Sider

torsdag den 8. marts 2012

Alfeværk

Liggende på maven, vridende rundt i vinkler, som formentlig grangiveligt ser ud som en larve med mavekneb. Der er en vis ufrivillig underholdningsværdi i forårsfotografens fornøjelser i haven. Altså en stor, sort larve med kulørte plamager hist og her, hestehale og gummistøvler - i jordhøjde. Det billed lader vi lige stå...

Anstrengelserne gjaldt plettet Lungeurt. Vist er det, at dens blade er den største attraktion, endda en stor del af året. Jeg holder usigeligt meget af det spil, de giver mellem andre stauder og roser, særligt i udkanten af bedet. Som plettet stof i en ensfarvet patchwork. Men netop nu, på årets første forårsdage, er det svært ikke også at blive betaget af blomsternes ynde. Og endnu sværere for undertegnede af opnå en ordentlig fotografisk gengivelse i solen...

Midt i en manøvre med albuer i græsset og knæ i græsset og bagdelen let hævet over knæhaserne, blev noget fanget i øjenkrogen. Med den overskrift, tror du måske nu nok, at det var bevægelse, jeg blev indfanget af og mystificeret over. Det var det nu ikke, for jeg er af den opfattelse, at den, der leder efter alfeskikkelser i forårssolen bliver slemt skuffet - ihvertfald i min have.

Jeg skal ikke kunne sige, om alfer kan antage skikkelser - som ofte gengivet på eventyrlig vis. Fantasien har trods alt vide rammer og kan derfor betage og overbevise. Men for mig er alfernes værk, dét, der overrasker sanserne derude. I lørdags var det opdagelsen af den fineste lille "selvsåede" plettet Lungeurt, inde under Dronningebusken, hvor der sidste sommer var det mørkeste mørke, da både Georginer, Storkenæb, Irlandsklokke, Stedmoder, Kæmperverbena og mere til dækkede ganske, der på nordsiden af busken.

Men lige præcis dér af alle steder blev mit øje fanget af skønheden. Den var så yndig og fangede solens stråler, hverken for meget eller for lidt! Jeg ville næppe selv nogensinde have valgt at plante den der. Se dét er alfeværk for mig og jeg kunne ikke drømme om at fjerne den derfra.

4 kommentarer:

  1. Lungeurt er som du skriver en dejlig plante, og du har lige fanget eventyret dér. Skønt billede!

    SvarSlet
  2. Fed beskrivelse af plantefotografens gymnastiske øvelser. Jeg er sikker på, at det er dig, der er alfen, Zep. Gummistøvler og hestehale.... Det kan ikke være andet.

    Aner ikke om du har fået gengivet det som dit øje så den skønne under dronningebusken, men: Dit motiv er yndigt!

    Godt gået..... Og sjovt at blive inviteret med ind i din have under fotograferingen som 'blind passager'.

    Kh. Marianne med
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  3. Kære Zep.
    Jeg kunne ikke lade være med at smile bredt, da jeg læste om dine foto anstrengelser. Jeg kunne nemlig snildt nikke genkendende til mine egne vrid og drej, arbejdsmæssigt ekstremt dårlige stillinger, da jeg forleden forsøgte at lirke linsen helt ind i gabet på en vintergæk. Gækkerne står i min forhave så det skulle jo gå lidt stærkt mens jeg lå dér og botaniserede. Jamen, man har vel sit gode ry og rygte at værne om, så tænk om én af naboerne havde set mig i dén aktion. Smiler. Det blev iøvrigt nogle rimeligt gode optagelser, og fra alle vinkler, tø hø. Tænk hvad en ´ganske almindelig vintergæk´ kan sætte igang. Og det er i grunden slet ikke så skidt, vel?
    Det er intet mindre end et pletskud du dér har præsteret med Lungeurt, så dine anstrengelser gav da et yderst smukt udbytte. Synes også det er en skøn plante.
    Dit smukke træ, jeg spørger måske dumt, men hvad er det for ét ?
    Tak fordi du ville dele din søde ´fotoberetning´.
    Kærlig hilsen, Iris.

    SvarSlet
  4. Tusind tak, skal I have!

    Det er mit "øjetræ" Iris. Jeg ved ikke, hvilken slags træ, det er. Men hvis du trykker på "etiketten", "Træet mellem markerne" ude til højre på bloggen, så er der et indlæg fra tidligere, hvor jeg skriver lidt om det dejlige træ.

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep