Helt af sig selv klikkede musen på nyt indlæg. Som om jeg havde noget at skrive om. Ok noget er der vel altid, kan man fristes til at sige. Om ikke andet, så en verden til forskel fra den 22. maj sidste år....
Kl. 3.12 vågnede jeg, kiggede på vækkeuret, traskede ud på loftet, ned ad trappen, gennem gangen og på badeværelset, hvor jeg sad lidt og kiggede ud ad vinduet og blev enig med mig selv om, at jeg vist havde taget fejl, da jeg troede, at jeg skulle op. Gik i seng igen! Lidt i 5 vågnede jeg igen og "kogte". Lå lidt og var lige ved at falde hen igen efter 10 minutter. Men så slog jeg øjnene op, da tanken halvdøsigt faldt mig ind, at jeg jo kunne gå i haven!
Tanken gjorde mig lysvågen. At gå ud i den verden, der var ved at vågne til dåd med diset morgensol på vej op og dejlig kølighed i haven. At ligge på alle fire og fjerne uønskede planter og hilse på Søren Snegl på morgentur eller måske en ekstra energisk og tidlig grøn, laber larve, mens fuglene kvidrede deres små lunger ud i det herligste kor. Og det gjorde jeg så og det var lige så fantastisk og lidt til, som jeg havde forestillet mig!
For et år siden var jeg også rigtig tidligt oppe. Men da var det for hastigt at sige farvel til haven og drage til Patienthotellet på Riget, hvor jeg skulle bo i 6 uger, mens jeg var i strålebehandling.
Livet er fyldt med blandede bolsjer og jeg kan sandelig godt forstå at datoen har sat sine spor hos dig. Ekstra dejligt at du dette år kunne liste ud i haven og nyde den fantastiske sommermorgen.
SvarSletNår jeg bliver rigtig voksen, vil jeg også vågne kl. 5 og gå ud og hilse på haven og alle dens beboere... ;o)
Tror nu det var den barnlige del, der trippede ud i haven, Fru Friis ;)
SletHjerteligst
Ja det kan jeg godt huske, godt det er overstået, så du kan nyde tidlige morgner i din have, det er nemlig det bedste.
SvarSlet:D
SletHjerteligst