Sider

tirsdag den 30. april 2013

Valborgsaften og Valborgsdag

I aften er det Valborgsaften. Magi, troldtøj og hekserier har været forbundet med Sankt Hans aften i min levetid. Altså i al mindelighed og for sjov. Men tidligere tændte man på Valborgsaften bål med vild ild - to stykker træ gnedet mod hinanden - for at holde underjordiske og andet hokuspokus fra livet. Man mødtes om disse bål, som vi idag mødes om Sankt Hans bålet. Og tager jeg ikke meget fejl, så mente man dengang, at heksene red til Bloksbjerg på Valborgsaften. Hvis altså man boede i Tyskland. I Danmark red de til en dansk by (som jeg ikke lige husker navnet på).

Og husker jeg ikke helt forkert, så knyttede majstængerne med blomster sig til Valborgsdag, den 1. maj. Idag kender de fleste af os nok alene 1. maj som arbejdernes kampdag. Mon nogle her kender mere til Valborgsdag end, hvad jeg lige har kunnet byde ind med?

Det kunne et eller andet sted være ganske festligt, hvis blomsterfolket gav sig til at dekorere majstænger og fejrede Valborgsdag fremover. Ikke i stor stil, men blot som en lille hyldest til den kommende (forhåbentlig) frugtbare tid; En lille stang med en blomsterkrans med bånd ved postkassen...

For nu vil jeg nøjes med at fejre med et foto af en af mine Primula, jeg holder ekstra meget af. Det er nok den Primula med allermest ynde i min have. Ikke den flotteste eller mest imponerende. Men en lille sag med et alfeagtigt væsen; 'Quaker's Bonnet'. Den blev delt og flyttet i efteråret og er derfor ikke så "voldsom" på billedet. Men den er flittig til at vokse sig til flere planter.


Eventyrlig første blomst i Blodurt

De blade, der gjorde det ud for Blodurt, på plantemarkedet i Geografisk Have i juni sidste år, imponerede mig ikke ligefrem. Men min veninde, som købte den, var fyr og flamme. Hun havde haft Blodurt, Sanguinaria canadensis og begavede mig med en bid af sin erobring. Jeg blev forfærdet, da jeg kort tid efter hjemkomst og potning konstaterede, at den visnede ned. Den var jo nu blandt mine kæreste planter som alle de andre, der ikke er købt, men byttet eller foræret. De har en historie og dejlige minder knyttet til sig. Min veninde kunne dog berolige mig med, at det faktisk var meningen. Den visner ned om sommeren...

Jeg var forsat skeptisk, da jeg endelig nåede til at have et surbundsbed og ville plante den deri. Den så altså død ud. Men plantet blev den og sat skilt ved, så jeg huskede, hvor den burde være. Og det har jeg så holdt øje med de seneste uger, hvor der intet skete. Forleden kom der så pludselig relativt lange skud op på dens plantested. Og da det ene havde en hvid spidst, var jeg overbevist om, at nu var det utænkelige lykkedes; Den havde overlevet og ville snart blomstre!

Jeg var spændt, for på billeder er den da sød, men ikke "overbevisende" imponerende. Det er den så i virkeligheden, synes jeg. Igår sprang den første blomst ud og den har noget helt, helt særligt over sig, som jeg ikke kan gengive hverken på foto eller i ord. Men den er eventyrlig sød og jeg håber, den vil brede sig med tiden.



lørdag den 27. april 2013

Jeg kyssede Tante Grøn godnat...

Ja du læste rigtigt. Og det er en god uges tid siden, det skete. Men ikke i virkeligheden. Jeg nøjedes med et ordentligt smækkys på forsiden af hendes bog "Tante Grøns have". Jeg havde netop afsluttet læsningen af denne vidunderlige udgivelse. Læst de sidste ord om den sidste dag i året. Og de havde i den grad mindet mig om, hvordan jeg selv hylder og fortaber mig i denne dag. Og ikke mindst mindede den mig om, at sidste dag, sidste år blev tilbragt med de bedsteste (have)venner, man overhovedet kan ønske sig! SÅ lykkelig en dag...


Tante Grøn alias Jytte Aggerholm Justesen har et enormt dekorationsgen. Og i parantes bemærket, så slægter Emma vist hende på. Ihvertfald kan Emma lave en græskarlygtemand, som er rigtig dekorativ! Bogen er spækket med en yndefuldhed fra først til sidst udi dekorering, som er en ren fornøjelse at beskue - og en skøn, skøn inspiration. Pragtfuld "detalje" i en bog om haven året rundt <3<3<3<3<3<3


Og indslag om Syrenprinsens forkærligheder, giver bogen endnu et twist; At haven i dette tilfælde ikke alene er Tantelig... Haven er, omend den er den kjæreste Tante Grøns store passion, også et teamwork. Dét er så smukt!



Og så er man ikke et øjeblik i tvivl om, at der er tale om et teamwork, når det gælder de lækre, illustrative fotos, som er ikke er sparet på. Claus Dalby er næsten ikke til at tage fejl af, når man tidligere har læst eksempelvis "Den levende have". Smukke detaljer er fanget her, der og allevegne. Og jeg glæder mig så stort over de fotos, for jeg har endnu ikke haft den udsøgte fornøjelighed at besøge Tante Grøn's have. Dét må ske engang, er jeg overbevist om. Men nu har jeg ihvertfald muligheden for igen og igen og igen at kunne vende tilbage til og repetere, hvad haven gik ud på i 2012. Og det er uden tvivl en genlæser!


I skrivende stund sidder jeg og fornøjer mig med, at nedenstående frø muligvis har stået model til et foto i bogen - mens de endnu blot var støvdragere og grifler eller hvordan det nu er ;) Tante Grøn har, mens jeg er i kræftbehandling, forkælet mig med dem og om et øjeblik er jeg på vej ud i drivhuset for at så dem! Ovenfor ses et par frø, tabt i drivhuset sidste år, frø af Purpurkongelys, som også stammer fra det kjæreste væsen! Jeg må således siges at være lettere inhabil, når det kommer til at lovprise Tante Grøns skriblerier i bogen. Men tør du alligevel tage mit ord for det, så ligger der timer af god underholdning i den bog! Tante Grøn har krydret med en masse små citater, næsten for hver anden side; En af hendes specialiteter, som jeg har sat stor pris på også på blogs igennem 3 år efterhånden. At få udvidet sin horisont på denne måde, føles som et frynsegode. Og tantens udtryk... Der var "et par" imellem, der fik smilet frem. Og i det hele taget er det en aldeles vedkommende bog, som har min varmeste anbefaling.Den kommer ihvertfald ikke til at samle støv her.


Og tag jer så i agt for evt. frost i nat - det er jeg sikker på, at Tante Grøn også ville have sagt ;)

Hjertelig tak for at berige min boghylde og pandeben og øjesten, Kjæreste Tante Grøn <3<3<3 Håber jeg kan gøre gengæld en dag...


fredag den 26. april 2013

Hele tre indfriede forhåbninger på bare en dag...

Netop nu, plasker regnen ned over Lillebo. Og ikke mindst Lillebohaven! Jeg har sådan gået og ønsket det for mit surbundsbed, for potter/krukker/surbundsbøren og for roserne! Og også lidt for Manfred, selvom han jo har fornem assistance, selv på en helligdag ;) I år må det være sådan, at det meste skal vise, at det kan klare sig selv med naturens hjælp. Og med det regn, der kommer nu, kan jeg så trække vejret lidt friere ;) For vand har vi godt nok ikke fået meget af i år her! Ganske vist har vi haft en del sne. Men det bliver ikke til særlig meget vand. Og da slet ikke mens jorden er frossen. Så dråberne, som er mange, ude, giver mig smil på læben her inden drømmeland.

Jeg nøjedes ikke med et smil ved surbundsbedet idag. Mit "fund" blev ledsaget af et hørligt YES! Sidste år, på plantemarkedet i Geografisk Have, vandt min bedsteste veninde en auktion over en Blodurt. Den ville hun bestemt dele med mig. En plante jeg end ikke havde hørt om før. Den endte såmænd med at visne ned i potten. Først troede jeg, at den var død. Men blev klogere, for det skulle den faktisk gøre. Altså ikke nødvendigvis i en potte. Bare visne. Så det visne plantede jeg i mit dengang nye surbundsbed. Lidet anede jeg, om den så ville komme igen, når den blev plantet om i den tilstand. Og hvad med efter den vinter, vi har haft?! Jeg har gået og gloet langt efter pletten, hvor skiltet står. Faktisk i et par uger, for jeg havde læst mig til, at den blomstrer april/maj. Endelig igår var der så gevinst. Og idag er der en meget synlig knop + Gad vidst, hvad der er sket imorgen efter regnen...


På selvsamme marked købte jeg en ønsket Småhjerte, Dicentra 'Burning Hearts'. Den er så yndig både med blomst og løv her lidt senere... Bagefter erfarede jeg, at andre havde haft problemer med, at vinteren tog livet af den. Men det kunne jeg så konstatere idag, ihvertfald ikke var sket her. Den er stærkt på vej!


Hvor heldig har man lov at være ?! :D

St. Bededags morgenhygge


Sidder nu her på en dejlig St. Bededags morgen. Der er mættet grønt udenfor. Småbygerne, som er kommet i nat og stadig drypper lidt indover øen, giver et saftigt lys. Og det får mig til at smile bredt, for alt det skydende derude kunne godt trænge til en hjælpende, våd hånd ;)

I søndags tog jeg også billeder netop af noget af det, der er på vej...

Julerosebørn, altså frøplanter af Helleborus Niger, den hvide som blomstrer (med lidt held) fra december, står nærmest i kø i flere aldre ved den nedgravede balje med Åkanden i. Jeg ville have gravet dem op i efteråret og pottet og passet i drivhuset. Det blev bare ikke til noget. Og nu er dette års spirende kommet til. Men de løber jo heldigvis ingen steder ;)



Lige udenfor baljebedet, nedenunder Caprifolien, står nogle Hageliljer fra Wildrose (min bedsteste veninde  :flo:  :flo:  :flo: ) og der er sørme liv over jorden allerede!



Ikke så forfærdelig langt derfra står Bispehuen, Epimedium Rubrum. Som en af de eneste planter overhovedet i haven i år, har den fået saksen at føle, for et par uger siden. I år er jeg nød til at afholde mig fra havearbejde her i foråret, som kan give knubs - og jeg er ganske god til at komme ind og ligne en hankat efter slagsmål, når jeg har været igang derude  :hi:  Men det kom altså over mig, at de visne blade på Bispehuen skulle væk, så jeg kunne nyde blomsterne, som iø er lige på trapperne...!



Småhjerte, Dicentra formosa er også lige på trapperne. Jeg har den fra Hanne (Tilst) og glæder mig hvert år netop nu over det lækre, lækre løv. Til efteråret SKAL den flyttes til et sted, hvor den kan formeres bedre end i det bed, hvor den står. Og så er der iø også snart blomster i den...



Og når det gælder lækkert løv, så må der nok også lige et foto med at Lodden Løvefod, Alchemilla Mollis. Og det gør den ikke grimmere, at der er dugdråber på ;)


mandag den 22. april 2013

Gunneraen, Manfred er flyttet i haven


Den ældste datter startede torsdag med at grave et hul til Gunneraen, Manfred. Som jeg har vist, så har han jo mod al forventning skudt fine nye blade i potten i drivhuset, hvor han har overvintret uden anden frostbeskyttelse. Men det kan så altså åbenbart lade sig gøre, selvom vi har haft temp. temmelig langt under frysepunktet. Fredag gravede hun videre. Han plantested står nord for drivhuset, beskyttet mod vestenvinden af et flerstammet Poppeltræ og en ditto Mirabelle samt div. rodevækster. På den anden side af ham er en gammel faldefærdig bygning.

Og så regner vi ellers med at kunne sidde i drivhuset på regnvejrsdage og se vandet kommet fra oven og fra taget ned i de (forhåbentlig) store blade. Hun har lovet, at hun nok skal sørge for vandkander til ham, mens jeg er i København - og at holde øje med, hvor meget han gror. Og måske sende mig en sms fra drivhuset... Igår fik hun trænet med vandkanden. Hullet var gravet 3-4 gange større end Manfreds potte og dobbelt så dybt. Hun havde været rigtig flittig, for det var ikke et nemt sted at grave grundet trærødder. Siden sidste forår har der dog ligget et lag hestemøg på stedet, som har forbedret den ellers noget stenede jord.

Så vi fik vandet hullet, puttet noget jord i, vandet hullet, puttet noget jord i, vandet hullet, sat Manfred i, vandet hullet, skubbet noget jord omkring Manfred, vandet hullet, skubbet mere jord omkring manfred og trykket lidt ned omkring, så der dannedes rende og så blev Manfred ellers vandet x2. Til sidst hentede hun marksten og lagde i en rundkreds omkring Manfred, så ingen ved et uheld kom til at træde på ham, mens han er nyplantet. Til aften gik jeg ud og satte hans potte over ham med bunden i vejret og en sten ovenpå. Jeg er ikke helt tryg ved nattetemp. endnu. Men her til morgen, da jeg lukkede ham ud, så han nu altså rigtig veltilfreds ud.


En af de himmelblå - Vårkærminde

På mine "fotosafarier" bliver en frydefuld forventning bygget op. Overalt vrimler det med frøplanter af Forglemmigej. Et lille stykke af himlen på bunden af min have, som ser ud til at blive ikke så lidt udbredt i år. Men allerede nu er der noget, der ligner. Kærmindesøster er ikke så langt endnu - bladene er kommet op hist og her, men der er endnu et par uger (gætter jeg), til de blomstrer.

Til gengæld fik jeg af en plantebytteven for nogle år siden en, hun kaldte Vårkærminde. Dén er begyndt at blomstre nu! Og den er iø ret så livsglad. Den har stået et sted, der blev aldeles overgroet af græstuer m.m.. Der har tilmed ligget ting og sager ovenpå den, hvor den var glemt (rødmer). Men den levede videre! Sidste år flyttede jeg så en bid til mit vildbassebed ved vejen. Nu er der små himmelblå blomster...



søndag den 21. april 2013

Flammebedet forår


Lige nu skulle der have været Tulipaner; 'Queen of night' og 'Princess Irene' på vej op i mit lille nye Flammebed, som blev startet op sidste år. Sådan gik det jo ikke, fordi efteråret gik med andet end have. Jeg var ellers igang med at fjerne ukrudt og markere, hvor Tulipanerne skulle lægges- Men de endte altså i potter, som jeg har vist her tidligere. Og jeg vil også rigtig gerne have Kejserkronen ind i bedet. Mååååååske lader det sig gøre at flytte nogle, når de er blomstret af (inden jeg skal være "Københavner" for en tid). Ellers må det også vente...




Men noget er igang i bedet. Hanne i Tilst inspirerede mig til at sætte mange Primula, af samme slags. Den er ret bleg i kuløren. Men jeg tror, det vil have sin charme forneden. De er begyndt at blomstre de seneste dage i tæppet af Eranthis, som nu er næsten helt færdige. Det er en Primula, som er blandt noget af det allerførste, jeg byttede mig til på nettet.



Det samme er Alunrod, Heuchera 'Georgia Peach'. Den er der dog nok noget opformeringsarbejde med. Men den er lækker, som den gløder mellem Eranthisbladene allerede nu!



De allerede nævnte skulle/skal så være forårsbasis uden så meget mere. Men samtidig er Kvanen; Angelica 'Vicar's Mead' igang med at skyde skønne mørke blade, som giver noget særligt dernede...


Hvilken bi mon?

1½ time i det dejligste vejr forsvandt, mens jeg trissede rundt med cameraet her i formiddag. Til sidst, da jeg sad i græsset og bare betragtede Brumbassernes flid i de Plettet Lungeurt, blev mit øje pludselig fanget af en næsten skjult, gul bi i en Lammeøre. Den var dybt optaget af et eller andet deri. Sad ofte stille et godt stykke tid og opholdt sig i det hele taget mest nede mellem bladene, så den var svær at få et ordentligt foto af (og jeg stod ellers næsten på hovedet for at prøve ;)). Den har slankere figur end en Brumbasse, men den er kraftigere bygget og større end de Honningbier, der farer rundt i solskinnet for tiden. Den havde en relativt dyb lyd, da jeg kom til at puste den i nakken og den fløj sin vej.




Tilføjelse St. Bededag: Har fået den identificeret som Moshumle

lørdag den 20. april 2013

Fryd

Cameraet løb tør for strøm. Sådan går det, når man har et batteri, som sjældent behøver at lades op. Det skete midt i, at jeg endelig kom ud i haven i den sene eftermiddag, hvor næsten ingen vind rørte sig. En honningbi her, en brumbasse der og skydende planter alle vegne.

Denne uge har ellers blot stået i den hurtige gennemgangsagtige nydelse. Glimt som har gibbet, hvor den og den og den og den... nu pludselig bare var der. Gamle, nære venner - og nye kæledægger, som kom til sidste år, myldrer op og strutter, så det er helt fantastisk.

Det hele er en fryd inkl. livskraften i ukrudtet. Jeg er spændt på, hvordan haven - og her mener jeg de planter, jeg har sat eller bevaret - tackler mit fravær her i foråret/forsommeren. Lige nu vil jeg blot gengive den smule, jeg fik indfanget med cameraet...






mandag den 15. april 2013

Mandag, Mariehøne og Manfred


Havde det nu været roligt vejr, så havde det sikkert været en formidabel dag til at komme videre i. Men vinden knokler på fra syd lige ind mod marken. Så kadaveret, som er noget skrøbeligt i disse behandlingstider, magter det ikke. Jeg håber lidt på roligere vindforhold efter aftensmaden, så vi kan komme lidt videre. Temp. er nemlig (endnu) fin på 14 grader og indtil for lidt siden havde vi gråvejr, som jeg jo synes er godt at plante i. Men ellers må familien se, hvad de kan nå imorgen, når jeg skal til Kbh..

Men drivhuset har jo været skønt idag. Så efter div. uundgåelig forberedelse af papirer til besøget på Riget imorgen, gik jeg derud med frø fra Sanne til en lav Solsikke, som blev sået i et par sorte plastpotter ala dem, jeg har Tulipaner i. De har stået klar med jord et stykke tid i havestuen  og ventet. Faktisk havde jeg troet, at jeg skulle have sået allerede i marts. Men så tog vinteren jo til - og jeg nåede det heldigvis ikke.

Mine frøplanter, som overnattede derude under en flamingokasse så noget hængeørede ud, da jeg fjernede kassen i formiddags. Men de er heldigvis livet op igen. Og ellers har jeg brugt en del tid til blot at vegetere. Sidde og kigge rundt på "potter og pander" og tænke alt og ingenting. Dét er drivhuset godt til for tiden. Indimellem fanger næsen en duft og af og til fanges øret af Lærker og andre fjerede venner. Landmændene er også kommet igang med jorden; Nu kører traktorer igen forbi og jeg fornemmer, at vinden idag ikke kommer fra en retning, hvor der dufter af roser ;) Jow nu er det forår!

Den ældste datter kom også på visit derude i eftermiddag. Hun var ude og nyde vejret og lave sjove lyde med græsstrå. Og så fik hun lyst til drivhusets lune og læ for vinden. Hendes kat, Brownie var allerede inde i hjørnet ved den blå drue. Dér er godt at ligge for en varmedrevet missekat. Og en Brumbasse kom på besøg. Den var meget forelsket i hende og brummede rundt, inden den fløj ud i vejret igen. På en stængel i potten på bordet sad en af mine Mariehøns og hyggede sig, så vi kunne tage den i fint øjesyn. Og så kom vi til at snakke om Manfred. Vi blev faktisk enige om, at han skulle plantes bag kompostbeholderen, som heller ikke er langt fra, hvor en vandslange kan tilsluttes. Og så kan man sidde og betragte den fra drivhuset. Datteren ville så gerne hjælpe med plantningen, for hun ved jo godt, at jeg ikke rigtig magter den slags for tiden. Så hun gik og hentede en spade og startede på at grave. Ikke så ligetil, for det stykke jord har ikke set redskaber i mange år. Til gengæld ligger der lige ved en bunke med 1 år gammelt hestemøg. Og det er nok ikke så ringe endda. Og så kan hun grave lidt mere i morgen og i overmorgen og... Det haster jo ikke endnu.

Under min vegetering faldt blikket blandt ned og ud langs soklen mod syd. Derude har jeg Krokus og Tazetter. Og netop nu er det altså Krokus, der fanger øjet med deres smukke lilla kulør, gennem det nussede vindue.



Og så lige et glimt af morgenen, hvor solen forsøgte at stå op ;)


søndag den 14. april 2013

Søndagssysler


Gummistøvlerne, som har tjent mig i adskillige år og kender haven lige så godt som jeg, var mudrede. Knæene på thermobukserne var mudrede. Og havehandskerne kan nærmest stå af sig selv klassede, som de er af den lerede muld... I formiddags var tiden kommet. Tiden til den dybe indånding og derefter at åbne indpakningen.

Sidste efterår, inden jeg begyndte at rende til undersøgelser og derefter operation, bestilte jeg læbeplantning til marken mod syd (og vindene fra sydvest). Der blev bestilt Rødeg, en Fyr (kan ikke huske navnet), Havtorn og Rosa Multiflora. En kraftig papirsæk ankom planmæssigt i november. Det var så også det eneste planmæssige, som kan siges om læbeplantningen. Der blev aldrig overskud samt rette vejr til at få den i jorden, inden jeg skulle opereres. Jeg lod planterne blive i indpakningen og lagde den til sidst på nordsiden af drivhuset, hvor sne vinteren igennem har dækket den det meste af tiden. Og så tilsatte jeg en STOR portion håb og bønner næsten på grædene knæ, om at de ville overleve, til de kunne komme i jorden. Vinteren igennem har der ikke været den fjerneste lejlighed eller rette vejr til det. Men nu er foråret kommet og jeg vidste med mig selv, at hvis det skal være, så er det nærmest nu eller aldrig!!

De kom ud af pakken. Jeg er ikke sikker på, at det hele har overlevet. Noget ser lidt suspekt ud. Men alle 4 bundter (á 25 barrodsplanter) blev lempet op i en murerbalje, som blev fyldt med vand...



Roserne havde ihvertfald klaret behandlingen. De stod med fine, friske grene og skud, der var lige på nippet til at blive blade. Når jeg valgte Rosa Multiflora, skyldes det, at jeg engang forelskede mig hovedkuls i et foto af en dekoration med "Mariebær" op til jul. Sådan nogle måtte jeg bare have at tage af. Men da jeg fik studeret nærmere, lignede Rosa Multiflora ikke en busk, jeg havde lyst til at lade boltre sig i haven - frygtede, at jeg havde alt for lidt plads. Men så var der jo læbeplantningen, der engang skulle laves. Og dér kan/skal der slås med havetraktor omkring, så skaden kan næppe blive særlig stor. Foruden, at der så (forhåbentlig) ville blive Mariebær til både mig og fuglene - foruden altså skønne roser langs marken...

