Glædelig Påske

Påskedag nærmer sig lige så stille, mens jeg sidder og fordøjer såvel den forlorne påskehare som nogle fornøjelige og rare og gode timer i selskab med søs, svoger og lille, dejlige Johanna, som fik os alle til at smile og le og glæde os til gensyn til sommer!

Og besøget, helt fra Norge, har været ventet og forberedt. Megen tid er gået dermed. Fordi lysten drev værket - selv hos resten af familien idag, hvor kræfterne blev forenede om at vaske gulv, skrælle kartofler og gulerødder, tømme opvaskemaskine og kattekasse og meget mere.

Og Langfredag var vitterlig... lang. Tidlig morgen blev øjnene åbnet helt uden vækkeur til lyden at blid planteregn på tagvinduet. Sådan en, hvor man ved, at planterne står og labber i sig uden at blive slået til jorden og mudrede til. Mens dagen gryede, selvom solen jo altså var i skjul. Dynen blev forsigtigt skubbet til side og benene lydløst svunget ud over siden af sengen. Og nu skulle det så bedst passe, at de søvndrukne øjne havde overset en forhindring, mens jeg sneg mig ud af soveværelset, så gemalen kunne nyde sin ferie. Men underligt nok skete det ikke. Min mission lykkedes.

Ejheller, da jeg listede ned ad trappen - for pigerne skulle også have lov at fortsætte deres skønhedssøvn. Jeg ville alligevel snart være derude. Da dagens første kop var indtaget efterfulgt af havregryn, trak jeg i dragten og gummistøvlerne og bevæbnet med en rosensaks begav jeg mig ud i den rene, våde verden. Der var et fuglekor så mageløst. Tusind toner og i en styrke så helt utrolig.

En spand blev fundet frem. Sådan en sort sag, som blomsterhandlere får afskårne hjem i og som man kan være heldig at få lov at befri dem for. Så heldig var jeg engang og de har været de rene skatte for mig. Nogle har fået drænhuller i bunden og bliver brugt som potter. Andre bliver brugt til eksempelvis at blive fyldt med vand og stillet et centralt sted, mens jeg klipper blomster, som kommer i og står i vand helt op til ørerne min. 12 timer, før jeg bruger dem til dekorationer eller buketter.

Og således gik jeg på jagt Langfredag morgen i fuglekor og regnvejr. Der blev klippet lidt af hvert og spanden fyldt godt op, inden jeg gik ind, fik lidt mere kaffe og et kig på verden på nettet, inden jeg tog mig en lille en på øjet igen.

Og det var godt, at det var en lang dag, for en masse stod på min "liste" over, hvad jeg gerne ville nå inden besøg. Og da så klokken slog 23, skulle man egentlig mene, at den fredag havde været lang nok. Men på køkkenbordet stod jo fadet med oasis, som havde stået der siden om morgenen. Jeg kunne jo også liiiiige skære den til og putte i fadet kurven inden sengetid. Træt var jeg fra storetå og til kruset top. Men så skete det. Dét, som så ofte er sket; Jeg lod mig rive med at idéerne om en påskedekoration, som imens voksede i hovedet. Jeg kunne jo også bare liiiiige sætte lidt bund i. Klippe, vende og dreje, stikke i - her og der og alle vegne. Og så kunne jeg jo altså egentlig bare også sætte resten af blomsterne i, når nu jeg havde det i hovedet alligevel. Og bånd. Og så var den færdig og jeg lige så. Klokken var slagen halv et godt og vel. En lang, lang fredag, som burde være end for længst, da jeg skulle tidligt op lørdag.

Om lidt bliver lørdag til søndag. Om lidt er det gemalens fødselsdag. Hans dag skal også fejres, hvilket jeg i det skjulte også har syslet med idag - og købt ind til, inden butikkerne blev overfyldte. Af kunder vel at mærke. For nogle hylder var noget tomme der tidligt. Men vi fik, hvad vi skulle bruge, datteren og jeg. Og om lidt er det også Påske.

Ønsker dig en glædelig en af slagsen!