Sider

fredag den 27. januar 2012

Alle gode gange tre

Her kommer den sidste collage. For idag ihvertfald. Eller er det? ;) Jo, jeg er snart på vej til drømmeland efter endnu en aktiv dag. Men I slipper ikke for den sidste collage, hvor jeg har fundet ud af at importere en baggrund, jeg selv har lavet udfra originalfotoet af Viktorias pileflet.





Viktoria har på sin skole haft emneuge - temaet var "Gamle håndværk". De har bl.a. lavet tryk og strikket. Noget som idag betragtes som hobbies. I min verden er det "husflid" - jeg laver mangt og meget selv. Torsdag prøvede de at flette pil. Et "håndværk", jeg endnu ikke har prøvet. Men det har Viktoria så altså nu og kom hjem med en skøn frugtskål. Hun er selv meget kritisk og synes, at den kunne være meeeeget bedre. Jeg synes den oser af charme. Men bedøm selv...




Inden jeg lukker mine øjne på puden, skal jeg dog lige dykke ned i en helt særlig bog! Det ender såmænd nok med, at jeg falder i søvn over den hihi Helt fra Oklahoma har Bornholms Biblioteker skaffet "The Private World of Tasha Tudor" hjem til mig og den ankom idag. Jeg har allerede selv "Tasha Tudors have", som forlaget Klematis har udgivet på dansk. Et hurtigt kig i den hjemkomne bog siger mig, at den ikke er mindre vidunderlig. Måske endda snarere mere, fordi den "taler" til flere af mine interesser på en gang.

Godnat og sov godt!

3 kommentarer:

  1. Ja, den nævnte Tasha-bog er også skøn.

    SvarSlet
  2. Meget fin kurv. Jeg har prøvet at flette og det er ikke spor let!
    Tasha Tudor må jeg også se at få dykket ned i. Ser spændende ud.

    SvarSlet
  3. Tasha Tudor var noget ganske særligt. Bogen om hendes have har jeg læst adskillige gange. Der er en magi i den, som er nærmest så uforklarlig som de havefeer og -alfer, som man kun fornemmer i skumringen og i morgengryet...

    Takker for rosen Bente.

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep