Sider

torsdag den 20. marts 2014

Glad i låget på forårsjævndøgn!

Planer er ikke, hvad de aldrig har været, må jeg konstatere for jeg ved ikke hvilken gang i mit liv, idag. Ærgelig, nej, irriteret, nej, opgivende, nej, frustret, nej, panisk, nej. Jamen hvad så? Glad i låget simpelthen. For da jeg besluttede at ødelægge mine planer mere, end de allerede var blevet af omstændigheder, jeg ikke kunne gøre noget ved, så kom jeg forbi en gammel zinkspand i haven.

I den gamle zinkspand groede engang nogle blomster. Jeg er lige ved at tro, at jeg forrige år havde købt nogle gyldne Stedmoder og nogle Lyserøde Bellis og sat sammen med nogle Forglemmigej fra havens overflødighedshorn af selvsåede. Når jeg nu tænker nærmere efter. Og det er nok ikke helt ved siden af husket. Sidste år havde jeg ikke andet end selvsået ukrudt i og omkring zinkspanden. Sådan rundt regnet. Og de sørgelige rester af det, fremstod brune og visne. Og i det hele taget taget havde zinkspanden overhovedet ikke nået frem til min bevidsthed endnu. Lige indtil jeg kom forbi og ud ad øjenkrogen så noget lyserødt. Og DA blev jeg så glad i låget - kontrasten er da fantastisk!!


Og som jeg jo afslørede, så var jeg igang med at spolere mine planer om at få lavet invitationer idag. Jeg havde ellers allerede nået at rode kreahulen godt og grundigt til imorges, inden jeg pludselig skulle noget andet. Jeg havde sågar gjort rent dér for et par dage siden, så der var hyggeligt - og køkken/mellemgang fik en ordentlig omgang igår, så jeg ikke skulle tænke på det idag.

Men nu var det jo sådan, at jeg idag blev ganske overrasket over, at en kær blomsterveninde på Falster har fødselsdag. Overvejede først at gå i arkiverne og finde et blomsterbilled at fejre dagen med. Det synes jeg nemlig er festligt, at vise nogle blomster o.lign, samtidig med tillykke. Men hun fylder knagme rundt!! Nuvel, forleden fulgte nogle Hornvioler med mig hjem fra byen. Det behøver vi vidst ikke at komme nærmere inde på hvorfor, vel?!

Hornvioler stod at DUFTEDE i drivhuset, da jeg kom retur fra mit ufrivillige ærinde. Og SÅ slog det mig. I dagens anledning ville jeg plante i krukker og starte pyntning udenfor køkkendøren! Så igang gik jeg og fik da også slæbt potten med Buksbom frem, delt min yndlingsgræs og genplantet samt vandet i drivhuset med årets første opsamlede regnvand. Ikke et øje tørt, vel ;)



Resten af opstillingen kommer først senere, når jeg har pyntet til påske - det var jeg dog ikke fristet til endnu. Men noget helt andet er, at det idag er forårsjævndøgn! Og det fejrer Google. Går man ind på Google, så kan man starte en lille "tegnefilm" med en figur, der vander blomster frem. Det kunne jo nemt have været mig - eller dig...

4 kommentarer:

  1. Søde Zep.

    Forårsjævndøgn er også en stor begivenhed i min kalender. Lad os få jaget mørket på flugt.

    Zep, du er sådan et dejligt legende væsen og det er en Guds gave, at kunne se det store i det små. Tænk, jeg synes næsten den lille lyserøde bellis er helt symbolsk. Sidste sæson stod din spand med goldt og vissent løv. NU dukker der blomster op i dit liv igen.....og på de mest uventede steder. Hyg dig med at hygge og nyd at nyde.

    Ønsker dig og dine verdens bedste forår<3

    Knus og tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidder og smiler over dit ordvalg ;) Jeg er døbt "Dorte", som betyder Guds gave ;) Og ja, jeg vælger også at krydre tilværelsen med (positive) symbolikker. Så kan man jo tro på dem eller lade være ;) Tusind tak, Kjæreste Tante Grøn!! Ønsker det samme for dig, Syrenprinsen og jeres skønne stikling <3

      Hjerteligst

      Slet
  2. Ja det er virkelig én af årets højde punkter Zep når dagen vinder over natten. Det er fantastisk at vågne om morgenen og ane lyset i horisonten... det er længe siden ;0)

    Solskins smil
    Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Og at sidde efter aftensmad og forundres over, at det endnu ikke er mørkt og et fuglekor af den anden verden stadig giver den gas. Forandring fryder :D

      Hjerteligst

      Slet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep