Sider

fredag den 27. december 2013

Mellemjulen i Kalenderhuset - del 1

I bagklogskabens ulideligt klare julelys går det op for. Rammer mig som lyn fra en klar himmel. Og jeg ægrer mig lidt på dine vegne, at jeg ikke var hurtigere...

På Bornholm er det nu Mellemjul. Ikke, at jeg forestiller mig, at enhver herovre er opmærksomme på det eller giver det helt samme opmærksomhed, som jeg selv gør. Mellemjulen er nok tværtimod ved at være så umoderne, at selv jeg ikke længere erindrer, hvad den i grunden gik ud på engang. Hvad skal vi med den?

Ikke desto mindre består den her, mere eller mindre, af et sindigere tempo, flyden foran fjernsynet sammen med familien og hyggelige (og dovne) aktiviteter. Du kan godt pakke enhver tanke om, at julen skal forbrændes i mellemjulen, helt væk. Jeg er ikke til moderne samvittighedsnag - heller ikke selvom jeg i år ikke tåler alle de godter og mad, jeg ikke kan holde mine små snitter fra. Og idag skal vi til 60 års fødselsdag i min mors familie - så meget, som jeg nu magter.

Men det var i grunden slet ikke derfor, jeg pludselig ærgrede mig på dine vegne for lidt siden. Det kom til mig, da jeg læste, at en havevenindes mand og hans kollega, begge ville være på genbrugspladsen, hvor de arbejder, hele dagen. Og hvorfor så det, spørger du nok. Hvad i alverden har det med mig at gøre?! Joh ser du. Grunden til, at de skal være der hele dagen er, at de forventer en maaaaaassse mennesker med julepapir, som ikke må komme i papirkontaineren....

Da gik det op for mig, at jeg havde glemt noget - selveste juleaftensdag. Jeg burde da have indviet dig i min skattejagt, som løber af stabelen her i Mellemjulen. Jeg ved nok, at en del sikker betragter det som tidsspilde, nærrighed, fattigdom og hvad ved jeg. Eller for de flestes vedkommende slet og ret end ikke skænker det en tanke. Og det sidste er det værste - og lidt min forbrydelse.

Julens indpakning er et sandt overflødighedshorn af muligheder. Genbrug vil nogle kalde det. Jeg ser det nu mest som et helt utroligt udvalg af materialer til kreative udfoldelser i anledning af julen 2014, som jeg da håber og tror, at jeg kommer til at opleve. Mellemjulen er helt fantastisk til at kaste sig ud i at kreere de første gavemærker, julekort og andet til næste år. Jeg er selv dårligt begyndt på skattejagten i de to store "julemandssække" fyldt indpakningsmaterialer. Og dérfor glemte jeg at indvie dig i min skattejagt. Det må du undskylde.



Lidt har jeg dog allerede taget fra, inden det ramte sækkene - lidt som allerede spøger i kreativiteten. Og jeg vil give dig et smugkig på gaveindpakning til næste år. Nej faktisk er den til idag, hvor vi skal have pakkeleg til fødselsdagen. Men det er samtidig indledningen til Kalenderhuset 2014, hvor jeg går mere i dybden med "genbrug" af alt muligt til gaveindpakning. Og selvom jeg altså nok ikke har nået at redde dit mulige materialelager, så kan du nok alligevel springe lidt med på vognen næste år, for mangt og meget er ikke decideret juleefterladenskaber - det kan også jagtes i genbrugsforretninger.


11 kommentarer:

  1. hej Zep, hvor jag sad og grinede af dine funderinger så er det i grunden sand snak, alt det med folk dårligt nok kan få fordøjet den dejlige julemad førend de skal ud og rende - det må jeg nok sige, jeg hellere ikke praktiserer, her nydes maden i lang tid...Genbrug, jo i stor stil, men har lige været på genbrugsstationen med et ordenligt lag af papir fra julen af. så øh, .jeg stryger ikke længere genbrugspapiret...Kan du fortsætte din gode stil Zep.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde, Grethe!

      Hjertelig mellejulehilsen

      Slet
  2. Kære Zep.

    Dejligt begreb "Mellemjulen". Nordmændene har deres "Romjul" og egentlig synes jeg, det er lidt synd, at julen for manges vedkommende er helt slut efter 2. Juledag.

    Hvor vi dog ligner hinanden, Zep:o) Hvis jeg ser noget ekstra smukt gavepapir under juletræet eller til morgendagens pakkespil, så udbryder jeg et højt: "Det papir må ikke flænses eller smides ud. Jeg kan bruge det:o) Oftest er det julekort, jeg bruger genbrugsguldet til.

    Et lille genbrugsfif, som jeg har praktiseret idag: De mange udbrændte fyrfadslys, bliver til de smukkeste stjerner, hvis du klipper kanten ud i 6 stjernespidser og banker metallet fladt. Smukt og enkelt.

    Mellemjulsknus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kjæreste Tante Grøn.

      Tak for tippet! Det skal prøves...

      Hjertelig mellemjulehilsen

      Slet
    2. HOV forresten!!!! Bagud hjertelig tillykke med fødselsdagen imorgen, Kjæreste Tante Grøn - altså imorgen efter din kommentar ;D

      Kram og højt hurra med flag på!

      Slet
  3. Lillejul, Julen og nu også Mellemjul.... jeg blev altså nødt til at smile, og det på den pæne måde. :o) Jeg troede du var ude for at købe juleting og sager på efterjuletilbud, det har jeg nemlig gjort idag! Iøvrigt ryster mine søde børn også på hovedet, når jeg redder specielt fine gavebånd eller snore. Den slags kan da sagtens gøre glæde flere gange, for ikke at tale om små søde æsker!! Man ved aldrig hvornår den slags lige kan komme til ære og værdighed igen-igen. Og sådan har mange af os vel vore små "særheder".
    Nyd nu din Mellemjul, kære Zep, og rigtig god fornøjelse med 2014 projekterne. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan, du glæder mit genbrugshjerte! Ja altså jeg tror nu ikke, det er blevet brugt før af andre end mig ;)

      Hjertelig mellemjulehilsen

      Slet
  4. Hej Zep,
    Jeg fik altså helt lyst til at kaste mig over sækken, som ikke er kommet længere end til bryggerset - ja, jeg tror sgu' jeg gør det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aiiiiiiiij hvor godt, Lene! Fandt du noget, du ikke nænnede at kassere? Jeg fik ordnet min sæk igår, så det blot er en ubetydelig posefuld tilbage, som skal på containerpladsen idag :D

      Hjertelig mellemjulehilsen

      Slet
  5. Mellemjul - hmm - nyt i min verden. Jeg har brugt dagen til at rydde op efter 2. juledags frokosten. Så ingen funderinger fra min side.
    De unge familier skal jo på arbejde, så der er ingen tid til mellemjul eller det der ligner. Det er kun os gamle der kan gøre det.

    SvarSlet
    Svar
    1. God mellemjul til dig, Bente!

      Hjerteligst

      Slet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep