Hvad er det - og Bente-fugle.

Det gør sig ikke ret godt på billeder. Uanset om det idag er tåget eller solen skinner. Det er omgivet af plast, genbrug af enhver slags. Og af "praktisk rod"; badeforhæng til Manfred (hvis natten er kold) ligger i en aflagt cykelkurv på et aflagt stykke stakit på højkant, reolen skaller, ved siden ligger bunken af plastpotter og underbakker, drivhuset må vente på vask til jeg igen magter det osv.osv. Dét er jo ikke ligefrem en æstetisk smuk livsstiludstilling - eller et elegant stilleben. Og så alligevel.

Formår man at fordybe sig i indholdet, så vil man se, at det er den skinbarlige livskvalitet. Det er "potter og pander", fyldt med løfter om skønhed og at kunne dele med gode venner sidenhen. Adskillige af dem er på det seneste blevet pottet om og snakket med. Kaffekruset har været med ude i drivhuset en hel del på det sidste. Sammen har vi fået givet planterne en hånd med på vejen frem sammen med, at det er blevet nydt i fulde drag! Ikke noget med "sur pligt" eller "samvittighedsarbejde". Det er ren og rå lyst, der har drevet værket. Og se SÅ er det livsstil, der står tilbage på billederne, hvis øjet formår at se... Og så lige tilsat resterne af buketten, jeg fik af gemalen på bryllupsdagen forleden; De fantastiske, orange Gerbera, som sniger sig ind som varme sole på flere af billederne ;)

Og så har jeg fået fugle i drivhuset. Fugle, som jeg kan tåle at opholde mig sammen med og som kan tåle at opholde sig i drivhuset. De hedder allesammen Bente, fordi en god planteveninde ved det navn har lavet og sendt mig dem :D De er af gummi og tåler derfor fint driverlivet på Druegrenene, hvor jeg har dem i øjensyn, når jeg drikker kaffe.

Jeg nåede også en smule ude i det fugtige vejr i formiddag. Ikke at få gødet, desværre. Gødningen har jeg gemt alt for godt væk, så det kræver en vis indsats at få den frem. Men istedet fik jeg fragtet halmballerne, jeg har brugt til dekoration siden efteråret på min plantevogn om til Hindbærbuskene pr. trillebør gennem haven. Den stod ligesom lige parat til mig ved havestuen, hvor gemalen havde efterladt den efter at have kørt brænde ind igår. Halmballerne blev så splittet i mindre bunker og skal sørge for at mindske ukrudtet omkring buskene sommeren igennem.

Og da stråarbejdet var overstået fragtede jeg potter med Tulipaner retur til at starte en forårsopstilling med. 1 potte med Tulipanen 'Princess Irene' og 2 andre med 'Queen of Night' fra drivhuset. Dem glæder jeg mig rigtig meget til at se i blomst. Lige nu kan de stå og vande sig selv i tåge og byger :D

'Alchymist' rosenstikling

Som jeg skrev tidligere idag, har jeg i nogle år eksperimenteret med at stiklingeformere roser selv. De fleste roser i handlen er podet på en anden rod. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke kan gro på deres egen rod. Jeg har ikke sat mig ind i, hvorfor man poder på anden rod (udover, at der måske er mere økonom i det for forhandlerne). Og i grunden interesserer det mig heller ikke stort. Det spændende er, hvilke jeg kan få til at lykkes. De første, jeg lavede, var af rosen 'Zephirine Drouhin'. Dem fik jeg lavet en del af og delt med andre. Og jeg var himmelhenrykt over at kunne!!

Dernæst forsøgte jeg mig med 'Lykkefund', hvilket også lykkedes og jeg fik flere eksemplarer, hvoraf jeg har en endnu :D  'Louise Odier', 'Mme Plantier' og 'Charles Austin' kom til som rosenstiklingeforæringer. De gror noget så udmærket alle 3 her endnu - det er vel 5-6 år siden. Og siden DA er der kommet adskillige nye roser i haven, hvor der ellers kun var en eneste noname, da vi flyttede ind i sin tid. Jeg har købt pænt mange af dem og forsøger så, om jeg kan lave mig flere...

Langt de fleste rosenstiklinger laver jeg om sommeren, når de har blomstret. Derefter er de nemlig villige til at skyde fra bladhjørnerne = rodskydning under jordoverfladen. Nogle gange har jeg også haft held med at lave flere stiklinger her i det tidlige forår, når jeg klipper rosenstiklingerne i drivhuset tilbage. En enkelt gang nedkrogning har jeg også haft held med. Men det er der ikke den bedste plads til i mine bede ;)

Idag valgte jeg en 'Alchymist' rosenstikling ud til dagens lille snak i drivhuset! Det er lige før, de får nusset blade ;) Ihvertfald nipper jeg evt. grimme blade af og stikker næsen ned i bladene. Det er balsam for sjælen at dufte til dem!

Og apropos duft, så står der bag reolen foran druen 'Himrod' nogle Hyacintløg, som endte der engang efter tro tjeneste til jul. Deri er nu en blomst, som er igang med at folde sig ud :D

Honningrosenstikling

Mens jeg sidder og venter på, at solen skal tage sig sammen til at brænde skyer af og fylde drivhuset, vil jeg præsentere en af de passioner, jeg forsøger at holde i live derude; Rosenstiklingerne.

Jeg kender forholdvis få, der formerer roser selv. Lone er en af dem. Vi har i nogle år efterhånden prøvet at formere forskellige roser med stiklinger. For mit vedkommende, blev jeg fristet i sin tid, da jeg læste "Havefryd" af Isabella Schmidt. Hun har en beskrivelse deri af, hvordan hun gør det. Den har jeg efterhånden tilpasset mine forhold. Ligesom Lone gør det på sin måde - og de øvrige, som vi har fået lokket med på forsøgene også gør det på deres måde. Der er nemlig ingen "facitliste". Meget afhænger af, hvilke forhold man kan byde stiklingerne.

Jeg har eksempelvis droppet at dække med plastposer under rodskydningen, da det gav voldsomme forrådnelsestab. Istedet sætter jeg dem i starten i gården ved nordsiden af huset om sommeren. Der er fordampningen noget mindre end i drivhuset.

Netop nu har de stået vinteren over med sparsom vanding. Nogle er "skredet i svinget" på det seneste, hvor jeg i 10 dage ikke var i drivhuset. Det var ikke så godt, for netop da kunne de nok have brugt en sjat mere vand. Og det var blandt dem, jeg ikke havde nået at få pottet om i lidt større potte med ny jord. Men ganske mange er der nu liv i endnu.

Denne hedder "Honningrose" og er fra Lone, som fik den til at rodslå sidste sommer. I hendes have er det en dejlig livskraftig, klatrende og blomsterrig rose. Igår sad jeg med kaffekruset derude om eftermiddagen og beundrede alle de nye blade, den har fået efter ompotning og tilbageklipning. Meget, meget yndige. Jeg glæder mig til den engang skal fare til tops i et stort træ. Måske til næste forår. Og i år får den ikke lov at blomstre; Den skal bruge kræfterne på rødder og stilke.