Vi kom igang med læbeplantningen idag. Lidt sent, for der var en helikopter, der skulle luftes i det gode vejr sammen med en kammerats. Gemalen er jo bidt af en gal modelflyver (lige så slemt, som jeg er bidt af blomster ;) ). Og jeg kunne ikke gøre arbejdet alene. Så gemalen gravede huller og løsnede i bunden. Datteren slæbte vand og vandede og migselv sagde hunden lå så på knæ og plantede Roser. Der er lang vej endnu med læbeplantningen - og vi forsætter imorgen. Men godt begyndt er halvt fuldendt :D



I drivhuset var jeg også flere gange idag. Og det samme var mine to frøplanter af Måneblomst og eneste lille pistling af Rosenslynger. De har været derude hver dage i nogle dage nu. Her til aften har jeg så besluttet, at nu bliver i der! Da de jo nødigt skal fryse om natten, har jeg indfanget en bortløben, halvstor flamingekasse, som vinden bragte i starten af ugen og ingen har gjort krav på. Den bliver deres "dyne" om natten. Det må bære eller briste...



I drivhuset stortrives Gunneraen "Manfred" fortsat. Ja han trives faktisk så meget, at han nu er ved at få endnu et blad...



Og på mit lille bord, står en krukkefuld Tulipaner fra sidste år. Der er ved at være synlige knopper i dem. Men foruden Tulipanerne, plantede jeg også et par Gyldenlak deri, som jeg havde til overs. De er nu begyndt at springe ud oppe under mit "solsejl" af ostelærred.



Efter aftensmad tussede jeg i drivhuset igen. Jeg havde egentlig regnet med at resten af læplantearbejdsholdet var dukket op, så vi kunne have kommet lidt videre i den skønne aftensol. Det gjorde de bare ikke. Så jeg gik istedet igang med at få vandet nogle store potter og betontruget. Nu kan de da ikke være frosne længere. Og jeg tror, de trænger, når der nu er kommet sådan en varme op over os. Og dét var så den dag.

fredag den 12. april 2013

Hvad er det - og Bente-fugle.

Det gør sig ikke ret godt på billeder. Uanset om det idag er tåget eller solen skinner. Det er omgivet af plast, genbrug af enhver slags. Og af "praktisk rod"; badeforhæng til Manfred (hvis natten er kold) ligger i en aflagt cykelkurv på et aflagt stykke stakit på højkant, reolen skaller, ved siden ligger bunken af plastpotter og underbakker, drivhuset må vente på vask til jeg igen magter det osv.osv. Dét er jo ikke ligefrem en æstetisk smuk livsstiludstilling - eller et elegant stilleben. Og så alligevel.

Formår man at fordybe sig i indholdet, så vil man se, at det er den skinbarlige livskvalitet. Det er "potter og pander", fyldt med løfter om skønhed og at kunne dele med gode venner sidenhen. Adskillige af dem er på det seneste blevet pottet om og snakket med. Kaffekruset har været med ude i drivhuset en hel del på det sidste. Sammen har vi fået givet planterne en hånd med på vejen frem sammen med, at det er blevet nydt i fulde drag! Ikke noget med "sur pligt" eller "samvittighedsarbejde". Det er ren og rå lyst, der har drevet værket. Og se SÅ er det livsstil, der står tilbage på billederne, hvis øjet formår at se... Og så lige tilsat resterne af buketten, jeg fik af gemalen på bryllupsdagen forleden; De fantastiske, orange Gerbera, som sniger sig ind som varme sole på flere af billederne ;)




Og så har jeg fået fugle i drivhuset. Fugle, som jeg kan tåle at opholde mig sammen med og som kan tåle at opholde sig i drivhuset. De hedder allesammen Bente, fordi en god planteveninde ved det navn har lavet og sendt mig dem :D De er af gummi og tåler derfor fint driverlivet på Druegrenene, hvor jeg har dem i øjensyn, når jeg drikker kaffe.



Jeg nåede også en smule ude i det fugtige vejr i formiddag. Ikke at få gødet, desværre. Gødningen har jeg gemt alt for godt væk, så det kræver en vis indsats at få den frem. Men istedet fik jeg fragtet halmballerne, jeg har brugt til dekoration siden efteråret på min plantevogn om til Hindbærbuskene pr. trillebør gennem haven. Den stod ligesom lige parat til mig ved havestuen, hvor gemalen havde efterladt den efter at have kørt brænde ind igår. Halmballerne blev så splittet i mindre bunker og skal sørge for at mindske ukrudtet omkring buskene sommeren igennem.

