Sider

søndag den 4. maj 2014

Første søndag i maj

Mor kom og se!! Den ophidsede begejstring er ikke til at tage fejl af. Noget ganske særligt og usædvanligt har krydset den ældste datters vej ud til cyklen, iført hjelm og rygsæk på vej til byen efter søde sager til eksamensræset i næste uge; 4 dage med skriftlige prøver.

Men hvad?! Er et pindsvin mon vågnet og tramper forvirret rundt derude på et forkert tidspunkt af døgnet. Eller et fugleæg på jorden. Eller måske en usædvanlig sommerfugl. Det er ikke trivialiteter, der fanger hendes fokus. Det er sikkert og vist. Derude er et hav af ukrudt, hvor særligt Tvetand og Mælkebøtte er forrygende, blomstrende smukke. Der er et væld af løgblomster, blomstrende buske, Primulaer, Hundetand, så småt Lærkesporer og meget, meget andet. Det er fuldstændig og aldeles vildt og overvældende.

Tilbage til datteren, der nu står bøjet og peger ned på den lettere græs- og ukrudtsbegroede, gamle indkørsel, som kun bruges af fodfolket og cyklende. Og på hvad så? Joe såmænd en lille, lyserød sag. En selvsåer. Overalt her flokkes små "oaser" af Bellis, Tusindfryd. En af de yndigste og mest stædige blomster overhovedet. Og den er velkommen. Men det eksemplar, som datteren er faldet i svime over er en blandt meget få, som er fyldte og lyserøde...


Jeg burde have regnet det ud. For hun er så langtfra den eneste, der er blevet fortryllet af denne lille skabning i græsset på deres vej til køkkendøren. Uantastet, at hele haven er et brus af blomster, farver og dufte, så fanges øjet af den lille lyserøde sag, som næsten ligner en krymmelsslik fra en pose med Lakridskonfekt. Den er en vinder og står der, næsten med et skær omkring sig. Måske som en festklædt version af et minde fra enhver barndom, som gør lykke. Jeg skal ikke kunne sige det. Men den gør glad i låget ihvertfald.


2 kommentarer:

  1. Selvsåerne er bestemt ikke de mindst vigtige planter.

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep