Fairy fornemmelse...

Og så på en torsdag, eller rettere fredag blev det, førend jeg drog til drømmeland. Men lad nu det ligge. Bortset fra som en bikommentar, en erkendelse af, at der nok skal en tidlig slummer til idag, når nu week-enden (og en nat med vindstød) står på spring ;)

Efter at have afleveret familien her til morgen og dermed hjembragt bilen til senere brug, greb jeg igen spaden. Ikke den, jeg brugte igår. Tror måske, at en havenisse har gemt den for at drille mig. Eller at en anden mindre ordentlig af husstanden af uvisse grunde har hensat den efterfølgende andetsteds. Hvad de så ellers skulle bruge en spade til igår. Men ihvertfald  en (anden) spade. En spade med et kort, blødt blad. Suk. Det er ikke lykken, når Dorteliljer skal graves op af den lerede drængrøftekant. Ned i jorden, tage fat og boing bukker bladet. Men det lykkedes da med lempe til sidst af få endnu en portion op, så også Janni kan glæde sig over denne dåredejlige forårsbebuder i de kommende år.

Der er noget forunderligt alfeagtigt over haven idag. Eller rettere over blomsterne i den. Dér, hvor solen har skinnet de seneste dage, er jorden bleg, hård og nærmest kold at se på i det skarpe, lave forårslys. Den er lukket og ser mest af alt ud til at trænge til en ordentlig gang regn. Jeg har nu også sat palletanken til at opsamle vand igen, så det kan bare komme an. Blomsterne derimod bliver gennemsigtige og drømmeagtige i selvsamme lys.

Jeg slæbte lidt brænde ind fra havestuen og lænede mig så et øjeblik op ad karmen og kiggede ud på dem. "Nyd det nu, for imorgen er det uvejr", rådes fra alle sider idag. Lidt noget pjat - at nyde på kommando. Omvendt tager vi nok ikke skade af at blive mindet om, hvor rige vi i grunden er, hvis vi tager os tid til at nyde.

Så det gjorde jeg altså. Inden uvejret imorgen... Uvejr har også sine charmer. De er bare ret meget barskere og da handler det for alvor om at tage sig sammen til at nyde ;) Men altså, jeg nød det ligefrem så meget, at jeg hentede cameraet og zooooomede en hel masse ind for at forsøge at gengive den her  fairy fornemmelse, jeg stod med. Den kommer ihvertfald næppe til mig imorgen.

Julerosen er nu snart klar til at begynde på en frisk. Er snart tæt på at slynge sine efterkommer ud i verden. Og lige så forførende den var som hvid i november og december, lige så yndig og feminin står den nu frem i sin modning. Omend mærket af vinterens liv, selvom det ikke var udpræget hårdt.

Min yndlings mini Iris over dem alle er Kathrine Hodgkin. Den har endelig besluttet sig for at finde sig til rette her. Adskillige forsøg i årenes løb har mislykkedes. Der skulle planter helt fra Skanderborg til... Måske er det mere eksotisk for dem end de, som jeg hidtil har købt lokalt ;) Drømmer om engang at have rigtig, rigtig mange af dem i haven. Jojo man har vel lov at håbe, at man får et langt liv - eller i det mindste, at det vil glæde andre.

Særligt min yngste datter er begyndt at vise interesse for haven. Eller blomster og madplanter/træer. Stod det til hende, var forhaven et brusende væld af blomster overalt hele året rundt. Det er vel ikke så ringe endda ;) Hun holder, ligesom jeg, meget af denne Crocus, 'Cream Beauty', som faktisk ville være sød i rå mængder sammen med de to forannævnte.

Tror denne fairy fornemmelse kommer fra dagdrømmerland ;)