Og da stråarbejdet var overstået fragtede jeg potter med Tulipaner retur til at starte en forårsopstilling med. 1 potte med Tulipanen 'Princess Irene' og 2 andre med 'Queen of Night' fra drivhuset. Dem glæder jeg mig rigtig meget til at se i blomst. Lige nu kan de stå og vande sig selv i tåge og byger :D


torsdag den 11. april 2013

Ssssssh hun læser ;)

Kig til højre her på min blog og gæt så, hvad jeg læser ;) Inden middagsluren blev januar og februar indtaget med stort velbehag. Tante Grøn ligger på mit natbord og nydes således i delikate portioner hver dag i de kommende dage. Det er med at strækker glæderne mest muligt :D

Og nu kom regnen :D

onsdag den 10. april 2013

Dorothealiljer og råhygge i forårsdrivhuset!


Her er så (det meste af) den gamle bestand af Dorothealiljer (Dorteliljer ;) ). Den står ved drængrøften på østsiden af den gamle garage. Nærmest halvskjult bag en masse foranstående i nærheden af køkkendøren. Køkkendøren er den mest anvendte til daglig. Når det banker på den anden dør, ved vi, at det er folk, som ikke er vant til at komme her ;) Men tilbage til Dorothealiljerne.

For en halv snes år siden besluttede jeg, at de skulle frem i lyset. Så hvert år siden, har jeg gravet lidt blokke op og delt. Der er mange løg i hver. Efterhånden har jeg fået fordelt en hel del i haven, som så også formerer sig med sideløb og med tiden kan deles og fordeles. For ikke at tale om at dele med gode havevenner. Det rene overflødighedshorn af min yndlingsforårblomst  :D



Dagen startede med diset sol. Og sådan har det stort set været det meste af tiden. Meget lidt gråvejr og slet ingen nedbør. Først på formiddagen gik jeg i drivhuset med kaffen for at tage "dynen" af Manfred (Gunneraen i potten). Han havde sovet fortrinligt og var frisk og veludhvilet, virkede det til. Så indtog jeg min kaffe og imens begyndte tankerne så at ordne drivhus. Den vestlige side stod først for skud. Den var fyldt med gamle agurkeplanter og klatrespiraler fra sidste år. I bunden var der fyldt med ukrudt og så stod der potter med mere eller mindre liv i. Snart efter var der ikke langt fra tanke til handling... Den endte med at være færdig opryddet og dækket med sorte sække (for at holde ukrudt borte). Et gammelt havebord blev slæbt frem af glemslen ude og sat ind. Og bunden fra et marsvinebur blev "underskål" for de potter med buskstiklinger, jeg "satte over" sidste år. Om nogen tid, skal de pottes hver for sig, så mange, som der nu er liv i, hvilket er spændende. Div. potter fra rodet blev gennemgået, nogle kasseret andre pottet om og stillet i plantereolen. De sidste rosenstiklinger blev plantet om og puttet i reolen. Og faktisk, inden jeg overhovedet gik igang, fik jeg sat et stykke ostelærred op foran en del af tagglassene mod syd. Til glæde for mine sarte øjne og alle potterne på reolen en del af dagen, mod den skarpe forårssol. Således strøg 3 timer afsted - ren råhygge i forårsdrivhuset  :D

tirsdag den 9. april 2013

Visdomsord og glæder at dele...

Når vi længes efter at leve uden besværligheder,
så mind os om,
at egetræer vokser sig stærke i storme
og diamanter bliver skabt under hårdt pres.

Ukendt oprindelse...

Disse ord lærte jeg at kende idag i en hilsen fra et fantastisk menneske, som bestemt har sit eget at slås med. De rummer stor styrke, hvis du spørger mig. Også fordi de er sendt af en, som sander dem selv! Derfor fik jeg lyst til også at dele dem med dig og dig og dig og.... Jeg ved jo, at mange i blogland også har sit at se til. Så SUG DEM IND :D

Og så et par glæder fra min grønne hverdag:


Drivhuset rummer jo en blandet landhandel af potter, som der sker ting og sager i. Denne har ganske vist stået ude hele vinteren lettere beskyttet, sammen med en makker under resterne af et gammelt havebord. Den anden potte skal min bror have. Men denne blev jeg fristet til at tage ind i varmen forleden, da jeg fik øje på liv i den. Jeg ved ikke, hvad der gør det, men Rabarberskud får altså drejet på nogle knapper på humørskalaen  :D  :D 

Udenfor ved Solbærbuskene var der ikke liv at ane endnu. Menmen jeg flyttede også først rabarber derhen i sensommeren, så måske er de lidt længe om det. Et vissent blad fik ellers narret mig i første omgang  :hi:  :hi:  Men skulle de nu vælge ikke at ville komme der, så er meningen med rabarberen i potten, at den så skal plantes istedet.



