Sider

fredag den 30. december 2011

Buket fra haven

Idag er gået med forberedelser og atter forberedelser til imorgen, hvor døren slås op midt på formiddagen for familie, venner og bekendte. Æbleskivejernet er fundet frem og opvaskemarie klarer de sidste ærter for idag.

Tænk engang, at man den 30. december 2011 kan gå ud og hente Klokkeranke! Det er, hvad jeg har gjort i dag og sat dem sammen med lidt Juleroser, som har været inde et par dage og nogle Morelgrene, som har stået nogle dage inde. De lyslilla er lidt snyd, for de er ikke fra haven... Men altså - sidste år kunne jeg end ikke finde en blomst for bare snedriver derude.

Jeg håber I alle må få en rigtig god dag og aften imorgen - pas godt på jer selv og hianden!


onsdag den 28. december 2011

Tillykke Tante Grøn

I Floralen ynder vi at fejre en fødselar med et blomsterbilled. Jeg erkender blankt, at jeg derinde har en kalender, som, hvis Floralerne ellers har husket at indstille deres profil med fødselsdag, kommer med en reminder. Det har jeg ikke her.



Men for lidt siden sad jeg og snød mig til lidt tid her ved dyret, midt i civiliseringen af huset. Forleden kom nemlig den skønneste hilsen fra Tante Grøn, tilmed indeholdende frø! Den gjorde stor lykke midt i mit dårlige helbred, men blev grundet travlhed lagt lidt til side, til nærmere studering, når tid kom. Den kom så ikke helt endnu, men jeg tog den hhi Og jeg blev jublende lykkelig over at finde ud af, at der iblandt var den yndigste marmelukærme! Frø fra tantens egen høst!



Bl.a. på Claus Dalby's blog er jeg ofte blevet vist og fristet til de yndigste Lavatera. Jeg har før haft hvide. Men en som "Pink Blush", har jeg endnu ikke fået taget mig sammen til at få købt. Men da så ordet Claus Dalby dukkede op i mine snørklede tanker i sammenhæng med Tante Grøn, så var det som om, at en klokke ringede med fødselsdag - og så var det blot at søge lidt på CD's blog for at få vished ;)



Kjæreste Tante Grøn, jeg ønsker dig hjertelig tillykke med dagen! Med denne lille Primula, som er så smuk og blomstrer netop nu derude nær mit drivhus. Og andre er mere end velkomne til at istemme med en masse hurra, gode ønsker og tillykker sammen med mig i håbet om, at dit kommende år bliver blomstrende, frodigt og skønt!

Hjerteligst

En overrakelse

Igår da solen lokkede mig og cameraet ud, fik jeg en overraskelse. Den plettede Lungeurt var startet på blomstring! Så tidligt har jeg aldrig oplevet den. Jeg har før været "heldig" at se den første blomst i januar - i år var vi helt henne i marts/april, før der var liv.

tirsdag den 27. december 2011

Bagom Julerosen...

Jeg er så begejstret for, at Julerosen kommer til sin ret i år - i modsætning til sidste år, hvor den blev begravet i sne, mens der blot var spæde knopper. Elsker den blomst, så her kommer endnu et foto ;)

Dagens skud

Mellemjulen

Jeg elsker julens væsen - ikke kapitalismens misbrug af den. Det sidste vil jeg ikke spilde yderligere ord på, for det fortjener det ikke.

De tre netop forgangne juledage står for mig som dem, der danner rammen om det allermest familieære. En masse forberedelser er gået forud for dem, for at gøre ekstra stads af de nærmeste. Det er vanskeligt at forme et hjerte med en hånd alene, men med to går det straks lettere...

I denne tid sluttes ringen - adskilligt af året høst på den ene og den anden måde er givet til nær og fjern for at glæde. Om det så er julekort lavet i begyndelsen af året, kirsebærlikøren af sommerens høst eller kransen af efterårets smukkeste blade, bær og roserne fra fødselsdagsbuketten.


Og efter de tre forgangne dage er nu mellemjulen her! Med til den hører forberedelse til årets sidste dag. En dag, hvor vi her i huset om formiddagen åbner døren for familie, venner og bekendte til en kop kaffe og hjemmevendte æbleskiver. Ja du læste rigtig! Jeg bager ikke æbleskiver før denne dag - her er de sammen med solbærmarmelade m.m. en festlig afskedsspise med tak for det gamle år. Om eftermiddagen, om vejret tillader det, møder modelflyvere og flyver det gamle år ud.

søndag den 25. december 2011

Glædelig jul til alle!

Tirsdag blev jeg nedlagt af en virus, som holdt mig som gidsel i 3 dage. Lillejuleaften begyndte der så at komme lidt mere liv i kadaveret igen, så det meste af det sidste inden Juleaften nåede at blive gjort. Til gengæld, så åndede min pc gradvist ud Lillejuleaftensdag, så håbet om at sende de sidste ønsker ud i cyberspace svandt som sand mellem fingrene...

Nu har vi efterhånden fået sammenstykket et brugbart pcdyr igen, så jeg begynder at kunne futte rundt igen. Derfor vil jeg nu gerne ønske alle en rigtig Glædelig Jul - og tak for alle dejlige hilsener, jeg har modtaget!

mandag den 19. december 2011

Julerengøring

Det er dagens program - og lidt imorgen. Og derefter står den på juleferiehygge (med minimal huslig indsats!). Nogle forstår dog at tage den med ro og vente på, at julen kommer ;)

søndag den 18. december 2011

Juleoptog i Nexø

Idag red Nexø Rideklub juleoptog igennem byen og op på plejehjemmet. De var nogenlunde heldige med vejret - startede i solskin og red det sidste i let slud. Her er datteren på Tulle (mørk brun med nissehue på venstre øre). De var en del af en flok på godt tyve ryttere i nissetøj.

4. søndag i Advent

Og solen skinner! Ovenpå den omgang pladdervejr, vi havde den tvivlsomme fornøjelse af siden fredag, føles det næsten som en helt ny verden idag!

Igår stod indkørslen næsten totalt under vand og det var langt fra det eneste sted her i omegnen. Det var kønnere sidste år på denne tid. Besværligt, ja. Men det var kønnere og vi blev hjemme og nød det, det meste af tiden... Ikke at jeg savner den tur mod Gudhjem for et år siden, til fødselsdag. Gennem Svaneke skøjtede vi nærmest flere steder. Jeg kunne heldigvis som passager tillade mig den luksus at lukke øjnene. Vi nåede dog hele frem og senere tilbage, godt mætte og forkælede. Det blev vi igen igår og denne "dekoration" havde jeg lavet til værtinden.

fredag den 16. december 2011

Bannerlogo

Igår lagde jeg et bannerlogo på min blog. Lige nu befinder det sig oppe i venstre side og ser således...


Jeg har været "Varmestuestrikker" helt fra starten i 2006. I mine øjne bærer det lønnen i sig selv at videregive en smule medmenneskelighed til dem "lige udenfor min dør". Ikke bogstaveligt, for der er mig bekendt ikke hjemløse så langt ude på landet, som jeg bor. Men alligevel... I vores lille land.

Jeg har en naturlig trang til at dele mit overskud med andre. Ikke at jeg hverken er rig eller velhavende på klingende mønt. Men jeg har alt, hvad jeg basalt kan ønske mig. Og det gælder også omsorg fra andre og evner og muligheder for mange ting.

Der er brug for hjælp på mange leder og kanter - behovet er bestemt ikke blevet mindre med årene. Derfor er du velkommen til at trykke på banneret og se, hvad det handler om, i lidt flere detaljer, hvis du har lyst!

Hjerteligst

søndag den 11. december 2011

Kan I høre det?

Et smut i vaskerummet, et lille hvil på stolen, efter mørket var faldet på. Stolen var kasseret for snart længe siden. En solid kroagtig, stol i lyst træ. Lakken havde set bedre dage. Var slidt af af flittig brug. Og hvor den havde sluppet, var træet ikke længere lyst. Den skal have en omgang ved lejlighed. Gøres ren, slibes og lakeres igen. For det er en god stol og den virker såmænd glimrende trods uskønhed, dækket af nogle af sommerens tynde stolehynder, så måsen ikke bliver ganske frosset fast, når der tages et hvil.

Ikke relevant for teksten, men et kært minde fra julen for 3 år siden - på denne 3. søndag i Advent.

Øjet blev fanget af julekransen på døren ind. Døren havde ganske sikkert engang været den daglige indgangsdør. Rude foroven og midtvejs en brevsprække, som dog var forseglet. Imellem rude og brevsprække tiltrak julekransen sig opmærksomheden med al sin julehjertedehed og ikke mindst de tørrede, røde roser fra den runde dag nogle uger i forvejen. Og alligevel så jeg den ikke rigtig. Den var ligesom bare et fast holdepunkt, mens øret fangede noget.
I, hvad der føles som en evighed, og i hvert fald adskillige dage, har overgartneren pustet og prustet og prøvet at vælte et og andet omkuld. Det har lydt ganske voldsomt indimellem, hvor tagstenene har klapret og en hånd på vestgavlen har mærket det voldsomme vejrs vibrationer. Jeg holder ikke meget af vestenvindene. De kan være så voldsomme og har flået ganske mange af havens sidste blomster ud i evigheden. Måske har vinden ret meget med evighed at gøre, for nu faldt det ord mig ind igen. Evindelig har den været. Den ene dag var jeg ikke forberedt, så de to store lanterner fik et ordentligt fur af overgartneren og væltede til min store fortrydelse. Nu er de sat i ly. Stadig nær køkkentrappen, som venner og bekendte af Lillebo ved at bruge som indgang. De står helt inde nær huset i læ af bænken og bag skraldestativet. På trappen står den mindste af de tre sorte lanterner, med samme form. Deri er et rødt – mørkerødt lys, som ved sin blotte kulør giver varme til sine bare omgivelser.
 Jeg havde så mange planer. Nej jeg havde NOGLE planer om dekoration ude til jul. Men når ordet mange faldt mig ind, så er det jo, fordi jeg ved, at når først, jeg kommer i gang, så tager den ene ting den anden… Indtil videre har vinden taget enhver lyst til at forsætte udsmykningen. Min tid er slet ikke – og mit humør endnu mindre til konstant at bringe i læ. December er travl. På en god måde for det meste ja. Men da kun hvis man forstår at begrænse sig – så jeg lod altså være.
Men nu spidsede jeg ører! (et lettere komisk billede træder frem for mit indre blik ved at skrive de ord). Jeg lyttede nærmest med hele kroppen, hovedet lidt på skrå, kroppen lidt med siden til og blikket altså rettet mod kransen på døren. Kan I høre det? Der er ingen blikplade, der klaprer. Ingen hylen i trådene. Ingen grene, der næsten klagende slår imod hinanden i en kold vind. Og alligevel var der lidt lyde. Der var en svag susen i trætoppene og et blad, der skramlede rundt på betonen i gården af og til. Det lød, som var det brunt og tørt. Men der var endnu en lyd, som jeg ikke har hørt meget længe. En fin knirken, som nærmest fik mig til først at spekulere over, om det faktisk var en piben i varierende toner. Den fik mig til at rejse mig og åbne døren mere end bare på klem. Hovedet blev skudt frem i mørket, som om dets blotte tilstedeværelse nær den trætte krop skulle hæmme hørelsen. Jeg lyttede nogen tid, trådte et skridt ud i gården for at sikre mig, at det ikke var en piben.
 Jeg fandt ikke lommelygten frem og begav mig helt ud og nærmere. Men jeg tror, jeg ved, hvad det var for en lyd! Jeg tror også, den hører ganske meget til i julekuglen – en sagte gyngen frem og tilbage. En stille klagen over endnu at være glemt og tom og uden det selskab, den er skabt til. Et lille mysterium, som måske får sin løsning i morgen i dagslys. Kan I høre det?
Godnat og sov godt!

Historie i julekuglen

Idag er det 3. søndag i Advent. Huset summer af forberedelser til dagens nissestævne i rideklubben. Jeg har spejlet æggene og skal først senere følge efter hestefolket, med stævnetøj og en kaffetår. Så lige nu sætter jeg mig med lys i julekuglen og forsvinder lidt fra travlheden.


Derinde i snelandskabet, finder jeg en historie... Det er Rokkens adventshistorie, som jeg i al ydmyghed har skrevet. Rokkens mor har lagt dagens afsnit på og I er velkomne til at læse med Her

God 3. søndag i Advent til jer alle!

lørdag den 10. december 2011

Fuglen i kuglen

Når nu opvaskemarie er sat igang (eller måske skal vi vente lidt med hende), så er det vist tid til et smut i kuglen igen... Her tør jeg godt afsløre, at jeg sidder og nyder et glas af en rødvin, jeg fik til min fødselsdag. Og nu er lamperne slukkede. Velkommen til Hanne og Marion, som har gjort mig selskab - måske flere vil med?

Som barn var jeg enormt fascineret og mystifiseret af brevduers evne til at finde vej. Hvordan i alverden gjorde de det?! Fandt vej deroppe på himlen. Var der usynlige streger eller hvad? Som årene gik, gik det op for mig, at brevduerne så langt fra var de eneste, der fløj fra A-B deroppe. Jeg var nærmest målløs over at tænke på, at mange fugle trak sydover, når vinteren kom. Hvordan gjorde de det?! Og hvad med dem, der bliver, er de dumme? Nuvel inden jeg fandt svaret, nåede jeg at glemme min benovelse. Så faktisk ved jeg stadig ikke, hvordan de bærer sig ad...



Jeg har jo ellers lært meget, årene igennem. Fundet naturlige forklaringer på rigtig, rigtig mange ting. Man kan jo vel nærmest sige, at med alderen er videns tryghed kommet. At vide en masse, som var så uforståeligt, da jeg var barn. Mon ikke også andre husker, hvor frustrerende det var, når man fik at vide, at man ikke skulle bryde sit lille hoved med et eller andet, eller at de voksne ikke kunne forklare.

Forklaringen på julefuglen her er enkel. Jeg har fået den af min allerbedsteste veninde, som har købt den hos Binneballe Købmanden, som jeg holder meget af at besøge, når jeg er ovre hos hende! Det er min mindste kunst af forklare. Men at forklare, hvorfor den tillige er så smuk i mine øjne og hvorfor den hører til i snelandskabet, langt mere end så mange andre fugle, det er ikke sikkert, at voksenlogik og fornuft kan give et ordentlig bud på. Indimellem kan jeg tage mig selv i at tænke, at vi måske i virkeligheden blev ledt på afveje som børn, at vores trang til at forklare alt logisk, videnskabeligt og fornuftigt måske var at begrænse muligheder og evner, som bragte lykke og indsigt med sig.

Jeg ved det ikke... Men jeg ved, at jeg holder af at slukke lamperne og begive mig ind i snelandskabet og lede efter fuglen ;)

fredag den 9. december 2011

Julens sødme

Når vintermørket sænker sig, må der lys til. Vi tænder lamper, lamper, lamper, levende lys og kæder og figurer. Et mægtigt lyshav i mørket. Et smut til byen giver endnu et tilskud med supermarkeder, specialforretninger og juleudsmykning, som altsammen holder os igang, hæver tempoet. Der er så meget at nå. Så meget, som vi måske ikke helt har dagslys nok til. Og selvom det så blot er hverdagen, der skal nås, uden ekstra arrangementer, forberedelser og "voldsom trængsel og alarm", så kan det såmænd være svært nok, selv på de rette vitaminer.

Men hold nu lige fast et øjeblik. Måske er der også brug for at geare lidt ned? Bare et øjeblik indimellem! Slukkes det vanlige lys - alle hjemmet lamper og lades de ekstra, små finurlige lysglimt skinne i mørket. Så træder noget helt, helt andet frem. Det har ikke meget med travlhed og tempo at gøre. Det er julens sødme. En stille stund kan man finde den og måske næsten henføres til barndommens allerbedste minder...


Skal vi ikke slukke lampen og tage sammen ind i julekuglens snelandskab?! Om blot et par timer eller så, sætter jeg mig for en sjælden gangs skyld ved tv'et, når et par huslige pligter er til ende eller lagt til side alt efter, hvornår jeg vender tilbage fra julekuglen. Tv2 sender Narnia fra 2005. Dén har jeg ikke set. Men jeg var ganske fascineret og vel også en smule skræmt af en tegnefilmsversion i barndommen...

tirsdag den 6. december 2011

I en kølig tid...

...siger jeg så mange tak for jeres decemberhilsener her på bloggen!

Det med det kølige var ganske håndgribeligt, da mit batteridrevne vækkeur slog til imorges kl. 5.30. Huset var mørkelagt. Men naboerne havde stadig lys i kæder m.m..Fumlende blev ild fundet til at tænde kalenderlyset, og derefter blev lommelygten lokaliseret og taget med ind til eltavlen.HPFI relæet var slået fra. Så var der ingen vej udenom, at slå samtlige grupper fra, inden relæet blev slået til... Fejlen blev i løbet af morgenen og formiddagen lokaliseret til oliefyret. Over middag blev det så repareret og huset kunne begynde at blive varmet op igen. Og det var så den dag mere eller mindre ;)

Ude er der jo ikke frost og sne, men vinden gør nu sit til at det føles køligt. Og så lægger det hindringer i vejen for udsmykning. Men lidt er der da... Dørkransen er dog flyttet til langt mere beskyttet placering, hvor vinden ikke komme og sammenplantningen står i drivhuset, hvor jeg sad og nød lidt blege solstråler sidst på eftermiddagen idag.


 

søndag den 4. december 2011

En hilsen fra hjertet

Allerførst vil jeg hilse jer læsere God Hjertelig 2. søndag i Advent! Jeg sidder nu og får en kop kaffe efter at have "overstået" dagens første travle del af "programmet". Jeg stod op kl. 6 og klokken bliver mange, inden jeg går til ro for at blive klar den nye uges udfordringer.

Da året endnu var ganske ungt lagde jeg sidste hånd på dette års julekort. Det er langt fra hvert år, jeg selv laver dem, for når vi kommer til efterår/jul, så render jeg stærkt med en masse ting. Men det er sikkert og vist, at jeg sender julehilsener rundt. Adskillige bliver sendt på god gammedags og i mine øjne, mest charmerende manér med posten.



Jeg kender selv den næsten frydefulde forventning, når postkassen rummer en kuvert udover det ulidelige læs af papirreklamer. NOGEN har tænkt på mig! Nogen har ofret dyrebar tid i december på at sende mig nogle ord. Og jeg bliver noget så glad, når kortet indeholder lidt beretning fra året, der gik..

Ikke alle er man på postadresse med. Så jeg forsøger at nå at sende julehilsener på nettet også. Blot en lille hilsen kan gøre en verden til forskel i et andet menneskes liv - travlt eller ej...! En hilsen fra hjertet, som siger, at vi tænker på hinanden! Så pyt da med, om der er støvsuget og ryddet op hver dag.

Hjerteligst

lørdag den 3. december 2011

Hjerteboller

Her til morgen, mens bollerne bagte, fandt jeg i Bilka's julekalender tips, idéen til at lave pynt af et par muffin-forme og et bånd. Der var kort fra tanke til handling og snart var bageskuffen inspiceret og op ad den dukkede et par mariehønseforme, som lige fik en klat lim, et bånd og et par hæfteklammer samt en hjertesticker.



Så er der ellers serveret! Efter en opskrift, som jeg fik for snart flere år siden på "italienske boller"... Aftenen i forvejen opløses ca. 5 gram gær i ½ liter koldt vand. Heri røres 1 spskf. salt. Durumhvedemel røres i, til det virker som vælling. Hvedemel røres i, til dejen bliver sej at røre rundt og så stilles baduljen i køleskabet i min. 12 timer. Har man ikke 12 timer, så sæt den på køkkenbordet istedet til om morgenen...

Ovnen tændes og sættes på 250 grader, hvorefter man med et par skeer sætter klatter på en bageplade bekædt med bagepapir. Klatterne drysses med lidt Durummel på toppen. Når ovnen er varm, bages klatterne ca. 5 min., inden der skrues ned til 220 grader. Når bollerne er lysebrune er de færdige.

Og så kan de jo her i december serveres i sådanne "hjerter" (som kan laves af muffinsformene), som sikkert vil lune på en mørk morgen. Nu vil jeg se, om mine er kølet nok af...

God 3. december!

Nisseridning

Sidste år ved denne tid sad jeg og svedte ved symaskinen...

Husets yngste er bidt af en gal pony. I stalden står nu Tulle, Zephyr og gamle Dina. Jeg er ikke så fortrolig med de ridedyr, men træder dog til i nødens stund - og ihvertfald, når tøjet skal være klar til stævne og optog.

Rideklubben skulle lave nisseoptog. Det var hundehamrende, bidende koldt og tanken om at sende hende afsted i en rød trøje var "out of the question" for mig. I frost, sne og is skal der var jakke! Så jeg flåede et stykke rødt nervøst velour frem. Mønster havde jeg intet af - blot fantasi i hovedet. Men det lykkedes!

Fortsætter hendes interesse i årene, der kommer, så vil jeg nok begive mig ud i noget uldfilt og give den hele armen med at lave en flot nissekjole. Men imorgen skal sidste års "kreation" til nissespringstævne, så idag skal der vaskes og findes nissehue frem til ridehjelmen. Og her er så, hvad jeg frembragte i en snæver vending...


fredag den 2. december 2011

Kære Claus...

Det kunne være indledningen på et brev til julemanden - Santa Claus. Men det er det ikke. Og så alligevel...



Det ville have været starten på min kommentar på en blog, hvor jeg kommer ofte. Hvis jeg altså havde skrevet den der. Det gør jeg så ikke. Og når jeg ikke gør det, så handler det om, at jeg vil dele med mine læsere her.

Se, jeg lod min vej falde ind på omtalte blog i aften. Og da fik jeg en overraskelse! Jeg så En forunderlig æske

At noget kommer i en æske - noget, som ellers sælges i relativt uinteressante "breve", rammer mig inde under huden. Og ikke nok med det, så giver denne æske et sug i maven og sus i tiden tilbage til, da jeg læste - nej SLUGTE "Den levende have" og "Min krukkehave" allerførste gang. Dengang, hvor jeg blev som slået af Claus Dalby's flair for lækre, harmoniske sammensætninger. De malende fotos og legende lette ord, som var så fantastiske at begive sig ind i på grænsen til drømmeland. Åh hvor jeg glæder mig til januar, hvor jeg nu ved, at jeg vil hive disse to bøger frem igen!

Så Kære Claus. Med denne lille, forunderlige, fine æske fyldt med drømme om en dejlig sommer og smuk harmoni, har du vakt magien til live igen. Pas på den. Værn om den. Den er skrøbelig.

Hjerteligst

Årets hyggeligste julekalender


Jeg elsker overraskelser. Så er det sagt. Elsker at hygge, elsker at fantasere og ja elsker at jule! Og derfor kan det nok ikke overraske, at jeg elsker julekalendere. De bedste af dem er dem, jeg ikke har vidst ville dukke op. Sådan en stødte jeg på idag og den får svært ved at blive slået af andre, når det gælder hygge! Tag selv et kig her: http://bornholmsnatur.naturstyrelsen.dk/egenhaand/AaretRundt/Juekalender_2011/

Har du en yndlingsjulekalender på nettet?


Og ja jeg elsker også julemanden ;0)

Mailadvisering...

En ny mulighed i blogland er at blive adviseret om nye indlæg pr. mail. Det har jeg skyndt mig at tilføje på alazep. Så oppe til venstra kan man indtaste sin mailadresse og blive holdt orienteret om, hvad her sker. Håber det virker efter hensigten.

Og ellers har jeg "rygende travlt", som altid lige nu. Haven er "lagt i seng" så meget, som jeg nu nåede - og desværre kjæreste TANTE GRØN, så blev jeg ikke "færdig" til jul. Gjorde du? Nu er det kun en virkelig fantastisk dag, der kan lokke mig udenfor og i dragten resten af året. Meeen jeg nåede da alligevel meget og resten må komme i det nye år, hvor der ude selvfølgelig også skal gøres klar til spindetræf for "rokkere" fra Rokken

Lige netop på ovennævnte forum er jeg at finde så meget som muligt i december, hvor mine egne kreative ting bliver hevet frem, som tiden tillader... Jeg er Julemor derinde. Og når jeg bærer den titel med stolthed, selvom min tid er for knap, så handler det om, at jeg holder usigeligt meget af julens stemning! Jeg skal nok vende tilbage til nærmere udpensling af, hvordan jeg fanger stemning her i Lillebo, efterhånden, som jeg lever mig ind i det.

Igår var her juletamtam for Østbornholms Modelflyveklub, hvor gemalen er næstformand. Og til skal der naturligvis være lidt julepyntning, selvom vi kun lige har taget hul på december. Der blev ikke lagt rød dug på bordet, da måneden endnu er så ung og julen først rigtig, i mit hoved, bliver varm og rød, når alle forberedelserne er til ende. Men lysene, som ikke måtte mangle, gav forsmagen på den hvide dug. Idag er de sat til side på det lille høje bord og er klar til der igen kommer gæster.


Og i gangen, som man skal igennem for at komme på det lille hus, der var pyntet! Gangen er mørk, decemberdunkel og kulørte farver bliver "væk" derude. Så der blev pyntet op med "lys" som tema. Det er lysets engel, Amalie, som står ved overflødighedshornet og stirrer op på den lysende stjerne. Ovenover er en lang vinranke, jeg har skåret af i drivhuset, klippet i flere stykker og bærer forskelligt hængende pynt. Bl.a. et filtet hjerte, som en af mine piger har begået sidste år. Dét er det varme indslag mig i alt det lyse. Kræmmerhuset har jeg selv "begået"; sejlgarnsbeklædt. Små fine engle, som en anden kreativ sjæl begavede mig med for et par år siden. Store kugler, jeg fik forærende af min fra. En fyrfadsstage, jeg fik af min hemmelige nisseven, da jeg arbejdede hos Dansk Flygtningehjælp. En dug, som min fars kone forærede mig forleden. Et meget smukt Georg Jensen ophæng, som vi fik af svigermekanikken for nogle år siden osv. osv. Ikke at der ikke kan tilføjes eller fjernes noget inden jul. Men stemningen, som et dårligt camera ikke lige helt kan fange, dén virker rigtig derude. God 2. december til alle jer fra mig!