes vinger, som blidt flænsede luften over, forbi og retur sladrede om, at de havde opdaget, at der var kommet nye fedtkugler op i den Japanske Hængekirsebær. Belønningen var en smule kvidder og ikke mindst, at de ignorerede min tilstedeværelse.

 Det var Bøgen, der lokkede. Bøgen og solen, som kastede dens skygger langt ind i det dunkle og henover de frostpyntede æbler på jorden. Den prøvede at invitere til bænken derved. Uden held. Der var for køligt for næsetippen at holde hvil.

Bøgen havde fanget mig, straks jeg startede på min travetur. For et øjeblik havde den fængslet mig med sin smukke, smukke stamme, som er til at synke helt ind i, når man kigger nærmere. Så ældet, furet og spændende spil. Så vi enedes om, at jeg ville vende tilbage, når jeg havde beset grøfter og marker i rask tempo. Hvis altså indkørslen stadig var til at betræde og muddermonsteret stadig sov...

På turen tilbage, slog jeg et sving indenom Kobjælden. Allerede på afstand kunne jeg se den friske skud og forestille mig, hvor pysset den allerede nu så ud.

Kyndelmisse-forskud-på-alle-hjerters-dag

Egentlig havde jeg først tænkt at sætte en masse hjerter på den 14. februar, Alle Hjerters Dag. Bedre kendt som Valentinsdag. Men så igen... Jeg har lyst til at tage lidt forskud med denne opstilling på spisebordet idag,  Kyndelmisse.

Her sner det hyggeligt udenfor, så de små lys får lidt ekstra virkning. Rigtig god solskinskyndelmissedag til jer andre!

Lidt hyggelig dekorering med en urtepotteskjuler, Morelgrene og Påskeliljer. Hjerterne hæklet igår. Perlerne stammer helt tilbage fra min barndom og har ligget gemt i en æske, jeg "faldt" over i min søgen på noget andet. Mit "drageæg", som en fantastisk planteveninde har kreeret og foræret mig for et par år siden. Og til slut et par fyrfadsglas. Det hele "serveret" på en pizzatallerken. Velbekomme ;)