Og så var der nye skudspidser i haven. Måske har de sneget sig op et par dage allerede. Jeg har sikkert bare ikke kigget efter. Men ihvertfald er det her Hundetand fra Mette, der vil frem i lyset  :D  :D 


mandag den 8. april 2013

Manfred lever!


Sidste år ved denne tid, fik vi de herligste forårsgæster på besøg i campingvognen og resten af Lillebo. Faktisk de bedsteste venner. Med sig bragte de bl.a. en sæk med, hvad der lignede et uhyre  :hi:  Først kunne jeg overhovedet ikke regne ud, hvad i alverden det dog kunne være. Den så faktisk lidt skræmmende ud  :hi: Det viste sig at være en baby Mammutblad, som jeg engang havde ytret ønske om at have i haven. Men lige da havde jeg glemt alt om det - og vidste iø ikke, hvordan sådan en fætter så ud på denne årstid.

Den kom i en stor potte i første omgang. Der boede den sommeren over, placeret i en murerbalje, så den kunne få stillet sin tørst. Og det pr. vanding, for "overgartneren" leverede ikke megen naturlig væde her. Til efteråret skulle den have været plantet direkte i jorden. Men tiden slap op og andre ting fyldte mere. Så potten havnede blot i mit (kolde) drivhus.

Navnet "Manfred" fik den efter Mamutten i "Ice Age", døbt af min ældste datter  ;)  Forleden skævede jeg lidt ærgeligt til potten. Jeg troede faktisk ikke, at Manfred kunne være i live endnu, for vi har bestemt også haft frost her! Alligevel fik han et skvæt vand sammen med de andre potter. For hvis nu... Og heldet var altså med den tossede, for igår øjnede jeg de allerførste blade i potten!!



Ude i haven er der også det skønneste forår idag!! Solen skinner, vinden har næsten lagt sig helt og jeg mødte en Brumbasse på min vej! Jeg "mødte" også en Påskeklokke, som jeg fik som en lille frøplante af Ulla  J.engang. Uh den er så lækker!


søndag den 7. april 2013

'Alchymist' rosenstikling

Som jeg skrev tidligere idag, har jeg i nogle år eksperimenteret med at stiklingeformere roser selv. De fleste roser i handlen er podet på en anden rod. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke kan gro på deres egen rod. Jeg har ikke sat mig ind i, hvorfor man poder på anden rod (udover, at der måske er mere økonom i det for forhandlerne). Og i grunden interesserer det mig heller ikke stort. Det spændende er, hvilke jeg kan få til at lykkes. De første, jeg lavede, var af rosen 'Zephirine Drouhin'. Dem fik jeg lavet en del af og delt med andre. Og jeg var himmelhenrykt over at kunne!!

Dernæst forsøgte jeg mig med 'Lykkefund', hvilket også lykkedes og jeg fik flere eksemplarer, hvoraf jeg har en endnu :D  'Louise Odier', 'Mme Plantier' og 'Charles Austin' kom til som rosenstiklingeforæringer. De gror noget så udmærket alle 3 her endnu - det er vel 5-6 år siden. Og siden DA er der kommet adskillige nye roser i haven, hvor der ellers kun var en eneste noname, da vi flyttede ind i sin tid. Jeg har købt pænt mange af dem og forsøger så, om jeg kan lave mig flere...

Langt de fleste rosenstiklinger laver jeg om sommeren, når de har blomstret. Derefter er de nemlig villige til at skyde fra bladhjørnerne = rodskydning under jordoverfladen. Nogle gange har jeg også haft held med at lave flere stiklinger her i det tidlige forår, når jeg klipper rosenstiklingerne i drivhuset tilbage. En enkelt gang nedkrogning har jeg også haft held med. Men det er der ikke den bedste plads til i mine bede ;)

Idag valgte jeg en 'Alchymist' rosenstikling ud til dagens lille snak i drivhuset! Det er lige før, de får nusset blade ;) Ihvertfald nipper jeg evt. grimme blade af og stikker næsen ned i bladene. Det er balsam for sjælen at dufte til dem!


Og apropos duft, så står der bag reolen foran druen 'Himrod' nogle Hyacintløg, som endte der engang efter tro tjeneste til jul. Deri er nu en blomst, som er igang med at folde sig ud :D